Spring til indhold

God start på sommeren på de danske hoteller trods mangel på arbejdskraft

08. juli 2026

Flere sommergæster end sidste år har tjekket ind på de danske hoteller, viser nye tal. Især udsigten til flere danske hotelgæster vækker optimisme i branchen, men mangel på arbejdskraft er fortsat en kæmpe udfordring, lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

hotel
I år er flere gæster end tidligere tjekket ind på de danske hoteller, viser nye tal.

Den første sommermåned var god for hotellerne med 3,7 pct. flere solgte hotelværelser end i juni sidste år. Også den første officielle uge af sommerferien har budt på en lille stigning på 1,1 pct. i antallet af solgte hotelværelser (d. 26. juni til d. 5. juli). Det viser tal fra Dansk Erhvervs hotelmedlemmer, der indberetter til Benchmarking Alliance.

Forude venter ekstra travle uger for hoteller, restauranter og oplevelsessteder i hele landet.

”Det er danske gæster, der normalt fylder flest hotelsenge i juli, og med god vækst i de danske gæster indtil videre i år, så lover sommeren godt,” siger Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv, der også spår god medvind, når det gælder turister fra udlandet.

Sidste sommer stod danske hotelgæster for 52 pct. af alle hotelovernatninger i Danmark. Men andelen kan blive større i år, da der er udsigt til, at lidt flere danskere holder ferie i Danmark i år, viser en befolkningsundersøgelse, gennemført at Dansk Erhverv i maj.

Hotelbranchen mangler hænder
Den stigende efterspørgsel på hotelophold rejser dog én særlig bekymring hos Dansk Erhverv, da mange hoteller og restauranter fortsat melder om mangel på arbejdskraft.

Hver fjerde virksomhed indenfor overnatning og restauration er lige nu ramt, viser tal fra Danmarks Statistik. Ét eksempel er hotelkæden Danske Hoteller, der har 27 hoteller og kroer i hele landet. Her er der lige nu 8 ledige stillinger til kokke og tjenere.

”Der er ganske enkelt brug for bedre politiske rammer for rekruttering. Det kræver lettere adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, stærkere og mere attraktive erhvervsuddannelser og en målrettet indsats for at få flere unge til at se hospitality som en reel karrierevej,” siger Lars Ramme Nielsen.

Branchedirektøren påpeger, at der er stor geografisk variation i, hvor hovedpinen er størst.

”Rekruttering i de store byer som København er ofte nemmere, da der for eksempel er mange studerende og udenlandske tilflyttere. Ved kysten og i landdistrikterne er mange hoteller ofte nødsaget til at hyre medarbejdere, der slet ikke har de nødvendige kvalifikationer fra start, og hvor virksomhederne selv tager omkostningen ved at oplære dem.”

Den seneste analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 21 pct. af alle rekrutteringsforsøg efter kokke ender uden ansættelse.

Andre læser

Nyhed

Dansk Erhverv: Voldsom vækst i udlejning af boliger til turister kalder på politisk indgriben

Korttidsudlejning af helårsboliger til turister via platforme som Airbnb og Booking.com vækster fortsat kraftigt i alle dele af landet, viser nye tal, og spreder sig også til populære kystbyer. Væksten er et tegn på et marked ude af kontrol, mener Dansk Erhverv, der opfordrer politikerne til at gribe ind og sikre lov og orden og fair konkurrence.

Nyhed

Danskerne holder fast i rejseplaner trods dyrere brændstof

Der er sommersol og varme i Danmark og i Europa. Et flertal af danskerne fastholder deres rejseplaner for sommeren, på trods af uro i Mellemøsten og stigende brændstofpriser, og 4 ud af 10 danskere vil igen i år tage på sommerferie i udlandet. Det viser en ny befolkningssurvey fra Dansk Erhverv.

Hotel Dagmar har løst rekrutteringsudfordring

Hotelbranchen mangler arbejdskraft, men Hotel Dagmar har løst udfordringen ved at fokusere på Generation Z og være tydelig omkring jobbets indhold allerede til jobsamtalen.

Kontakt

Turisme, Kultur & Oplevelse

Lars Ramme Nielsen

Branchedirektør

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om Turisme, Kultur & Oplevelse

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.