Bragt i Berlingske Business 20 december 2017

Det igangværende arbejde med at forny den offentlige sektor kalder i den grad på, at vi lader fordommene om det offentliges brug af rådgivere ligge i skuffen. Private rådgivere er ikke nogen, der skrupelløst fakturerer millioner af skattekroner for letkøbte men flotte grafer, glittede PowerPoint-præsentationer eller tykke rapporter pakket ind i farverige omslag. Eller for at fortælle offentlige ansatte alt det, de allerede ved i forvejen

Nej, dygtige rådgivere – hvad end der er tale om management-, it- eller kommunikationsrådgivere – er specialister på centrale områder, hvor den offentlige organisation ikke selv har kompetencer eller ressourcer til specialiseret viden. De kommer med et ”udefra-ind”-perspektiv på opgaven og kan stille de modige, afgørende spørgsmål.

Det er eksempler på rådgivning, som er helt afgørende for den offentlige sektor. Afgørende for at sikre videnspredning og innovation. Og det er der måske mere end på noget andet tidspunkt brug for i disse tider, hvor digitalisering og nye teknologier vinder indpas i også den offentlige sektor.

Men burde den offentlige sektor ikke kunne klare det selv? Sådan lyder spørgsmålet ofte fra kritikerne af de private rådgivere. Men det er et spørgsmål, som bunder i manglende forståelse for, hvordan moderne organisationer agerer – og skal agere for at tilpasse sig fremtiden. Kompleksitet og konstante forandringer skaber behov for ny viden, analyse og inspiration.  

Rådgivere er den offentlige sektors genvej til den viden, de analyser og kommer med inspiration. Alt det, der skaber innovation – nye og smartere måder at gøre tingene på. Så kære kritiker, hvad enten du er politiker eller ganske almindelig borger, så lad nu fordommene ligge i skuffen. Der er et stort behov for dygtige rådgivere, som er i stand til at hæve sig over politiske kastevinde og skiftende markedsvilkår.

De bedste og mest succesfulde organisationer i den offentlige sektor er faktisk dem, der benytter sig af rådgivere som genvej til specialiseret viden – viden fra andre organisationer, universiteterne og udlandet. De dårligste? Det er dem, der lader sig rive med af påstandene om, at rådgivere er spild af skattekroner og stædigt fastholder, at de kan klare alting selv til ugunst for borgere og medarbejdere.