Afskaffelse af kontantpligten
Kontantpligten er forældet
Vi lever og handler i et digitaliseret samfund og derfor er kontantpligten stærkt forældet. I følge den seneste analyse fra Nationalbanken, er Danmark blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet. Brugen af kontanter er stærkt faldende - et fald der alene er drevet af forbrugerne.
Det er særligt de ældre, der har drevet udviklingen. Siden 2017 har ældre over 70 år halveret brugen af kontanter og i dag benytter den aldersgruppe alene kontanter til 2 ud af 10 betalinger.
Kontanter anvendes i dag oftere i dagligvarehandlen end i udvalgsvarebutikkerne. Ifølge Nationalbankens analyse, foregår hver femte betaling i supermarkederne med kontanter, mens det alene er cirka hver 8. betaling på tværs af den fysiske handel.
Det er samtidig i supermarkederne, at hovedparten af alle kontantbetalinger i fysisk handel blev foretaget i 2021.
Det betyder samtidig, at brugen af kontanter i udvalgsvarebutikkerne er begrænset. Disse butikker kan opleve, at de ressourcer og den tid, som de anvender til at håndtere kontanter, ikke står mål med den begrænsede anvendelse.
Kontanter er i en række situationer uforholdsmæssigt besværlige. De er langsommelige (fx mange mennesker, der skal ekspederes hurtigt til fx en koncert). De er forbundet med større risici end digitale betalinger (røverier mm.). De er ekstraordinært omkostningskrævende (der skal eksempelvis opbygges sikkerhed, overvågning, kontantafhentning/aflevering mm.). De er overflødige i en række situationer (eksempelvis på fodboldstadion, hvis folk på forhånd ved, at stedet er kontantfrit - ligesom vi har set det fungere rigtig godt ved bl.a. festivaler, der har fået dispensation). Og så er der en række situationer, hvor kontanter ikke passer ind (fx hygiejne ved take away eller ved nye smarte koncepter).
Det er på tide, at fjerne pligten til at skulle tage imod kontanter. Vi skal lade det være op til butikkerne at vurdere om der er et relevant behov i forhold til hvad kunderne efterspørger.
Dansk Erhverv arbejder for en afskaffelse af kontantpligten
Dansk Erhverv har gennem mange år arbejdet for at afskaffe kontantpligten. Der er siden 2018 vedtaget to lovændringer med lempelser til kontantpligten, men den består fortsat, stort set, som den så ud, da den trådte i kraft i 1984.
Dansk Erhvervs mål er fortsat en fuldstændig afskaffelse af kontantpligten. Imidlertid anerkender vi, at den rette vej frem kan være en gradvis lempelse af pligten. Dansk Erhverv foreslår derfor at afskaffe kontantpligten for alle andre butiksgrupper end dagligvarebutikker og visse udbydere af sundhedsydelser, som fx apoteker.
En afskaffelse af kontantpligten er IKKE en afskaffelse af kontanter
Når der tales om afskaffelse af kontantpligten, hører vi ofte bekymringer for, om den ældre medborger, den handicappede og den socialt udsatte kan få mad på bordet, hvis han eller hun ikke kan betale med kontanter? Det er Dansk Erhvervs vurdering, at langt de fleste dagligvarebutikker ikke har noget ønske om helt at sige nej tak til kontanter, men for at komme bekymringen i møde, er Dansk Erhvervs forslag, at butikker med primært salg af dagligvarer, medicin og varer til husholdningens løbende forbrug, typisk sædvanlige dagligvarebutikker, supermarked, apoteker o.l. fortsat skal være forpligtede til at tage imod kontanter.
En sådan løsning vil sikre, at udsatte, ældre og andre grupper der stadig primært benytter kontanter, vil have muligheden for fortsat at købe basale varer, samtidig med, at en stor del af de erhvervsdrivende får mulighed for at indrette deres betalingssystemer, som det bedst giver mening for dem.
Dansk Erhverv ønsker ikke at afskaffe kontanter. For mange butikker er kontanter fortsat et relevant betalingsmiddel, ligesom det for en mindre andel af forbrugerne fortsat er det foretrukne betalingsmiddel. Kontanter skal derfor bestå, så længe det er relevant – men det betyder ikke, at der er behov for at tvinge alle butikker til at tage imod kontanter.
