Krav om udklædning til fastelavn kostede 10.000 kroner

En institution havde ikke godtgjort nødvendigheden af, at en pædagogmedhjælper, der var Jehovas Vidne, skulle bære udklædning for at deltage i den årlige fastelavnsfest. Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at institutionen skulle betale 10.000 kr. til pædagogmedhjælperen i godtgørelse for brud på forskelsbehandlingsloven.

Det siger forskelsbehandlingsloven
Ifølge forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle en medarbejder, hverken direkte eller indirekte, på baggrund af religion eller tro. Indirekte forskelsbehandling forekommer, når en tilsyneladende neutral bestemmelse stiller medarbejdere af en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.  

Sagen kort
En institution havde forud for den årlige fastelavnsfest meddelt alle medarbejdere, at det var en tradition, at alle skulle komme udklædt. En pædagogmedhjælper, der var ansat i et vikariat, oplyste til den pædagogiske leder, at hun var Jehovas Vidne, og at det stred imod hendes tro at klæde sig ud til fastelavn. Medhjælperen tilbød i stedet, at hun på dagen for festen kunne varetage nogle andre opgaver, men det afviste lederen. Det blev i stedet aftalt, at medhjælperen holdt en selvbetalt fridag på dagen for festen.

Medarbejderen rejste på et senere tidspunkt en sag ved Ligebehandlingsnævnet om forskelsbehandling på grund af religion, idet hun ikke var blevet tilbudt fastansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet konstaterede indledningsvist, at spørgsmålet om manglende tilbud om fastansættelse krævede mundtlige forklaringer fra parter og vidner. Nævnet kunne derfor ikke tage stilling til denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at kravet om udklædning til fastelavnsfesten var et udtryk for indirekte forskelsbehandling af medhjælperen. Det var herefter op til institutionen at løfte bevisbyrden for, at det var hensigtsmæssigt og nødvendigt, at medhjælperen deltog udklædt i festen. Institutionen havde til dette oplyst, at det var et generelt krav, at deres medarbejdere skulle deltage i alle begivenheder, uanset deres religiøse overbevisninger, og at de ansatte skulle fungere som rollemodeller for institutionens børn, der generelt havde mange forskellige kulturelle baggrunde.

Nævnet fandt, at udklædningskravet var begrundet i et legitimt formål om at afspejle samfundets traditioner, og at det som udgangspunkt var hensigtsmæssigt at kræve, at pædagogerne med tilknytning til børnene deltog i fastelavnsfesten. Institutionen havde ikke påvist nødvendigheden af, at medarbejderen skulle være klædt ud til festen, da det at klæde sig ud kun var en lille del af festen. Institutionen havde heller ikke godtgjort, at det var nødvendt at fastholde kravet om, at klager skulle klæde sig ud for at afspejle de danske traditioner. Medarbejderen blev derfor tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.  

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen illustrerer, at man som arbejdsgiver skal være påpasselig med at indføre regler, der stiller medarbejdere af en bestemt religion ringere end andre. Ved sådanne umiddelbart neutrale regler skal man som arbejdsgiver sikre sig, at reglerne er sagligt begrundet i et objektivt formål, men også at de er både hensigtsmæssige og nødvendige at opretholde.

Dansk Erhverv anbefaler altid medlemmer at rette henvendelse ved spørgsmål til direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Nyheden er skrevet på baggrund af Ligebehandlingsnævnets kendelse nr. 9560 af 15. maj 2024.