Virksomhed får kæmpe bøde for ulovlig udveksling af kommercielle oplysninger

Udveksling af kommercielle oplysninger mellem konkurrenter, herunder oplysninger om, hvilke varer der kom på udsalg og til hvilke priser, udløste et af de højeste bødeforlæg i dansk konkurrencerets historie. Bøden blev på 12 mio.kr. til Hugo Boss. Overtrædelserne havde stået på i en periode fra 2014 til 2017.

 

Baggrund
Sø- og Handelsretten stadfæstede i starten af maj 2024 Konkurrenceankenævnets afgørelse i to sager om ulovlig udveksling af informationer. I begge sager havde Hugo Boss udvekslet oplysninger om priser, rabatter og mængder med to selvstændige tøjforhandlere. Efter i første omgang at have meldt ud, at man ønskede at anke sagen, har Hugo Boss nu valgt at acceptere et bødeforlæg på 12 mio. Kr.

Konkurrenceretssager er alenlange og kræver derfor kapital og udholdenhed
Faktuelle forhold før 01.januar 2021 skal bedømmes efter de gamle processuelle regler.  Det betyder, at der først skal foreligge en afgørelse om, hvorvidt konkurrenceloven er overtrådt. Dette kan tage flere år. Først når dette spørgsmål er endelig afgjort, kan der indledes en straffesag. Straffesagen rejses af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK - populært kaldt bagmandspolitiet), og der må derfor typisk lægges et par år oveni, hvor sagen så kører i det strafferetlige system. Dette udgør en voldsom psykisk og økonomisk belastning for virksomheden, og det kan derfor ikke undre, at mange vælger at acceptere et bødeforlæg, - som Hugo Boss altså også valgte at slutte sagen med.

Det kan supplerende oplyses, at den ene af tøjforhandlerne i 2018 valgte at anmelde overtrædelsen og oplyse om, hvem de andre deltagere i aftalen var. Ved at gøre brug af “leniency” ordningen, bortfaldt straffen for denne virksomhed.

Du kan læse mere om ordningen her

Den konkurrenceretlige problemstilling i sagen er affødt af ”dual distribution”
I takt med, at mange producenter& distributører i større og større omfang sælger direkte til forbrugere via egne butikker eller webshops, ophører den klassiske og udelukkende vertikale relation mellem parterne. Leverandøren bliver lige pludselig konkurrent til sin egen kunde, og udveksling af informationer og indgåede aftaler skal derfor vurderes efter reglerne for horisontale aftaler, som i konkurrencelovens regi er farligere end vertikale aftaler. Bøderne er også højere.

Hvad var det konkrete problem
Problemet var, at Hugo Boss videregav fortrolige informationer til tøjforhandlerne om priser, størrelse af rabatter, tidspunkter for udsalg (”Black Friday” m.v.), mængder og specifikke varer på udsalg i Hugo Boss' detailbutikker, hvorved tøjforhandlerne kunne indrette deres egne tilbudsstrategier herunder hvilke varer der skulle på tilbud, og hvilke varer man kunne undlade at yde rabat på, samt hvornår der skulle holdes udsalg. Det er ulovligt.

EU Kommissionen har forholdt sig til udviklingen
”Omni channel”- udviklingen er naturligvis ikke gået hen over hovedet på EU- Kommissionen som i de nye vertikale retningslinjer har anerkendt og blåstemplet behovet for en vis grad af informationsudvikling.  Det fremgår således af lovteksten, at leverandør og kunde- som altså også er konkurrenter - kan udveksle informationer hvis og i det omfang informationerne er:

• direkte forbundet med gennemførelsen af den vertikale aftale” og
• nødvendig for at forbedre produktionen eller distributionen af aftalevarerne eller tjenesterne”

Hvad der nærmere ligger i dette kan du læse mere om i Konkurrencestyrelsens vejledning om de vertikale aftaler her

Har du spørgsmål til konkurrenceret, er du altid velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.