Offentlige udbud: Sådan foregår det, når det offentlige køber ind under tærskelværdierne

Hvert år køber det offentlige Danmark ind for flere milliarder kroner. En betydelig andel af disse indkøb sker under de såkaldte tærskelværdier, der afgør, om – og i givet fald hvordan – et offentligt indkøb skal gennemføres. For disse indkøb er ordregiveren ofte stillet meget frit i forhold til, hvordan selve indkøbet skal gennemføres. Her kan du blive klogere på, hvad der gælder, når det offentlige køber ind under tærskelværdierne.

Over eller under tærskelværdierne?
Udbudsloven fastlægger rammerne for, hvordan offentlige indkøb skal gennemføres. Hvis der er tale om en udbudspligtig ydelse, og værdien af det pågældende indkøb overstiger den relevante tærskelværdi, vil indkøbet skulle sendes udbud efter de almindelige regler i udbudsloven eller alternativt efter reglerne i ”light regimet”, hvis der f.eks. er tale om indkøb af sociale- eller beskæftigelsesmæssige indsatser.

Udbudsloven rummer en række forskellige tærskelværdier for, hvornår en given ydelse er udbudspligtig. Tærskelværdierne varierer alt efter, hvad der skal indkøbes, og hvilken myndighed, der foretager indkøbet. Der er f.eks. stor forskel på, hvornår et statsligt vareindkøb og et kommunalt byggeri skal sendes i udbud. Generelt har statslige myndigheder en lavere tærskelværdi end f.eks. regionale og kommunale myndigheder har, ligesom der generelt gælder langt højere tærskelværdier for bygge- og anlægsarbejde end for indkøb af varer eller tjenesteydelser.

Som eksempel er tærskelværdien for en kommunes indkøb af varer og almindelige tjenesteydelser 1.644.638 kr., mens tærskelværdien for en statslig myndigheds (f.eks. et ministerium) bygge- og anlægsarbejde er 42.212.688 kr.

Du kan læse mere om alle tærskelværdierne på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside

Indkøb under tærskelværdierne
Hvis værdien af det pågældende indkøb ikke overstiger tærskelværdierne, vil den videre proces for indkøbet dernæst afgøres af, om indkøbet har ”klar grænseoverskridende interesse” for potentielle tilbudsgivere uden for Danmark.

Et indkøb har en sådan interesse, hvis f.eks. en virksomhed fra et andet EU-medlemsstat kunne være interesseret i at byde på indkøbet. Ifølge lovbemærkningerne skal der ved bedømmelsen heraf lægges vægt på:

1) kontraktens genstand

2) kontraktens anslåede værdi

3) forholdene i den pågældende branche, herunder markedets størrelse, struktur og handelspraksis

4) det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres

5) Øvrige forhold, som fx kontraktens varighed

Det beror på en konkret vurdering, om det enkelte indkøb kan siges at have klar grænseoverskridende interesse.

Indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse
Hvis ordregiveren vurderer, at et indkøb har klar grænseoverskridende interesse, skal ordregiveren ved tilrettelæggelsen af indkøbsprocessen overholde de udbudsretlige grundprincipper om ligebehandling og gennemsigtighed.

I praksis betyder det bl.a., at ordregiver skal sikre sig, at der er en passende grad af offentlighed om indkøbet, og at der i forbindelse med tildelingen af kontrakten er en sådan gennemsigtighed, at det er muligt for f.eks. virksomheder fra andre EU-medlemsstater at få adgang til de nødvendige oplysninger, før kontrakten tildeles.

Det er derfor et krav, at ordregiver offentliggør, hvilken fremgangsmåde der anvendes, samt kriterierne for tildelingen af kontrakten. Ordregiver kan dog vælge at anvende en af de traditionelle procedurer som offentligt eller begrænset udbud. Det er også muligt at anvende de fleksible udbudsformer.

Ved indgåelse af kontrakter med klar grænseoverskridende interesse skal der endvidere ske annoncering af tildeling på www.udbud.dk.

Indkøb under tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse
Hvis et offentligt indkøb ikke har klar grænseoverskridende interesse, gælder der forholdsvist frie rammer for, hvordan indkøbet kan gennemføres. Efter reglerne i udbudsloven kræves det blot, at ordregiveren sikrer sig, at indkøbet foregår på markedsmæssige vilkår. Dette kan f.eks. ske, ved at ordregiveren:

1) gennemfører en markedsafdækning og på grundlag af denne indhenter ét tilbud,

2) indhenter to eller flere tilbud eller

3) annoncerer på ordregiverens hjemmeside mv.

Bemærk, at dette blot er eksempler på, hvordan ordregiveren kan sikre sig, at indkøbet er sket på markedsmæssige vilkår.

Disse regler afspejler almindelige forvaltningsretlige principper, herunder navnlig principper om saglighed i forvaltningen, herunder forbuddet mod varetagelse af private hensyn, ligebehandlingsprincippet, kravet om forsvarlig økonomisk forvaltning og proportionalitetsprincippet.

Reglerne gælder for kontrakter med en anslået værdi på mindst 500.000 kr., men de forvaltningsretlige principper skal dog iagttages af alle forvaltningsmyndigheder, uagtet om kontrakten har en værdi på under 500.000 kr. Reglerne finder dermed alligevel anvendelse på disse myndigheder.