Dansk Erhverv: Gør som Sverige – Etabler et voksenvaccinationsprogram
Danmark står med en aldrende befolkning overfor store udfordringer på sundhedsområdet. Det er derfor dybt nødvendigt med en etablering af et nationalt voksen- og seniorvaccinationsprogram og en styrkelse af området i det hele taget, lyder det fra Dansk Erhverv
Vi står over for markante ændringer i sygdomsbyrden, fordi flere ældre og flere kronikere vil øge det i forvejen høje pres på sundhedsvæsenet. I 2060 vil 30 procent af Europas befolkning være over 65 år. Ældre har generelt set et større træk på de sundhedsmæssige ressourcer, derfor er der et stort behov for at styrke forebyggelsen blandt andet gennem et nationalt voksenvaccinationsprogram.
”Hvis vi ser over Øresund, så har Sverige netop etableret et voksenvaccinationsprogram. Det er der gode grunde til, fordi et sådant giver dokumenteret høje samfundsøkonomiske afkast og styrker arbejdskraften og sundhedsvæsenets robusthed. Det taler da også lige ind i regeringsgrundlaget, som netop melder, at flere borgere skal have let og lige adgang til relevante vacciner gennem livet, så sygdom forebygges, sårbare grupper beskyttes, og presset på sundhedsvæsenet mindskes. Det vigtige er, at vi kommer i gang hurtigst muligt,” siger Katrina Feilberg Schouenborg, branchedirektør i Dansk Erhverv.
Moderne voksenvaccinationsprogrammer kan give et afkast på op til 19 gange investeringen, så der vil være tale om en strategisk investering i sundhed, økonomi og fremtidig velstand og altså ikke en udgift for statskassen.
Samarbejde om vaccinationsindsatsen
Katrine Feilberg Schouenborg understreger, at det også er vigtigt at få moderniseret vurderings- og adgangsprocesserne, så vi kan se vaccinernes fulde værdi.
”De nuværende modeller overser afledte effekter så som lavere kapacitetspres, reduceret sygefravær og styrket arbejdsudbud. Det skal der laves om på. Det er også essentielt, at mulighederne for offentligt-privat samarbejde om vaccinationsindsatsen bliver styrket til gavn for både den enkelte dansker og samfundet. Vi skal sammen gøre befolkningen mere raske og styrke sundhedsvæsenet, arbejdsudbuddet og Danmarks modstandskraft,” siger Katrina Feilberg Schouenborg.
Læs hele udspillet i dokumentet nedenfor.
For yderligere kontakt Dansk Erhverv pressetelefon på 70228010.
Læs også:
Regeringen, KL og Danske Regioner indgår sommeraftale om sundhedsreformen
Dansk Erhverv tager positivt imod den nye sommeraftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner, som udgør næste skridt i implementeringen af sundhedsreformen. Aftalen omsætter en række af reformens beslutninger til konkrete initiativer og sætter blandt andet retning for hjemmebehandling og hjemmemonitorering, kronikerpakker, hurtigere adgang til praktiserende speciallæger og nye sundheds- og omsorgspladser.
Sygdom i forbindelse med ferie: Se, hvilke regler der gælder
Bliver din medarbejder syg, inden ferien begynder, er medarbejderen ikke forpligtet til at påbegynde sin ferie. Bliver medarbejderen syg under ferien, kan medarbejderen have ret til erstatningsferie efter fem sygedage.
Klinisk forskning som drivkraft for innovation, konkurrenceevne og robusthed i Europa
Klinisk forskning er fundamentet for udvikling af nye sundhedsteknologiske og medicinske behandlinger, der kan forbedre sundheden for millioner af mennesker i EU. Samtidig er klinisk forskning en central drivkraft for investeringer, arbejdspladser, produktion og innovation i life science-industrien. De lande og regioner, der tiltrækker kliniske forsøg, tiltrækker ofte også forskningsinvesteringer, talent, produktionskapacitet og nye teknologier.
Kontakt
Sundhed & Life Science
Katrina Feilberg Schouenborg
Branchedirektør