Spring til indhold

Webshop politianmeldt for manglende oplysning om abonnement: Her er tre ting, du altid skal huske

18. maj 2026

En ny politianmeldelse fra Forbrugerombudsmanden viser, at ord som “klub” og “medlemspris” ikke er nok information, når du sælger via abonnement. Vi gennemgår, hvad du altid skal huske.  

betaling på nettet
Sagen understreger, at virksomheder skal sikre, at forbrugeren tydeligt forstår den samlede aftale inden et køb.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt KlubKlub ApS for vildledende markedsføring, fordi forbrugere efter køb af produkter angiveligt blev tilmeldt et løbende abonnement på 89 kroner om måneden uden tilstrækkelig klar oplysning. 

Sagen er endnu en påmindelse om, at virksomheder skal være meget tydelige, når en pris eller et køb er knyttet til et medlemskab eller abonnement. 

Baggrund og sagens kerne
Når forbrugere købte produkter på klubklub.dk eller via Google Shopping, blev de efter Forbrugerombudsmandens oplysninger samtidig tilmeldt et abonnement til 89 kroner om måneden. 

Oplysningen om abonnementet fremgik flere steder på hjemmesiden, men Forbrugerombudsmanden vurderer, at oplysningerne ikke var præsenteret klart og tydeligt nok for gennemsnitsforbrugeren. På Google Shopping fremgik efter det oplyste medlemsprisen på produkterne, men ikke at køb til denne pris også medførte tilmelding til et abonnement. 

Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen efter en klage fra en forbruger, som efter et køb blev opmærksom på, at han var blevet tilmeldt et abonnement på 89 kroner om måneden uden sin viden eller accept. 

Overtrædelserne skal ifølge Forbrugerombudsmanden have fundet sted i hvert fald i perioden 9. november 2024 til 4. juni 2025. 

Det skal du huske
Sagen viser, at virksomheder, der sælger abonnementer eller medlemskaber, skal sikre, at forbrugeren tydeligt forstår den samlede aftale, inden købet gennemføres. 

Virksomheder bør derfor gennemgå både hjemmeside, købsflow, kvitteringer, handelsbetingelser og annoncering på eksterne platforme for at sikre, at abonnementsvilkår fremgår klart og tydeligt. 

Her er tre råd, som du bør huske, når du sælger via abonnement. 

  • Oplys abonnementet klart og tydeligt 
    Det skal være helt klart for forbrugeren, hvis et køb samtidig indebærer et løbende abonnement. Oplysningen må ikke gemmes i handelsbetingelser eller fremstå uklart i købsflowet.  
  • Vær tydelig om pris, binding og opsigelse 
    Forbrugeren skal inden købet kunne se, hvad abonnementet koster, hvor ofte der trækkes betaling, evt. Bindingsperiode, og hvordan abonnementet kan opsiges.  
  • Sørg for korrekt markedsføring – også på eksterne platforme 
    Hvis produkter markedsføres via eksempelvis Google Shopping eller sociale medier, skal abonnementsvilkårene også fremgå tydeligt dér. Virksomheden har ansvaret for, at markedsføringen ikke vildleder forbrugeren - uanset hvor annoncen vises. 

 

Andre læser

Nyhed

Netbutik får konfiskeret millionstor fortjeneste

En netbutik er ved Østre Landsret blevet idømt en bøde på 100.000 kroner for vildledende markedsføring og samtidig får virksomheden konfiskeret 1,675 million kroner, som de havde haft i fortjeneste ved skjulte abonnementer

Nyhed

Tilbyder du dine kunder finansiering? Nu skal du registreres hos Finanstilsynet

Fra den 20. november 2026 skal alle kreditformidlere være registreret hos Finanstilsynet. Manglende registrering kan straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Se her, hvordan du gør.

Nyhed

Hver femte dansker shopper brugte varer: Her er 3 ting, du skal vide om dem

Flere netbutikker sælger i dag brugte varer online. Men hvad skal der til for at lokke forbrugerne til, og hvilke regler skal du kende, hvis du kaster dig over recommerce? Få svaret her.

Andre tilmelder sig

Kursus

Butiksoverenskomsten

Kurset henvender sig både til dig, som ønsker at blive opdateret på seneste nyt inden for overenskomstens område og til dig, som ønsker en generel indførelse i overenskomstens regler.
Venteliste
6000 Kolding
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    1.495 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms
Konference

Detailhandlens Sikkerhedsdag 2026

Deltag i Sikkerhedskonferencen 2026 og få ny viden om aktuelle trusler mod detailhandlen. Du får konkrete værktøjer til forebyggelse og håndtering samt indsigt i, hvad der driver udviklingen. Samtidig møder du branchen og styrker dit netværk på tværs af aktører, der arbejder med sikkerhed.
Sidste dag for tilmelding
1473 København K
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    2.995 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Handel

Martin Jørgensen

Advokat & Fagchef for Markedsføringsret

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Få seneste nyt om digital handel

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.