Hovedkonflikter
Der er flere betingelser – både formelle og materielle – der skal være opfyldt for, at en hovedkonflikt mod en Dansk Erhverv medlems virksomhed er lovlig.
De formelle betingelser er ofte nærmere beskrevet i en hovedaftale. I hovedaftalen mellem DA og LO, som Dansk Erhverv Arbejdsgivers medlemmer er omfattet af, fremgår det, at der skal afgives 2 konfliktvarsler. Der er også krav til, hvem der kan vedtage at varsle konflikt, og hvordan konfliktvarsel skal fremsendes.
Det fremgår af hovedaftalen, at man ikke kan etablere lovlig arbejdsstandsning, medmindre den er vedtaget af mindst ¾ af de afgivne stemmer af en efter vedkommende organisations love dertil kompetent forsamling. Undtaget er alene de meget sjældne situationer, hvor det er berettiget at nedlægge arbejdet som følge af fare for liv, ære eller velfærd.
At man agter at forelægge en sådan forsamling forslag om arbejdsstandsning, skal tilkendegives den anden hovedorganisations forretningsudvalg ved særlig og anbefalet skrivelse, mindst 14 dage før arbejdsstandsning agtes iværksat, og der skal på samme måde gives den anden part meddelelse om forsamlingens beslutning, mindst 7 dage forinden arbejdsstandsningen iværksættes.
De materielle krav til lovligheden af en konflikt er blandt andet, at konflikten skal forfølge et lovligt formål (typisk en legitim interesse i at få overenskomstdækning), samt at konflikten har den fornødne styrke og aktualitet. De nærmere grænser herfor fastsættes i praksis af arbejdsretten.
Medlemsvirksomheder, som bliver mødt af et konfliktvarsel, opfordres til at henvende sig til Dansk Erhverv for at få hjælp til det videre forløb.
Værktøjer
Overenskomster 2017-2020
Her finder du alle landsoverenskomsterne på Dansk Erhvervs område - gældende indtil 1. marts 2020.
Nye satser i 3F-vikaroverenskomsten
Dansk Erhverv har udarbejdet en oversigt med satser i de toneangivende overenskomster i § 4 i Landsoverenskomsten for vikarer. Hent oversigten her.
BL -Danmarks Almene Boliger - Overenskomster
Her finder du de landsoverenskomster, der er indgået af BL Danmarks Almene Boliger.
Overenskomster 2020-2023
Bemærk nedenstående overenskomster er for perioden 2020-2023. Øverst på siden er link til nye overenskomster og orienteringer.
Handicaphjælpere - takstblade
Her finder du de aktuelle takstblade for handicaphjælpere (hhv. BPA og minus BPA).
Overenskomster for hotel- og restaurationsbranchens område 2020-2023
Bemærk at nedenstående overenskomster er udløbet.
Danske Medier Arbejdsgiver - overenskomster 2020-2023
Her finder du alle landsoverenskomster for Danske Medier Arbejdsgiver
Budoverenskomsten (engelsk, rumænsk og polsk)
Her finder du Budoverenskomsten oversat til engelsk, rumænsk og polsk.
Andre relaterede guides i temaet
Vikarers retsstilling ved strejke m.v. på brugervirksomheden
Dansk Erhverv har udarbejdet en Orientering, der overordnet beskriver reglerne ved konflikt hos vikarbureauets kunde.
Sympatikonflikter
Ofte er den eneste effektive måde, som et fagforbund kan konflikte sig til en overenskomst på, ikke via hovedkonflikt, men derimod sympatikonflikter.
Ulovlige arbejdsnedlæggelser m.v.
En overenskomststridig konflikt kan være i form af en ulovlig arbejdsnedlæggelse (strejke), arbejdsvægring, temponedsættelse eller vægring mod at udføre overarbejde.