Dansk Erhverv: Godt at rammer for brintrør er på plads - men frygt for, at ”barnet smides ud med badevandet”

Med dagens udmelding står det nu endeligt klart, hvad virksomhederne skal forpligtes til, før Energinet vil bygge brintrør til Tyskland. Samtidig meddeler myndighederne, at første del af røret kan stå klar i 2031. Dansk Erhverv er positiv over, at der nu er klarhed over rammerne for røret, men havde gerne set et lavere bookingkrav.  

Energinet har i dag annonceret det bookingkrav, der skal opfyldes for at kunne bygge det såkaldte jyske brint-backbone. Erhvervslivet skal forpligte sig på at købe 0,8 GW, før Energinet vil tage investeringsbeslutning om den mindste af de skitserede strækninger fra den tyske grænse til Esbjerg. Bookingkravet for hele længden af det jyske brint-backbone er 1,4 GW.

Dansk Erhverv ser positivt på, at der nu endeligt er klarhed over rammerne for brintinfrastrukturen. Samtidig havde Dansk Erhverv dog gerne set, at bookingkravet var lavere, så der var større sikkerhed for, at røret reelt bliver bygget.   

”Danmark har mulighed for at blive hovedleverandør af grøn brint til motoren i Europa, Tyskland, hvis der bygges et brintrør. Der er tale om tusindvis af arbejdspladser og gigantiske eksportmuligheder. Derfor er det meget positivt, at branchen nu endelig kender rammerne for den infrastruktur, der er helt afgørende for, at Danmark kan blive Europas grønne kraftværk”, siger Ulrich Bang, der er underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv og forsætter: 

”Men der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne havde set et lavere bookingkrav, så udviklere af storskala brintprojekter ikke var gensidigt afhænge af andre projekter for etableringen. Det forøger ganske enkelt risikoen og kompleksiteten markant, og vi frygter, at det betyder et stop for brintprojekter før de overhovedet er kommet i gang. At barnet så at sige smides ud med badevandet. I stedet så vi gerne, at bookingkravet blev indrettet sådan, at et storskala brintprojekt alene kunne udløse investeringen i brintrøret, og dermed skabe en ketchupeffekt af store og små brintprojekter.”  

Må ikke spænde ben for den grønne omstilling
Myndighederne har samtidig meldt ud, at brintrørets nederste og første del tidligst kan stå klar i 2031. Forsinkelsen skyldes, at det vil tage længere tid at få de nødvendige godkendelser for brintrøret igennem end først antaget.  

”Danmark har for halvandet år siden indgået en aftale med Tyskland om at levere grøn brint i 2028. Vi har siden ventet længe på en afklaring om brintrøret, og det har derfor også stået klart, at det var svært at indfri aftalen med tyskerne, hvilket er ekstremt ærgerligt. Udskydelsen er bekymrende – særligt i lyset af, at de kommende havvindsudbud er afhængige af rørføringen til Tyskland. Administrative benspænd og bureaukrati må ikke spænde ben for den grønne omstilling. Derfor håber jeg også, at politikerne vil tage alle redskaber i brug for, at godkendelserne kommer hurtigst muligt igennem. Man kunne måske hente inspiration hos vores tyske naboer syd for grænsen”, siger Ulrich Bang. 

Beregninger fra det statsejede selskab Energinet viser, at en investering i brintinfrastrukturen kan give et stort samfundsøkonomisk overskud. Det understreger, at det er til gavn for hele Danmark at få etableret infrastrukturen.  

”Jeg anerkender, at brintrøret naturligvis er en stor investering. 10-22 milliarder kroner i anlægsudgifter er mange penge. Men Energinet har selv beregnet, at investeringen i brintinfrastruktur kan give et samlet samfundsøkonomisk overskud på mellem 30 og 75 milliarder kroner. Et overskud som skabes af, at vi kan forædle vores grønne elektroner til brint, som vi så kan eksportere til Tyskland. Og så kan brintinfrastrukturen også få en vigtig rolle for balancering af vores energisystem, hvilket bliver afgørende for forsyningssikkerheden i takt med, at vi overgår til et helt grønt energisystem. Staten vil også være vinder i det her,” siger Ulrich Bang.