Vigtigt nyt om platformsdirektivet: Snart er der formodning for lønmodtagerstatus for personer, der udfører platformsarbejde

Flertallet af beskæftigelsesministrene fra EU’s medlemslande blev den 11. marts 2024 politisk enige om Platformsdirektivet. Med det nye direktiv formodes personer, der udfører arbejde for en arbejdsplatform, at være lønmodtagere i stedet for selvstændige. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, om platformsdirektivet vil påvirke din virksomhed. Du kan læse mere om direktivets indhold og den kommende proces nedenfor.

Direktivet indfører en formodningsregel for, at personer, der arbejder for en arbejdsplatform, er lønmodtagere.

Hermed vendes bevisbyrden for, hvorvidt platformsarbejdere er selvstændige eller lønmodtagere, så det fremover bliver arbejdsplatformen/platformsarbejderen, der skal bevise, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold. Samtidig indfører direktivet regler for brugen af algoritmisk ledelse.

Det overlades nu til Folketinget at fastsætte de nærmere bestemmelser for, hvordan formodningsreglen skal udformes i Danmark.

Hvad indeholder Platformsdirektivet?
Direktivet definerer digitale arbejdsplatforme som enhver fysisk eller juridisk person, der leverer en tjeneste, som opfylder alle følgende krav:

• Den leveres, i det mindste delvist, på afstand ved hjælp af elektroniske midler, såsom et websted eller en mobilapplikation,
• Den leveres på anmodning af en tjenestemodtager, og
• Den omfatter som en nødvendig og væsentlig del tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner mod vederlag, uanset om arbejdet udføres online eller et bestemt sted
• Den involverer brugen af automatiserede overvågnings- eller beslutningsmekanismer

Direktivet består i hovedtræk af en formodningsregel og regler for anvendelsen af algoritmisk ledelse på arbejdspladsen.

Formodningsreglen:
Direktivet indeholder en formodningsregel, der etablerer en formodning for lønmodtagerstatus for personer, der udfører platformsarbejde, når der konstateres forhold, der tyder på kontrol og ledelse i henhold til national ret, kollektive overenskomster eller praksis i medlemsstaterne og under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis.

Denne formodningsregel skal udmøntes nationalt gennem indførelse af foranstaltninger, der skal sikre en korrekt fastsættelse af personernes beskæftigelsesstatus. Formodningsreglen kan afkræftes, hvis platformsvirksomheden/personen kan påvise, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

Regler om algoritmisk ledelse på arbejdspladsen:
Det overordnede formål med reglerne er at skabe gennemsigtighed ift. personalebeslutninger, der foretages af platformsvirksomhederne på baggrund af algoritmer.

Reglerne om algoritmesystemer består blandt andet af oplysningsforpligtelser på digitale arbejdsplatforme, krav om menneskeligt tilsyn ifm. afskedigelse, forbud mod brug af data af privat karakter, og adgang til information og høring for beskæftigede og deres repræsentanter.

Hvad er processen herfra?
Direktivets endelige vedtagelse kræver godkendelse i Europa-Parlamentet og Rådet, ifølge Beskæftigelsesministeriet forventes dette at ske i løbet af foråret. Europa-Parlamentets godkendelse forventes dog at være en formalitet.

Hvis direktivforslaget som forventeligt vedtages i Europa-Parlamentet, vil medlemsstaterne have en frist på to år til at implementere direktivet i national ret.

Dansk Erhverv følger naturligvis udviklingen tæt.