Spring til indhold

Dansk Erhverv: Lad flere dele af erhvervslivet bidrage til Forsvaret

12. juli 2026

Danmark investerer milliarder i Forsvaret, og det er afgørende, at pengene bruges bedst muligt. Med nyt udspil ønsker Dansk Erhverv at give input tilhvordan landets rådgivere kan understøtte dansk forsvar. ”Forsvaret skal gøre det, kun Forsvaret kan, mens andre kan hjælpe med resten,” siger vicedirektør Jakob Ellemann-Jensen. 

Elleman
Rådgiverbranchen kan eksempelvis bidrage til udvikling, planlægning oanalyser af kommende opgaver i forbindelse med styrkelsen af det danske forsvar og frigive kapacitet til kerneopgaven, påpeger Jakob Ellemann-Jensen.

Den sikkerhedspolitiske situation, som Danmark og Europa befinder sig i nu og i fremtid, har skabt behov for genoprustning. 

Der investeres massivt i både nye operative kapaciteter og infrastruktur som kaserner samt flyve- og flådestationer. Det er øvelse, som også kommer til at kræve mange flere militært uddannede, og der er et afgørende behov for at frigøre ressourcer fra drift og understøttende funktioner, så Forsvaret kan koncentrere sig om sin kerneopgave. 

”Forsvarets kerneopgave er at opbygge og opretholde kampkraft og passe på Danmark. I en tid, som vi oplever nu, skal Forsvaret gøre dét, kun Forsvaret kan gøre, mens andre kan hjælpe med resten. Derfor er det afgørende at se på, hvordan et øget offentligt-privat samarbejde kan bidrage til at understøtte Forsvaret. Det gælder ikke mindst rådgiverbranchen, der kan bidrage med med kompetencer på en lang række områder,” siger Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv.  

Dansk Erhverv kommer på den baggrund med et udspil med 20 konkrete forslag til i endnu højere grad at kunne få rådgivere til at bidrage til genopbygningen af Danmarks forsvar. 

En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser nemlig, at store dele af rådgiverbranchen oplever begrænset adgang til at samarbejde med både Forsvaret og forsvarsindustrien, og at der er et begrænset kendskab til samarbejdsmulighederne på området.  

Næsten hver anden - 47 pct.- af de adspurgte rådgivervirksomheder oplever vanskeligheder med at få adgang til samarbejde med Forsvaret, viser undersøgelsen. 34 pct. oplever, at adgangen til samarbejder med Forsvaret er svær. 13 pct. oplever ikke at have adgang til samarbejde.  

”Rådgiverbranchen kan eksempelvis bidrage til udvikling, planlægning og analyser af kommende opgaver i forbindelse med styrkelsen af det danske forsvar og frigive kapacitet til kerneopgaven,” påpeger Jakob Ellemann-Jensen. 

Rådgivere kan eksempelvis foretage analyser i forbindelse med store projekter, rekruttere de nødvendige civile kompetencer og bidrage til at styrke cybersikkerheden og den digitale robusthed.  

”Formålet er ikke at spare, men at reducere risikoen for budgetoverskridelser, tidsforsinkelser, manglende adgang til de rette kompetencer. På den måde kan Forsvaret koncentrere sig om de militært ansatte og have fokus på den operative struktur. Tiden kalder ikke på færre hænder, men på de rette hænder til de rette opgaver,” siger Jakob Ellemann-Jensen. 

Sammen om Forsvaret 2026
pdf
Analyse - Rådgiverbranchen og Forsvaret
pdf

Andre læser

Nyhed

Alle virksomheder har noget på hylderne, der kan hjælpe Danmark i en krise

Geo- og sikkerhedspolitiske spændinger og klimaforandringer stiller det nationale beredskab over for en ny og uforudsigelig virkelighed. Vores beredskab skal være bedre forberedt og koordineret, hvis vores infrastruktur og forsyningskæder rammes. Formålet med non-profit organisationen, Virksomhedsberedskabet, er at skabe en formaliseret bro mellem det nationale beredskab og de ressourcer af materiel og ekspertise, der findes i dansk erhvervsliv. Ifølge initiativtager og Falck-CEO Jakob Riis, er det første, simple bidrag fra en virksomhed at blive medlem og dele, hvilke ressourcer og kapaciteter, man har på hylderne.

Nyhed

Dansk Erhverv: Totalberedskab kræver et stærkt samspil mellem stat og erhvervsliv

Regeringens udmelding om at ruste Danmark til et styrket totalberedskab er et alvorligt, men også nødvendigt skridt i en stadig mere usikker tid. Danske virksomheder bidrager allerede i dag til at øge den danske robusthed, men det er rettidig omhu at se nærmere på, hvordan rammerne for og finansieringen af et styrket dansk totalberedskab bør se ud, lyder det fra Dansk Erhverv.

Kontakt

Internationalt, Digitalisering, Rådgivning og Forsvar

Jakob Ellemann-Jensen

Vicedirektør

Presse

Jesper Ingemann

Seniorpressekonsulent