Behov for (sky)høje cloud-ambitioner i det offentlige – og for ansvarlighed og konkurrence

Danmark bør have en samlet cloud-strategi for hele samfundet. På det offentlige område er der i hvert fald tre formål, som en dansk cloud-satsning bør have for øje.

Himlen er fuld af skyer. Det er den tid på året. Eller også er det fordi, cloud-teknologi har fået medvind.

Anvendelsen af cloud i den private sektor er tredoblet på bare 10 år. 67% af private aktører anvender nu cloud i Danmark. I kommunerne har 83% påbegyndt anvendelse af cloud i deres drift.

Alligevel er teknologiens betydning gået ubemærket hen over hovedet på store dele af befolkningen og politikerne. Cloud giver adgang til mangedoblet datakapacitet og regnekraft og de mest avancerede digitale værktøjer og software – og bidrager dermed i stor stil til innovation og produktivitet i samfundet. Cloudteknologi udgør på mange måder togskinnerne for næste fase af digitaliseringen af vores økonomi og samfund.

Skal vi for alvor udnytte potentialerne i big data, er ’skyen’ oftest vejen frem. Til en lang række opgaver kan og bør vi ikke nøjes med gamle servere i kælderen.

MEN… for der er et vigtigt men: Vi bør interessere os langt mere for, hvad det betyder for samfundet, når vi vælger at lægge data i skyen og i mindre udstrækning har kontrol over egen digital infrastruktur.​ Det er ikke uden grund, at cloud-teknologien er en af hjørnestene i de storpolitiske diskussioner om såkaldt ’Digital Suverænitet’ på EU-niveau og blandt regeringsledere på tværs af Europa. Det er på høje tid, at vi også tager fat på den diskussion i Danmark.

Der er absolut potentiale i større anvendelse af cloud – også i det offentlige. Men det skal ske på en ansvarlig måde, der bidrager til konkurrence og valgmuligheder. Danmark bør derfor have en samlet cloud-strategi for hele samfundet, men lad mig her fokusere på det offentlige og pege på (mindst) 3 formål, som en dansk cloud-satsning bør have for øje, når den offentlige sektor og regeringen flyver afsted mod skyen.  

1. Moderne offentlige ydelser kræver moderne digital indtrastruktur, som understøtter AI 

For det første er cloud-teknologi en fremtidsinvestering i den offentlige sektors digitale infrastruktur.

Danmark har længe været blandt de førende lande ift. digitaliseringen af den offentlige sektor, om end vi er blevet indhentet og måske endda overhalet. Skal vi igen være førende ift. offentlig digitalisering – og indfri nye visioner for offentlige service, som bruger data til bedre velfærd – så er og bliver cloud en forudsætning.

Den demografiske udvikling og manglen på arbejdskraft gør blot behovet større – ellers kan vi ikke fuldt ud høste gevinsterne ved automatisering, fx i et presset sundhedsvæsen.

For blot at pege på én meget omtalt teknologi, som spiller en stadig større rolle: Kunstig intelligens, eller AI. I Region Hovedstadens mammografiprojekt har man vist, at kunstig intelligens kan give bedre og mere korrekt behandling. I Norddjurs kommune har man anvendt en algoritme til at sortere post og dermed både reduceret tidsforbruget og præciseret fordelingen. Den slags muligheder må den offentlige sektor ikke forpasse.

Men vi får ikke succes med kunstig intelligens i stor skala uden cloud. Cloud er fundamentet, som AI og ’machine learning’ skal stå på. Hvis cloud er togskinnerne, er kunstig intelligens motoren, der skal fodres med data fra skyen. Derfor skal cloud tænkes ind i den offentlige sektors AI-planer.

2. Mindre afhæmgighed - mere konkurrence, større valgfrihed 

Cloud-markedet er domineret af få globale udbydere af såkaldte hyperscale-løsninger. De tre største har tilsammen markedsandele på 65 pct. globalt set. I Danmark har vi ingen spillere på cloud-området med global pondus, der kan måle sig. End ikke i Europa er der én eneste i den skala.  

