Når fagligheden rejser med: Vikarer skaber ro og fremdrift på Bornholm

Når en kommune ligger midt i Østersøen, er rekruttering ikke altid bare et spørgsmål om at slå en stilling op og vente på de rette ansøgere. For Bornholms Kommune kan barsler, sygemeldinger og vakante stillinger hurtigt mærkes i driften – særligt på et område, hvor opgaverne både er komplekse, lovbundne og har stor betydning for børn og familier.

Derfor har kommunen i perioder haft stor gavn af socialrådgivere udefra. Blandt dem er Birgit Tandrup Nielsen og Lone Vandborg, der begge har arbejdet som vikarer på Bornholm gennem vikarbureauet Kavaleriet.

For dem handler vikararbejdet ikke om at komme ind fra sidelinjen for en enkelt dag. Det handler om at træde ind i en konkret opgave, skabe overblik, tage ansvar og hjælpe en presset afdeling videre.

“Man kommer jo, fordi der er brug for hjælp”
Birgit Tandrup Nielsen er oprindeligt uddannet pædagog og blev siden socialrådgiver. Hun har arbejdet som vikar på Bornholm ad flere omgange og er i dag tilknyttet familieområdet, hvor opgaverne blandt andet kan handle om børnefaglige undersøgelser, opfølgninger, handleplaner og samtaler med børn og familier.

Hun beskriver vikararbejdet som en måde at komme tættere på kerneopgaven.

“Det, jeg synes, det har givet mig allermest, er, at man kan have fokus på kerneopgaven. Man kan have fokus på at gøre det, man er uddannet til,” fortæller hun.

“Man bliver jo ikke booket til et vikariat, hvis der ikke er brug for en. Man kommer som regel, fordi der er behov for hjælp,” siger hun.

For Birgit er en vigtig del af opgaven at gøre det lettere for den næste medarbejder, der skal overtage. Hvis en fastansat vender tilbage fra sygdom eller barsel, skal vedkommende helst ikke begynde forfra i en sagsstamme, hvor intet er fulgt op.

“Én af mine fornemste opgaver som vikar er egentlig at gøre det nemt for den, der skal overtage,” siger hun.

Erfaringen gør en forskel
Også Lone har mærket, hvor stor en forskel erfarne vikarer kan gøre. Hun har været uddannet i faget i mere end 40 år og har blandt andet arbejdet som leder på myndighedsområdet i mange år, før hun selv blev vikar.

For hende blev vikararbejdet en mulighed for at bruge sin faglighed på en ny måde. Hun havde ikke længere ansvar for budgetter, personaleledelse og den daglige drift. I stedet kunne hun koncentrere sig om sagerne, borgerne og den socialfaglige opgaveløsning – og komme tilbage på “gulvet”.

“Det har været befriende på den måde, at jeg ikke skulle forholde mig til personalemøder og personaleansvar. Jeg kunne fokusere på arbejdet med familierne,” fortæller Lone.

Hun beskriver socialrådgiverarbejdet som et felt, hvor man som vikar skal kunne træde hurtigt ind, skabe overblik og handle fagligt sikkert. Det er ikke en opgave, “man bare lige gør”. Man skal kende lovgivningen, kunne vurdere sagerne og samtidig respektere den måde, den enkelte kommune arbejder på.

“Hvis ikke der er opmærksomhed på sagerne, kan der være en risiko for, at man ikke får opdaget de børn og familier, der har brug for hjælp,” siger Lone.

Derfor kan vikarer være med til at skabe stabilitet i perioder, hvor en afdeling er presset. Ikke som en erstatning for faste medarbejdere, men som et nødvendigt supplement, når opgaverne ellers risikerer at ligge stille.

En særlig ø-virkelighed
Bornholm er på mange måder et attraktivt sted at arbejde. Naturen, havet og roen omkring øen gør indtryk på Birgit, som gerne bruger fritiden på at gå ture ved klipperne og kigge ud over vandet.

“Bare det at komme ud og gå i klipperne og kigge ud over vandet – dét kan Bornholm,” siger hun.

Men ø-livet har også nogle praktiske vilkår, der gør rekruttering vanskeligere. For en socialrådgiver fra Sjælland, Fyn eller Jylland er Bornholm ikke et sted, man pendler til hver dag. Derfor har kommunen fundet fleksible løsninger, hvor vikarerne typisk arbejder fysisk på Bornholm i perioder og hjemmefra i andre perioder.

