Ny retssikkerhedsalliance vil gøre op med urimelige skatteregler

Landets største erhvervs-, revisions- og advokatorganisationer går sammen i en ny alliance for bedre retssikkerhed i skattelovgivningen. Målet er at skabe fokus på urimelig skattelovgivning og de utilsigtede konsekvenser af skatte- og afgiftslovgivningen, som rammer borgere og virksomheder.

Når der er huller i skattelovgivningen, så er myndigheder og politikere hurtigt ude og lukke dem. I hvert fald i de tilfælde hvor hullerne betyder tab af indtægter for staten. Knap så hurtigt går det med at ændre skattelovgivningen, når problemer og utilsigtede konsekvenser af reglerne rammer borgere og virksomheders retssikkerhed.

Det er baggrunden for, at FSR - danske revisorer, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Foreningen af Danske Skatteadvokater, Danske Advokater og Advokatrådets skatteudvalg går sammen om at stifte ”Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning.”

Alliancen bliver et formaliseret partipolitisk neutralt samarbejde, der skal gøre opmærksom på utilsigtede ”huller” i skattelovgivningen og arbejde for at fremme retssikkerheden for borgere og erhvervsliv.

”I dag har man politisk en sag til sag tilgang i en skattepolitisk hektisk hverdag, hvor administrative og fordelingspolitiske hensyn ofte trumfer retssikkerheden. Det er formentlig ikke et aktivt politisk valg, men det sætter borgere og virksomheders retssikkerhed under pres. Det vil vi gerne ændre, så ministeren og skatteordførere i højere grad stiller sig på borgernes og virksomhedernes side,” siger tidligere skatteminister og nuværende branchedirektør i DI, Karsten Lauritzen, der er udpeget som forperson for alliancen.

Med alliancen vil organisationerne arbejde for en kultur i Skatteforvaltningen, hvor retssikkerhed er en central værdi, og hvor politikere og skatteministeren prioriterer retssikkerhedsarbejdet.

”Vi bor i et land, hvor vi er verdensførende i højt skattetryk, og hvor tilliden til skattemyndighederne desværre fortsat er under pres. Skatteforvaltningen har i mange år været under genopbygning, og det er en vigtig opgave, men der er desværre også eksempler på, at borgere og virksomheders retssikkerhed ikke har fået den opmærksomhed, den fortjener. Vi ønsker i alliancen at få skabt en balance, hvor borgere og virksomheder får mere tillid til skattesystemet, fordi de kan se, at deres retssikkerhed bliver varetaget, og at problemerne i systemet bliver løst i et rimeligt tempo,” siger Karsten Lauritzen.

Konkret påtænker Retssikkerhedsalliancen at udarbejde såkaldte ”early warnings”. Det er notater med beskrivelser af særlige områder af skattelovgivningen, som har utilsigtede og urimelige konsekvenser for borgere og virksomheder. Disse early warnings vil blive sendt til bl.a. skatteministeren, Skatteministeriet, medlemmer af Skatteudvalget og skatteordførere.

Early Warning-systemet kendes i dag fra Skatteforvaltningen, hvor myndighederne med jævne mellemrum i early warnings gør ministeren og det politiske niveau opmærksom på huller i lovgivningen, der risikerer at medføre økonomiske tab for staten. Formålet er, at man på politisk niveau kan reagere og få lukket hullerne med ny lovgivning eller andre nødvendige initiativer.

Den første af Retssikkerhedsalliancens early warnings handler om borgere og virksomheders manglende muligheder for at deponere beløb, der er tvist om med skat. Det betyder, at hvis skat vinder en retssag, så påløber der ofte både renter og renters rente til det oprindelige krav, selvom skatteyderen tilbyder at deponere det bestridte beløb, mens sagen kører.

I en konkret Højesterets-sag, hvor myndighederne vandt sagen, betød det, at Højesteret måtte pålægge virksomheden, der tabte at betale kravet med renter og renters renter for de ti år sagen havde taget. Renterne i sagen kom reelt til at udgøre et større beløb end selve skattekravet. Højesteret opfordrede i dommen helt ekstraordinært lovgiver til at overveje, om det var hensigtsmæssigt og rimeligt, at man ikke kunne deponere det potentielle skattekrav.

Den anden early warning handler om trippel-beskatning – eller det der teknisk kaldes ”rette indkomstmodtager.” I dag kan der opstå en situation, hvor en indtægt reelt kan blive beskattet med mere end 100 pct. Det kan ske, hvis en skatteyder har stiftet et selskab, og hvor skatteyderen udfører arbejde i selskabets navn. Her kan der opstå uenighed, hvis Skattestyrelsen anser indkomsten for at være personlig indkomst for skatteyderen og ikke en indkomst tilhørende selskabet. En række læger har eksempelvis oplevet dette i forbindelse med indkomst som læge ved arbejde i Norge. Indkomsten vil så både blive beskattet som personlig indkomst, som indkomst i selskabet og som udbytteskat (trippelbeskatning), og dermed kommer den samlede beskatning af indkomsten reelt op på over 100 pct., før den lander hos skatteyderen.

Den tredje early warning handler om borgeres manglende mulighed for at kunne få genoptaget indkomstår, hvor man som skatteyder har lidt et tab. I dag er det kun muligt at genoptage indkomstår, hvor man har haft en gevinst. Det fører til en retstilstand, hvor borgere reelt udsættes for en bruttobeskatning, og således ikke betaler den korrekte skat, hvilket bør ændres.  

Retssikkerhedsalliancen vil løbende offentliggøre flere early warnings.