En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, hvor der er flere pladser end ansøgere og hvordan løn og beskæftigelse ser ud efter endt uddannelse. Det er vigtige pejlemærker, når der skal oprettes nye pladser på universitetet.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at universiteterne skal kunne optage 2.000 flere studerende. Pladserne skal særligt målrettes teknik og naturvidenskab – de såkaldte STEM-uddannelser. Lempelsen glæder Dansk Erhverv, der i en ny analyse viser, hvor der i særlig grad er stor efterspørgsel fra både de unge og erhvervslivet.

”Vi så gerne, at universiteterne generelt kunne optage de studerende, som erhvervslivet efterspørger, men 2.000 ekstra pladser er et stort skridt i den rigtige retning,” siger Mads Eriksen Storm, chef for viden og innovation i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv fremlægger derfor nu en analyse af, hvor der både viser, hvor der er flere ansøgere end pladser, men også hvordan løn og beskæftigelse ser ud efterfølgende. Dansk Erhverv ønsker at sætte fokus på, hvor der er størst efterspørgsel efter nye pladser.

”Det nytter ikke noget at oprette flere pladser, hvis der ikke er nogen ansøgere. Det nytter heller ikke at oprette pladser, hvis der ikke er behov på arbejdsmarkedet. Vi ønsker med analysen at få en substantiel debat om fremtidens behov,” siger Mads Eriksen Storm.

Behov for mere end STEM
Mads Eriksen Storm kvitterer for, at der i regeringsgrundlaget er fokus på STEM.

”Vi ser dog også store mangler på en række samfundsvidenskabelige businessuddannelser såsom cand.merc., jura og økonomi. Det er også derfor, at vi sammen med Djøf og CBS har lavet kampagnen Brug for business. Vi håber derfor, at regeringen er klar til at se bredt på manglen på arbejdsmarkedet,” siger Mads Eriksen Storm.

Hent analysen via linket herunder