Få en kort opsummering af Dansk Erhvervs holdning i vores notat om afskaffelse af kontantpligten.
90 pct. vil fortsat tage imod kontanter
Dansk Erhverv foretog i sommeren 2022 en medlemsundersøgelse, hvor ca. 90 pct. af respondenterne svarede, at selv hvis pligten til at afskaffe kontanter blev fjernet, ville de helt eller delvist fortsat modtage kontanter. Det svarer meget godt til tallene fra Sverige, der ikke har kontantpligt. Her viste en undersøgelse fra Svensk Handel fra sommeren 2022, at inden for dagligvarehandlen tager 93 pct. imod kontanter, mens det i udvalgsvarehandlen er 83 pct. – samlet tager 88 pct. imod kontanter. Betalingsrådets kontantrapport fra 2016 viser derudover, at danske forbrugere hører til blandt verdenstoppen, når det kommer til digital parathed.
Adgangen til at købe og komme af med byttepenge er problematisk
Uanset om kontantpligten består eller ej, bliver antallet af betalinger med kontanter færre og færre, og som konsekvens af den faldende brug af kontanter lukker bankerne deres kontantkasser.
Med færre kontantbetalinger og færre kontantkasser i bankerne, bliver det til stadighed dyrere og mere besværligt for betalingsmodtagerne henholdsvis at komme af med kontanter i bankerne (særligt mønter), henholdsvis at købe byttepenge i form af mønter, idet de kan risikere at skulle køre rigtig langt. Mange banker har kun ganske få eller enkelte filialer, der modtager kontanter, og en række mindre erhvervsdrivende kan slet ikke få en erhvervskonto i en normal bank og er derfor henvist til neo-banker, der ikke håndterer kontanter.
Det betyder, at de erhvervsdrivende ofte samler kontanter over en længere periode, og at de kommer til at stå i kø til en bankautomat med rigtig mange penge på sig. Det er en praktisk og økonomisk byrde og skaber utryghed for mange af dem. Et tiltag der kan være med til at afhjælpe problemet med byttepenge, udover en egentlig afskaffelse af kontantpligten er at give betalingsmodtagerne mulighed for at sige nej tak til de store sedler vil behovet for byttepenge kunne reduceres.
Derudover vil et fald i antallet af store sedler (500- og 1000 kr. sedlen) i kasserne kunne reducere risikoen for røveri, og det vil kunne besværliggøre muligheden for at anvende kontanter modtaget illegalt ved fx ulovligt salg eller ved sort arbejde, da der ofte anvendes større sedler i den sammenhæng. Ligeledes vil en afskaffelse af kontantpligten for de store sedler reducere betalingsmodtagerne behov for byttepenge.
Bankerne har et ansvar
Der er også behov for, at bankerne tager ansvar for at hjælpe kunderne (både erhvervskunder og privatkunder) med at få adgang til kontanter og komme af med kontanter. I dag har blot 20 bankfilialer fordelt på hele landet kontantkasser. Det betyder, at der kan være endda meget lang til nærmeste kontantkasser. Der er derfor behov for, at bankerne indgår et sektorsamarbejde, hvor man som kunde - uanset banktilhørsforhold, kan komme til en kontantkasse.
Omkostninger ved betaling med kontanter – dyrere end Dankort
Private omkostninger
Selvom det er en udbredt myte, er kontanter bestemt ikke gratis. Forretningerne har omkostninger til løn til personale, der opgør kassebeholdningen, henter byttepenge og afleverer kontanter i døgnboks. Der kan desuden også være ganske store udgifter til kontanthåndteringsselskab og sikkerhedsudstyr.
Samfundsmæssige omkostninger
Betalingsrådet undersøgte i 2019 (data fra 2016) de samfundsmæssige omkostninger ved forskellige betalingsformer. Kigger man på de gennemsnitlige omkostninger ved en betaling, ligger kontanter højt sammenlignet med Dankort. Ifølge tallene fra 2016 koster kontanter samfundet 4,5 kr. per betaling, mens Dankort koster 2,4 kr. Altså er de gennemsnitlige omkostninger ved kontantbetalinger næsten dobbelt så høje og bliver kun overgået af internationale kreditkort.
