Højesteret: Bortvisning med tilbagevirkende kraft var ikke mulig

Højesteret har netop afgjort, at en kommune ikke kunne bortvise en medarbejder med tilbagevirkende kraft fra partshøringstidspunktet. Bortvisningen havde først virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen om bortvisning blev truffet og meddelt.

Sagen kort
Sagen vedrørte en kommunal omsorgsmedarbejder, der den 18. marts 2021 i forbindelse med en konflikt med en kollega tog hårdt fat i kollegaens nakke og fastholdt grebet i ca. 30 sekunder.

Kommunen blev bekendt med hændelsen den 23. marts 2021 og suspenderede herefter straks medarbejderen.

Den 26. marts 2021 modtog medarbejderen et parthøringsbrev fra kommunen, hvor det blev meddelt, at kommunen agtede at bringe medarbejderens ansættelsesforhold til ophør med virkning fra den 26. marts 2021, og at medarbejderen indtil videre var fritaget for tjeneste.

Den 15. april 2021 traf kommunen afgørelse om bortvisning af medarbejderen. Det fremgik af afgørelsen, at kommunen anså medarbejderens ansættelsesforhold for ophørt med virkning fra den 26. marts 2021. Som følge heraf foretog kommunen modregning af lønnen for perioden 27.-31. marts 2021, ligesom kommunen ikke udbetalte løn for perioden 1.-15. april 2021.

Højesteret skulle herefter tage stilling til, om kommunen var berettiget til at tillægge bortvisningen lønmæssig virkning fra høringsbrevet den 26. marts 2021.

Højesterets afgørelse
Højesteret bemærkede indledningsvis, at medarbejderen blev bortvist den 15. april 2021, og at ansættelsesforholdet ophørte denne dag. Herefter fastslog Højesteret, at kommunen var forpligtet til at betale løn til medarbejderen indtil dette tidspunkt, medmindre der forelå omstændigheder, der kunne føre til et andet resultat.

Uanset at kommunen havde anført i partshøringsbrevet, at den påtænkte bortvisning ville ske med virkning fra den 26. marts 2021, og at medarbejderen blev fritaget for tjeneste samme dag, fastslog Højesteret, at disse omstændigheder ikke kunne føre til, at kommunen ensidigt kunne fratage medarbejderen hans ret til løn i perioden fra den 27. marts til den 15. april, hvor den endelige afgørelse om bortvisning blev truffet.

Derudover fandt Højesteret, at der ikke i øvrigt forelå omstændigheder, der kunne føre til, at medarbejderens krav på løn indtil den 15. april 2021 kunne anses for bortfaldet.

Kommunen blev derfor dømt til at betale medarbejderens krav på løn i tiden frem til bortvisningen.

Dansk Erhverv bemærker
Højesteret fastslår med sin afgørelse, at en bortvisning ikke kan tillægges lønmæssig virkning før bortvisningstidspunktet, medmindre der foreligger omstændigheder, der kan føre til et andet resultat.

En bortvisning med tilbagevirkende kraft vil derfor kræve særlige holdepunkter, hvilket ikke var til stede i den konkrete sag.

Dette skal dog ikke forveksles med den situation, at en medarbejder, der fx udebliver ulovligt, kan trækkes forholdsmæssigt i løn for den ulovlige udeblivelse, ligesom det er fastslået i retspraksis, at en fritstillet medarbejder, der misligholder sin loyalitetsforpligtelse ved fx at udøve konkurrerende virksomhed, kan trækkes i løn eller pålægges at tilbagebetale allerede udbetalt løn for den periode, hvor den konkurrerende virksomhed er pågået.

Det anbefales, at medlemmer kontakter Dansk Erhverv forud for en eventuel bortvisning med tilbagevirkende kraft eller et eventuelt løntræk grundet ulovlig udeblivelse eller anden misligholdelse.

Nyheden er skrevet på baggrund af Højesterets dom af 3. september 2024 i sagen BS-61132/2023-HJR.