Det er ikke et problem i sig selv, at der er nogle store succesfulde cloud-udbydere. De leverer løsninger på verdensplan af højeste kvalitet, til gavn for både offentlige og private kunder. Og dermed borgere såvel som virksomheder. Men udfordringen kan være, når markedet samlet set skaber afhængighed af nogle få udbydere og nogle bestemte løsninger. Derfor er vi nødt til at forholde os til, hvad det betyder for konkurrencen og valgmulighederne.

Konkurrence er som bekendt vigtigt for prissætningen i et marked. Som en dansk virksomhedsleder for nylig udtalte på Computerworld’s Cloud Festival: ”Nok er min omsætning steget med 8 pct, men hvad nytter det, når mit cloudbudget vokser med 30?”. Med andre ord kan danske cloudkunder mærke det på bundlinjen. I den offentlige sektor møder man samme udfordring.

Det er en af grundene til, at medlemmer i Dansk Erhverv er optaget af øget konkurrence i det efterhånden 460 milliarder kroner store cloudmarked.

Derudover hører jeg ofte, at en af udfordringerne for virksomhederne – ligesom for offentlige myndigheder – er, at det er vanskeligt at skifte mellem udbydere. Det kan i dag være svært pga. komplekse kontrakter og store transaktionsomkostninger. Det er også svært at sammenligne produkterne – fx ift. hvilken cloud-udbyder, der er mest grøn.

EU’s Data Act forsøger at adressere denne udfordring med ’vendor lock-in’ – et skridt i den rigtige retning, men udfordringen forsvinder næppe ved det alene. I Dansk Erhverv ønsker vi, at regeringen engagerer sig endnu mere aktivt på EU-niveau for at sikre et fremtidigt europæisk cloud-marked præget af konkurrence. Det vil komme både offentlige og private cloud-kunder til gode.

3. Flere forskellige løsaninger og et stærkere dansk økosystem 

For det tredje tyder noget på, at der er behov for et mere varieret udbud af cloud-løsninger, der imødekommer forskellige behov og bekymringer.

Nogle af disse behov vedrører databeskyttelse og opbevaring af data, inkl. særligt sensitive datasæt. Det handler både om persondata, industridata, telemetri/metadata og dataoverførsler til tredjelande.  

Samtaler med danske virksomheder og organisationer giver således et klart indtryk af forskelligartede behov. Hvor nogle typer af data, services og organisationer ikke giver anledning til nævneværdige databeskyttelsesbekymringer, har man i andre tilfælde berøring med særligt sensitive data eller af andre grunde et kontrolbehov, som gør det relevant at overveje skærpede beskyttelsesforanstaltninger - såsom krypteringsløsninger, datalokalisering eller andre former for skræddersyede løsninger. Det kan fx være virksomheder, der arbejder med sundhedsdata eller i pharmaindustrien. Eller offentlige myndigheder, hvor det – i den høje ende af skalaen – tilmed kan handle om statens sikkerhed.

Det er mit klare indtryk fra dialogen med virksomhederne, at der er efterspørgsel på, at danske myndigheder øger sit fokus på at fremme forskellige løsninger og produkter. Fx via de krav, man stiller til cloud-udbyderne, eller ved at tilskynde partnerskaber mellem globale og lokale aktører. Det synes vi i Dansk Erhverv er en relevant og vigtig diskussion.  

En håndfuld nye, danske virksomheder, der arbejder med cloud, er godt i gang. Forhåbentlig vokser de sig større, og forhåbentlig kommer der flere til, så vi udvikler et stærkt dansk økosystem. Det kan det offentlige understøtte.

Visionen må være et dansk (og europæisk) cloud-økosystem, der sikrer adgang til den mest moderne og avancerede teknologi med fokus på ansvarlighed, konkurrence, reelle valgmuligheder mellem forskellige udbydere og løsninger – samt værdi, vækst og arbejdspladser i Danmark og Europa. Og hvor der er plads til både de store og de små, de globale og de lokale.

Klummen er bragt hos Computerworld d. 6 november 2023.