For Birgit og Lone fungerer det godt. Når de er på øen, prioriterer de fysiske møder med børn, forældre og samarbejdspartnere. Når de arbejder hjemmefra, kan de fordybe sig i det skriftlige arbejde.

“Udgangspunktet er møder, når man er der, og skriftligt arbejde, når man er hjemme,” siger Birgit.

Lone peger også på, at Bornholms placering gør situationen særlig. Hvor andre kommuner måske kan søge hjælp tættere på, står en ø-kommune mere isoleret. Netop derfor kan fleksibel arbejdskraft udefra være en vigtig ressource.

“Man mærker, at man gør en forskel”
Selvom vikararbejdet er midlertidigt, er betydningen ofte konkret og mærkbar. Sager bliver fulgt op. Familier bliver kontaktet. Børnefaglige undersøgelser bliver færdige. Handleplaner bliver lavet. Og medarbejderne i afdelingen får luft til at håndtere presset.

Birgit oplever, at både borgere og arbejdsplads sætter pris på indsatsen.

“Det er rart, at man mærker, man gør en forskel – både for borgerne og for arbejdspladsen,” siger hun.

Lone har samme oplevelse. Hun fortæller, at hun flere gange har fået positive tilbagemeldinger fra samarbejdspartnere, forældre og kolleger, fordi der endelig blev handlet i sager, som havde ligget for længe.

“Der har været en taknemmelighed, fordi der er blevet handlet,” siger hun.

For både Birgit og Lone er det kernen i arbejdet: at bruge deres erfaring der, hvor behovet er størst. På Bornholm betyder det, at en presset kommune kan få hjælp til at holde driften i gang og sikre, at børn og familier ikke bliver glemt i perioder med vakante stillinger, barsler og sygemeldinger.

Et tæt samarbejde
For Bornholms Kommune har samarbejdet med Kavaleriet været en vigtig hjælp i en periode med stort pres på driften.

“Samarbejdet med Kavaleriets vikarer har betydet, at vi har kunnet opretholde driften i en periode med mange barsler, sygemeldinger og vakante stillinger. Som udkantskommune kan det være svært at tiltrække erfarne medarbejdere – især når man som os er placeret i Østersøen og ikke kan pendle på daglig basis fra en nabokommune. Derfor har vi været glade for at kunne supplere vores egne medarbejdere med vikarer udefra, når det brænder på i en længere periode. Vikarerne har bidraget med stabilitet og høj faglighed, ligesom de kommer med erfaringer og perspektiver fra praksis i andre kommuner,” siger Mette Wedel Svenningsen, centerchef for Center for Familie- og Voksenindsatser på Bornholm.

Bag samarbejdet ligger et tæt koordineringsarbejde mellem Kavaleriet, Bornholms Kommune og vikarerne. Hos Kavaleriet er medarbejderne selv uddannede socialrådgivere med mange års erfaring fra praksis, og den faglige baggrund er vigtig, når kommunernes behov skal omsættes til det rette match. Kavaleriet screener og taler med alle vikarer, der bookes til Bornholm, for at sikre, at de har flere års erfaring på det efterspurgte område, er opdaterede på lovgivningen, kan arbejde selvstændigt og kender vikarrollen.

“Vi oplever et tæt og godt samarbejde med vores vikarer og Bornholm, hvor vi løbende har opfølgning med vikarerne og er i dialog med Bornholm for at sikre en god opgaveløsning,” siger Hanne Lund Birkholm fra Kavaleriet og tilføjer, at den løbende opfølgning også er vigtig for at sikre vikarernes trivsel.

For Kavaleriet handler det både om faglighed, tillid og fleksibilitet. Vikarerne skal kunne træde ind i en travl hverdag, tilpasse sig kundens ønsker for opgaveløsningen og samtidig bruge deres erfaring professionelt og selvstændigt. På Bornholm er der desuden et stort praktisk koordineringsarbejde med transport og overnatning, som kræver fleksibilitet fra vikarerne. Netop derfor er det tætte samarbejde mellem Bornholms Kommune og Kavaleriet en vigtig del af, at løsningen fungerer i praksis.