{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
27. maj 2024
I en skibscontainer i Taastrup svømmer massevis af små alger rundt og mæsker sig i CO2 i en stor, avanceret beholder.
Det er den forsimplede beskrivelse af biotech-virksomheden Algiecels pilotprojekt, der er placeret hos Teknologisk Institut, og som stifter og adm. direktør Henrik Busch-Larsen er hjernen bag.
Mere præcist har han udviklet en løsning, der kan omdanne industrielle CO2-udledninger til bæredygtige ingredienser til fødevarer, dyrefoder og kosmetik.
Et kæmpe potentiale
Algiecel er én af de mange danske bio-startups, der skaber løsninger, som kan bidrage til den grønne omstilling. Faktisk spås biosolutions-sektoren fra flere sider at blive en ny dansk supersektor.
Men for at forløse det store potentiale skal vi hjælpe virksomhederne på vej. Og det indebærer at fjerne nogle af de benspænd, de møder i dag, lyder det fra Anne Lerche, Dansk Erhvervs sekretariatschef for Alliancen for Biosolutions.
”I Danmark blomstrer innovationskraften virkelig inden for biosolutions. Vi har en kæmpe underskov af startups, der udvikler løsninger, der kan accelerere den grønne omstilling og skabe job i mange andre sektorer. Derfor bør vi sikre de allerbedste rammevilkår for vores bio-startups, så de ikke smutter til USA eller Kina, når de vokser sig store,” siger Anne Lerche.
Konkurrencedygtige vilkår
Derfor var økonomiminister og næstformand for Venstre, Stephanie Lose, og EP-kandidat Marianne Lynghøj (V) torsdag i sidste uge inviteret på besøg hos startup-virksomhederne Algiecel og Visibuilt.
Besøget var arrangeret af Alliance for Biosolutions i Dansk Erhverv, og Teknologisk Institut dannede rammen for arrangementet. Formålet var at drøfte, hvordan vi skaber de bedst mulige forhold for europæiske startups, så vi sikrer, at mange flere af disse bliver i Europa.
Fra økonomiministeren lød det blandt andet, at vi skal være opmærksomme på EU’s konkurrenceevne i Europa. Vi må ikke lade regler blokere for den teknologiske udvikling, understregede hun.
”Det er imponerende at se den idérigdom, der præger de danske startups på Teknologisk Institut. De er med til at skabe fremtidens nye løsninger inden for blandt andet den grønne omstilling. Derfor er det også helt afgørende, at vi skaber rammerne for, at danske iværksættere kan vokse og konkurrere i hele Europa. Det arbejder Venstre for, og det ved jeg, at Marianne Lynghøj også vil kæmpe for i Europa-Parlamentet,” sagde Stephanie Lose.
Fra Marianne Lynghøj lød det, at vi skal gøre op med de regulatoriske benspænd i EU.
”Desværre er det alt for svært at få biosolutions på markedet i EU, fordi EU’s bureaukrati spænder ben for de grønne løsninger. Derfor mister vi mange af de her virksomheder til USA. Det skal vi lave om på – for eksempel med en europæisk strategi for biosolutions,” sagde hun.
Danmark skal op i gear
Også Henrik Busch-Larsen understregede et behov for at forbedre rammevilkårene for bio-startups i Danmark.
”Danmark skal op i gear, hvis biosolutions-virksomheder skal blive og vokse sig store her,” sagde han.
Ifølge Henrik Busch-Larsen har regulatoriske begrænsninger givet Algiecel udfordringer med at få sine fødevareprodukter ud på markedet. Og det betyder, at virksomheden på kort sigt satser på kæledyrsfoder og kosmetik, selvom fødevaremarkedet er mere økonomisk attraktivt.
Derfor er hans ønske, at der bliver skruet ned for kravene til ansøgninger om at få produkter ud på fødevaremarkedet.
”På nuværende tidspunkt er det svært for startups i Danmark og EU at komme ud på fødevaremarkedet, hvor der stilles meget høje krav til, hvor meget tid og hvor mange penge der skal investeres for at nå i mål med en Novel Food ansøgning (ansøgning om godkendelse af fødevarer, red.). Det er bare gjort nemmere på den anden side af Atlanten,” sagde Henrik Busch-Larsen.
Strukturelle problemer
Samtidig mener han, at vi skal finde en bedre løsning for warrant-aftaler og gøre det mere attraktivt at være investor i Danmark.
”Vi har nogle strukturelle problemer i Danmark – dels i forhold til warrants, hvor vi hos Algiecel savner nogle mere attraktive regler. For Warrants er en god mulighed for medarbejdere at få del i fremgang, mens vi som virksomhed kan holde omkostningerne nede. Det er især vigtigt for iværksættere,” siger Henrik Busch-Larsen og tilføjer:
”Men vi savner også mere risikovillig kapital for virksomheder som os, der kræver større anlægsinvesteringer. Og derfor skal vi gøre det mere attraktivt at investere i startups.”
Konkret fremhæver han blandt andet Englands Enterprise Investment Scheme som en løsning, vi kan lade os inspirere af i Danmark. For her kan startups nemmere få kapital, og investorer, der støtter virksomhederne, får attraktive skattefradrag.
Økonomisk gearstang
Line Kloster Pedersen har med Visibuilt udviklet en svampeløsning, som kan erstatte det fossile bindemiddel i asfalt. Og ifølge hende er det også vigtigt, at vi kigger på økonomiske incitamenter for at få nye materialer i spil.
”Vores oplevelse er, at bygherrer laver et udbud, hvor der er plads til at få nye materialer ind. Men entreprenørerne, som skal udføre opgaven, træffer valget om materialer hundrede procent ud fra budgettet. De vil rigtigt gerne bruge nye materialer, men nogle gange lukker budgetterne for at få nye materialer ind,” siger hun og tilføjer:
”Der mangler en form for økonomisk gearstang, man kan rykke lidt ved; En form for ’ok, hvis jeg skal spare så meget CO2, så får vi det her i kroner og øre’.”
Algiecel og Visibuilt samarbejder begge med Teknologisk Institut. I marts 2024 åbnede instituttet et nyt Biosolutions Technology Center, der hjælper biosolutions-virksomheder med at teste og opskalere, så deres løsninger kan komme hurtigere på markedet. Her har Algiecel sit pilotprojekt stående, mens Visibuilt også gør brug af instituttets laboratorier.