Marginalomkostningerne ved kontantbetalinger er også langt højere end Dankort, især ved høje beløb. For betalinger på 100 kr. er marginalomkostningerne for samfundet 30 pct. højere ved kontanter end Dankort, og ved betalinger på 365 kr. er kontanter over 2,5 gange så dyre som Dankortet. Dvs. at hver betaling over 365 kr. koster samfundet mindst 2,5 gange mere, end hvis den var foretaget med Dankort. Denne forskel fortsætter kun med at stige, jo højere beløb der betales.
Skal blive et konkurrenceparameter
Betalingsrådets kontantrapport fra 2016 viser, at virksomheder først og fremmest er interesserede i at sælge mest muligt og vil derfor tilbyde de betalingsløsninger, deres kunder efterspørger. Hvis virksomhederne selv får mulighed for at vælge, om de tager imod kontanter, vil konkurrencen sikre, at de fleste stadig vil tage imod dem – akkurat som man ser i Sverige. Virksomhederne lever af at sælge produkter, og hvis de ser det som hæmmende for deres salg ikke at tage imod kontanter, vil de færreste vælge dette. Tværtimod vil de fleste virksomheder undgå at sende kunder til konkurrenterne og derfor beholde kontanterne.
Hvis vi fjerner kontantpligten, fjerner vi kontanter og muligheden for at betale med dem
I Sverige har de ingen kontantpligt. En undersøgelse fra Svensk Handel fra sommeren 2022 viser, at inden for dagligvarehandlen tager 93 pct. imod kontanter, mens det i udvalgsvarehandlen er 83 pct. – samlet er det 88 pct. der tager imod kontanter. Det viser altså, at kontanternes overlevelse ikke står og falder med kontantpligten.
Kontanter har stadig en vigtig funktion og en rolle at spille i vores betalingssystem. Dansk Erhverv foretog i sommeren 2022 en medlemsundersøgelse, hvor ca. 90 pct. af respondenterne svarede, at hvis kontantpligten blev fjernet, ville de helt eller delvist fortsat modtage kontanter, hvilket stemmer fint overens med tallene fra Sverige.
Sorte penge er et meget større problem digitalt end med kontanter
Lad os kigge lidt på fakta: Hver femte dansker arbejder sort, ifølge Rockwoolfondens analyse fra 2022.
Ifølge eksperter koster sort arbejde det danske samfund ca. 7,5 mia. kroner i tabt skatteprovenu når man indregner den formodede adfærdsændring, der ville ske, hvis sort arbejde blev synligt for Skat. Cirka halvdelen af det sorte arbejde bliver betalt med kontanter, resten af gentjenester, sort salg og betaling i naturalier.
Dette fremgår også af tal fra Rockwoolfonden. Det fremgår altså tydeligt af tallene at sort arbejde først og fremmest understøttes af kontantbetalinger. Det udelukker selvføl-gelig ikke, at der også er digitale betalinger for sort arbejde, men det er langt sværere at holde skjult, især hvis der er tale om større eller gentagne betalinger. En afskaffelse af kontantpligten kan dermed have en positiv betydning ift. at begrænse mulighederne for at anvende kontanter der er modtaget ved illegalt salg eller sort arbejde.
Kontanter er det eneste gratis betalingsmiddel - der er gebyr på kort
Kontanter er ikke gratis. De samfundsmæssige omkostninger ved betalinger i kontanter er dobbelt så høje, som hvis man betaler med Dankort og er den næstdyreste betalingsform der findes for samfundet (kun overgået af internationale betalingskort). Det viser tal fra Nationalbanken.
Dertil er der de private omkostninger i form af udgifter for butikkerne til sikkerhed, optælling, håndtering, køb af byttepenge, indsætning af kontanter i banken osv. Omkostningerne ved kontanter kan derfor for en lang række butikker være større end de private omkostninger ved Dankort. En undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer fra sommeren 2022 viser, at tre ud af fire oplever kontanter som besværligt.
