Spring til indhold

Jakob Ellemann-Jensen trækker i uniformen den 24. september: Er din virksomhed også klar til Uniform på jobbet-dag?

11. september 2025

Vicedirektør i Dansk Erhverv Jakob Ellemann-Jensen deltager i Uniform på jobbet-dagen den 24. september. Her giver han tre gode grunde til, hvorfor din virksomhed bør gøre det samme.

Kommentar af Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv.

De rykker ud, når storme og oversvømmelser rammer. Bidrager til redningsarbejde og nødhjælp i krisesituationer. Støtter sundhedsberedskabet ved ulykker og pandemier. Og så tager de på internationale missioner til lande som Letland for at skabe sikkerhed og stabilitet.

Det er bare et udpluk af det arbejde, danske reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystretningstjenesten bidrager med – ovenikøbet ved siden af deres civile job.

Og én ting er sikkert: De fortjener en kæmpestor anerkendelse for deres vigtige indsats. For de står klar, når der er brug for det, og så er de med til at sikre, at vi alle har et trygt og godt samfund i Danmark.

Derfor håber jeg, at din virksomhed vil opfordre medarbejdere til at trække i uniformen og deltage den 24. september, når Uniform på jobbet-dagen endnu engang finder sted. Det eneste, du skal gøre, er at tage stilling til, om dine medarbejdere må møde op i uniform.

Der er flere gode grunde til, at din virksomhed bør bakke op om Uniform på jobbet-dagen. Nedenfor kan du blive klogere på nogle af disse:

  1. Sæt ansigt på reservister og frivillige
    Ved at deltage i dagen er du med til at skabe opmærksomhed om og anerkende det store arbejde, dine medarbejdere bidrager med til Danmark, når de gør tjeneste i uniform. Samtidig er du med til at sætte ansigt på alle de ildsjæle, der brænder for at gøre en ekstra indsats for Danmark.

  2. Vær med til at skabe dialog
    Uniform på jobbet-dagen er skabt for, at reservister og frivillige kan komme i dialog med kollegaer om den indsats, de yder. Ved at tillade medarbejdere at deltage i dagen er du således med til at sætte gang i dialogen om det vigtige arbejde.

  3. Bidrag til at afhjælpe stigende behov
    Der er mere end nogensinde før brug for reservister og frivillige i forsvaret og beredskabet. For vi lever i en tid med krig i Europa, angreb på kritisk infrastruktur, ekstremt vejr, forsyningsmæssige udfordringer og pandemier. Derfor er det vigtigt at vise, at Danmark er et trygt og sikkert sted at være. Gennem Uniform på jobbet-dag er du med til at sætte ansigt på alle dem, der står klar til at hjælpe, når Danmark har brug for det.

I reserven gennem tre årtier
Som reserveofficer gennem mere end 30 år trækker jeg selv i uniformen den 24. september, og jeg håber, at din virksomhed vil støtte op om dagen og opfordre medarbejdere til at gøre det samme.

For det er vigtigt, at vi sætter ansigt på alle de tusindvis af frivillige og reservister, der hjælper med at gøre Danmark trygt og sikkert.

Kunne du tænke dig at læse mere om Uniform på jobbet-dagen? Find mere information her.

Uniform på jobbet-dagen

  • Uniform på jobbet-dagen blev indført i Danmark af Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og blev afholdt for første gang i 2023. Dagen markeres hvert år sidste onsdag i september – i år er det den 24. september.

  • På Uniform på jobbet-dagen opfordres alle reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen til at tage uniform på, når de tager på job eller studie. Det er dog helt frivilligt, om man vil gøre det, og det er i sidste ende arbejdspladsen eller studiestedet, der bestemmer, om man må bære uniformen eller ej. 

  • Deltagelse i Uniform på jobbet-dagen er for alle reservister, frivillige og virksomheder. Idéen til Uniform på jobbet-dagen kommer fra vores nabolande Storbritannien, Sverige og Norge, hvor reservister på en bestemt dag bærer deres uniform på arbejde.

Læs også

Nyhed

Claus skifter jakkesættet ud med uniformen på særlig mærkedag: Det er en invitation til dialog og opbakning

I dag møder tusindvis af danskere i uniform på jobbet. Det sker i anledning af mærkedagen Uniform på jobbet. En af dem er Claus Høegh-Guldberg, der har skiftet jakkesættet ud med uniformen for at skabe dialog og folkelig opbakning til Forsvaret.

Nyhed

Militærfællesskabet er hjerteblod for Martin Jensen: Ny mærkedag giver vigtigt fokus

Som tidligere seniorsergent i Flyvevåbnet har Martin Jensen et særligt forhold til sin militæruniform, der for ham repræsenterer et helt unikt fællesskab. I dag er han områdeleder for Falck i Kolding og reservebefalingsmand i Flyvevåbnets Brand & Redningstjeneste, og på Danmarks første Uniform på jobbet-dag bar han sin tidligere uniform for at hylde og give tilbage til Forsvaret.

Nyhed

Bjarne trækker i uniformen til særlig mærkedag: ”Det er en god icebreaker”

I dag kan tusindvis af danske frivillige og reservister bære uniform på deres civile arbejde til Uniform på jobbet-dag. Én af dem er 54-årige Bjarne Dahl, der er næstkommanderende i marinehjemmeværnet, og teknisk driftsansvarlig hos Salling Group. Han er stor tilhænger af dagen, for han ser den som en god anledning til at fortælle om det frivillige Danmark.

Nyhed

Jakob Ellemann-Jensen trækker i uniformen den 24. september: Er din virksomhed også klar til Uniform på jobbet-dag?

Vicedirektør i Dansk Erhverv Jakob Ellemann-Jensen deltager i Uniform på jobbet-dagen den 24. september. Her giver han tre gode grunde til, hvorfor din virksomhed bør gøre det samme.

Nyhed

5 gode råd: Sådan forbereder du dig bedst til den første Uniform på jobbet-dag

Den 27. september 2023 kunne reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen for første gang bære uniform på deres arbejdsplads til Uniform på jobbet-dag. Her får du fem gode råd til at blive klar til dagen.

Nyhed

Har din virksomhed husket Uniform på jobbet-dagen? Her er tre gode grunde til at deltage

Den 25. september kan reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten bære uniform på job, hvis deres arbejdsplads tillader det. Læs her, hvorfor din virksomhed bør deltage i Uniform på jobbet-dagen.

Kontakt

Internationalt, Digitalisering, Rådgivning og Forsvar

Jakob Ellemann-Jensen

Vicedirektør

Medlemskommunikation

Nadia Maja Bech

Journalist/kommunikationskonsulent