; ;

KONKURRENCEEVNEBAROMETER | UDDANNELSE

Under rammevilkåret uddannelse klarer Danmark sig særligt godt målt på de kompetencer, som de studerende opnår i både folkeskolen og gymnasiet, men også på universiteterne. Samlet set viser Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer, at Danmark indtager en femteplads blandt 35 OECD-lande på rammevilkåret for uddannelse.

Søjlerne angiver Danmarks placering blandt 35 OECD-lande. Den grønne farve angiver en placering i øverste tredjedel, gul angiver en placering i midterste tredjedel og rød angiver en placering i den nederste tredjedel ift. de øvrige lande inden for hver indikator. Dyk ned i data længere nede på siden.

Danmark fastholder sin femteplads fra sidste år og igen i år indtager Schweiz førstepladsen. Det skyldes særligt, at folkeskolerne, gymnasierne og universiteterne i Schweiz har fokus på at uddanne de studerende, så de har de rette kompetencer i en konkurrencepræget økonomi.

Holland, Canada og Irland indtager de øvrige pladser foran Danmark, og vi er efterfulgt af Finland og Belgien på en sjette- og syvendeplads. Danmark scorer ligesom Schweiz højt ift. at folkeskolerne, gymnasierne og universiteterne uddanner de studerende, så de har de rette kompetencer til at agere i en konkurrencepræget økonomi. På disse to indikatorer indtager Danmark som minimum en femteplads.

Til gengæld ligger vi i midten af feltet, når det kommer til andelen af befolkningen mellem 25 og 34 år, der har en videregående uddannelse. Her er der 14 OECD-lande, der har et højere uddannelsesniveau end Danmark. Danmark indtager en 13. plads målt på den seneste PISA-survey blandt 15-årige. Det er dog bedre end fx både Schweiz og USA, men en smule dårligere end Sverige og Holland, der indtager 11. pladsen og 12. pladsen.

En af Danmarks vigtigste ressourcer er vores kloge hoveder og gode hænder. Virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft. Derfor er relevante og stærke uddannelser afgørende for vores produktivitet, konkurrenceevne og evne til at skabe vækst og job.

Uddannelse er et middel og ikke et mål i sig selv – og det er afgørende, at uddannelse giver de kompetencer, som arbejdsmarkedet har behov for både nu og i fremtiden. Danmark investerer massivt i uddannelse, og det er vigtigt for væksten i de danske virksomheder, at vi får et tilstrækkeligt afkast af den investering.

Danmark har overordnet set et godt uddannelsessystem, der dog er udfordret fra flere fronter, herunder af ubalancer mellem uddannelser og arbejdsmarked og af den hastige digitalisering i samfundet og på arbejdsmarkedet. Der er i dag for mange uddannelser, der fører til ledighed, mens der er mangel mange andre steder. Samtidig er der udfordringer med kvalitet og sammenhæng i uddannelsessystemet.

Derudover står Danmark efter mange års indsats fortsat med store grupper af unge, som aldrig får en uddannelse, de kan bruge på arbejdsmarkedet. Det er et stort problem, for vi har som samfund brug for, at flere lykkes med at forløse sit potentiale gennem uddannelse.

Derfor foreslår Dansk Erhverv, at:

  • 25 pct. af uddannelsesmidlerne skal gøres afhængige af, om dimittenderne kommer i relevant beskæftigelse.
  • Der er behov for en central uddannelsesplanlægning i Danmark, hvor flere små uddannelser lægges sammen, og hvor uddannelser med høj ledighed lukkes helt.
  • Der indføres en SU-reform, hvor SU’en på kandidatuddannelsen omlægges til lån. Det skal sikre midler til et omfattende kvalitetsløft af landets uddannelser. Pengene skal gå til:

  • Digital omstilling og opdatering af hele uddannelsessystemet, så underviserne efteruddannes og nye teknologier sikrer bedre om mere tidssvarende undervisning.
  • Teknologiforståelse indføres som obligatorisk timesat fag i folkeskolen, og der gennemføres justeringer i læreruddannelsen, som rummer det nye fag.
  • Kvalitetsløft af de videregående uddannelser med flere timer og mere feedback.
  • Styrket praksisfaglighed i grundskolen.
  • Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne.
  • Den Forberedende Grunduddannelse skal styrkes med flere midler.
  • Der skal sikres et sammenhængende ungdomsuddannelsessystem.
  • Der skal oprettes en talentindsats, så også de dygtigste elever og studerende i hele uddannelsessystemet udfordres.
  • Der skal oprettes indsatser for et mindre kønsskævt uddannelsessystem, da drengene sakker bagud, og mange af de uddannelser, hvor vi mangler arbejdskraft, er enten mande- eller kvindefag.

Gå på opdagelse i Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer for uddannelse i rapporten herunder:

Konkurrenceevnebarometer 2023

Kontakt

Har du spørgsmål til vores arbejde med uddannelse?

Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Claus Rosenkrands Olsen

Uddannelseschef
Medarbejderprofil