Selvom både kort- og kontantbetalinger i princippet er omkostningsfri for kunden, skal man huske de bagvedliggende omkostninger for virksomheden. Når de bliver større, fører det til højere priser, og forbrugeren ender dermed alligevel med at betale omkostningerne i sidste ende. I dag betaler alle kunder, også dem der betaler med kort, for omkostningerne for de kunder, der betaler med kontanter.
Der er fortsat mange der betaler med kontanter
Seneste undersøgelse fra Nationalbanken viser, at 12 pct. af betalinger i Danmark er i kontanter. Det er altså en forholdsvis lav, men stadig ikke uvæsentlig andel af betalingerne. Det er derfor også vigtigt at understrege, at Dansk Erhverv ikke foreslår at afskaffe kontanter, der stadig har en vigtig rolle at spille i vores samfund.
En hel eller delvis afskaffelse af kontantpligten vil derfor kun i meget begrænset omgang have en betydning for forbrugerne, da langt størstedelen af butikker fortsat vil tage imod kontanter og da langt størstedelen af alle betalinger allerede i dag er med kort.
Børn kan ikke betale med kort
Børn ned til 7 år kan få deres eget betalingskort.
Ældre kan ikke betale med kort
Tal fra Nationalbanken fra 2022 viser, at borgere over 70 år har halveret brugen af kon-tanter fra 2017 til 2021, hvilket betyder, at gruppen nu betaler med kontanter i mindre end 20 % af transaktionerne. Gruppen af ældre borgere, der fortsat ikke kan eller vil betale med kort eller andre elektroniske betalingsmidler, vil løbende være faldende. En afskaffelse af kontantpligten vil imidlertid ikke betyde en afskaffelse af kontanter. De borgere der fortsat ønsker at betale med kontanter, vil derfor fortsat have mulighed for det i de butikker, der tilbyder dette. Dansk Erhverv foreslår, at kontantpligten fjernes for alle andre betalingsmodtagere end dagligvarehandlen og visse udbydere af sundhedsydelser. Dermed kan denne gruppe borgere fortsat betale varer til husholdningens løbende forbrug med kontanter.
Socialt udsatte foretrækker kontanter
Betalinger med kort er i dag gjort nemmere end nogensinde før bl.a. pga. muligheden for kontaktløs betaling. Der er dog stadig bestemte udsatte grupper der af forskellige årsager foretrækker kontanter eller ikke har mulighed for at bruge kort.
Som nævnt er det ikke Dansk Erhvervs ønske at kontanter skal afskaffes. Selv ved en fuldstændig afskaffelse af kontantpligten vil langt de fleste butikker stadig tage imod kontanter. Og ønsker man ikke at gå så vidt, vil løsningen hvor kontantpligten bibeholdes for fx dagligvarebutikker sikre, at disse grupper fortsat har mulighed for at købe livsnødvendige varer og ydelser med kontanter.
Handicappede kan ikke betale med kort
Betalinger med kort er i dag gjort nemmere end nogensinde før bl.a. pga. muligheden for kontaktløs betaling. Der er dog stadig bestemte handicappede grupper der af forskellige årsager foretrækker kontanter eller ikke har mulighed for at bruge kort.
Som nævnt er det ikke Dansk Erhvervs intention at kontanter skal afskaffes. Selv ved en fuldstændig afskaffelse af kontantpligten vil langt de fleste butikker stadig tage imod kontanter. Og ønsker man ikke at gå så vidt, vil løsningen hvor kontantpligten bibeholdes for fx dagligvarebutikker sikre, at disse grupper fortsat har mulighed for at købe livsnødvendige varer og ydelser. Derudover findes der i dag ”kontantkort”, som kan anvendes uden personlig pinkode.
Kontanter er det eneste anonyme betalingsmiddel der findes
Netop anonymiteten bliver ofte fremhævet, som en af kontanters fineste kvaliteter. Derfor er det igen vigtigt at understrege at Dansk Erhverv ikke foreslår at afskaffe kon-tanterne. Derudover vil det være muligt at udvikle ”kontantkort”, som kan anvendes anonymt på lige fod med kontanter. Dette kan derfor på sigt fungere som supplement til det gængse betalingskort, hvis kunden ønsker at bevare sin anonymitet, og samtidig betale med kort.
