Børsen har levet en omskiftelig tilværelse - fra broget basar til finanscentrum med nogle af byens fineste mødesale og kontorer. Bygningen er blevet ombygget og restaureret mange gange, men er stadig et af de bedste eksempler på arkitektur fra renæssancen. Især indvendigt har Børsen løbende skiftet udseende og indretning igennem 400 års historie.

Det begyndte med en dæmning
I 1620 begynder opførelsen af den lange bygning på den nye dæmning til Christianshavn,.Bønder fra Roskilde og Københavns omegn bliver beordret til at køre fire vognlæs kampesten ind til dæmningens fundament. Byggeriet bliver ledet af bygmester Hans Steenwinkel, og bygningens arkitektur er inspireret af nederlandsk renæssancearkitektur med sandstensbånd og stenfigurer. Tømmer og Sandsten kommer fra Gotland og murstenene er fra Holland.

Kongen var detaljens mester
Christian 4. fulgte byggeriet tæt og kunne fra vinduerne på Københavns Slot (hvor Christiansborg ligger i dag) følge med fra nærmeste hold. Men kongen var ikke tilfreds med det, han så. Bygningen lignede mere et pakhus end en kongelig bygning. Christian 4. beordrede derfor den fint svungne vestgavl opført med en rig udsmykning.

I 1625 rejser det snoede Dragehalespir sig over byen, og siden bliver tag og facader udstyret med prydgavle og kviste mod vandet.

Hermer og Karyatider
Børsen er udsmykket med 486 forskellige sandstensfigurer – hermer og karyatider, maskefigurer og fordakningshoveder.

Nutidige kunsthistorikere har ivrigt diskuteret den symbolske betydning af den specielle udsmykning. Man har foreslået af hermerne var en del af renæssancens okkulte hermetiske symbolik, eller at hermerne skulle knytte bygningens til den antikke gud Hermes (eller Merkur), som var købmændenes, de handlendes og tyvenes gud.

Uanset betydningen og symbolikken, virker som om, at datidens håndværkere fik en stor grad af kunstnerisk frihed ved udformningen af hermer og karyatiderne. Nogle af figurerne fik glade ansigtsudtryk, andre sørgmodige, vrede og eftertænksomme. Figurerne blev iklædt eksotiske og fremmede klædedragter der gav associationer til fremmede lande og byer, mens flere karyatider blev humoristisk, betænksomt udhugget med bløde puder på hovedet, for at lette trykket fra den tunge vægt fra gesimser og murværk.

Alle hoveder, masker, Hermer og Karyatider på Børsen er forskellige. Men der er grupper med forskellige karakteristiske udtryk. Der er f.eks. forskel på de oprindelige hoveder fra 1624 og de der sidenhen er blevet udskiftet og nyfortolket i forskellige stilarter. Der er i alt 204 Hermer og karyatidefgurer, 120 maskefigurer og 162 fordakningshoveder.