Kontanter er vigtige i en krisesituation, hvor den digitale infrastruktur går ned
Det er helt rigtigt, at kontanter kan have en vigtig funktion i en krisesituation, fx ved et cyberangreb, hvor elektroniske betalingssystemer bliver sat ud af spil. Det er derfor vigtigt at understrege, at Dansk Erhverv ikke ønsker at afskaffe kontanter, blot at af-skaffe kontantpligten.
Som det fremgår af ovenstående svar, vil en afskaffelse af denne pligt ikke føre til, at alle butikker nægter at tage imod kontanter. 9 ud af 10 butikker vil stadig tage imod kontanter. Effekten af en afskaffelse vil altså ikke have en mærkbar effekt på kontantbeholdningen og dens rolle som beredskabsløsning i krisesituationer. Og skulle betalingssystemerne gå ned, vil det jo også være i butikkernes interesse at tage imod kontanter, da det vil være deres eneste mulighed for indtjening.
De digitalt udsatte bliver overset
Det er vigtigt, at der sikres fornuftige løsninger til digitalt udfordrede. Men en afskaffel-se af kontantpligten, vil på ingen måde afskære de digitalt udfordrede i at betale med kontanter, da 9 ud af 10 butikker fortsat vil tage imod kontanter.
Samfundet er digitalt sårbart
Samfundet er allerede digitalt sårbart. At butikkerne får mulighed for at takke nej til kontanter, ændrer ikke ved dette. Det er ikke en afskaffelse af kontanter, Dansk Erhverv ønsker. Kontanter skal fortsat spille en rolle i sikringen af et effektivt, gnidningsfrit og sikkert betalingsøkosystem – det skal bare også være muligt for butikkerne selv at vælge, hvorvidt de vil modtage dem.
Hvad er de samfundsmæssige omkostninger ved betalinger, og hvad vil det betyde for dem, hvis man afskaffer kontantpligten?
Der er en lang række omkostninger forbundet med kontanter – helt fra produktionen til opbevaring og generelt håndtering. Det er derfor svært præcis at fastslå, hvor store omkostningerne er. Dertil kommer hele den sorte økonomi, der overvejende foregår kontant.
Betalingsrådet undersøgte i 2019 (data fra 2016) de samfundsmæssige om-kostninger ved forskellige betalingsformer. Kigger man på de gennemsnitlige omkost-ninger ved en betaling, ligger kontanter højt sammenlignet med Dankortet. Ifølge talle-ne fra 2016 koster kontanter samfundet 4,5 kr. per betaling, mens Dankortet ligger på 2,4. Altså er de gennemsnitlige omkostninger ved kontantbetalinger næsten dobbelt så høje og bliver kun overgået af internationale kreditkort.
Marginalomkostningerne ved kontantbetalinger er også langt højere end Dankort, især ved høje beløb. For betalinger på 100 kr. er marginalomkostningerne for samfundet 30 pct. højere ved kontanter end Dankort, og ved betalinger på 365 kr. er kontanter over 2,5 gange så dyre som Dankortet. Dvs. at hver kontantbetaling over 365 kr. koster samfundet mindst 2,5 gange mere, end hvis den var foretaget med Dankort. Og denne forskel fortsætter kun med at stige, jo højere beløb der betales.
Hvad er de private omkostninger ved betalinger?
Nationalbanken har lavet en rapport, der kortlægger omkostninger ved forskellige betalingsformer. Heraf fremgik det, at de private nettoomkostninger var markant større ved kontantbetalinger end betalinger med Dankort, både for pengeinstitutter, husholdnin-ger og forretninger. Dette på trods af, at andelen af betalinger med kontanter i 2009 lå en smule under andelen af betalinger med Dankort. Omkostninger er næppe faldet siden da.
Læs også
Kontantpligten volder problemer – Forbrugerombudsmanden fik i 2022 flere klager end tidligere
Kontantpligten har snart 40 år på bagen og volder flere og flere problemer. I 2022 fik Forbrugerombudsmanden 45 flere klager end forrige år over overtrædelser af kontantpligten, hvorved årets samlede klager nåede 175. Forbrugerombudsmanden varsler nu i højere grad bøder for overtrædelse af pligten.
Modernisering af kontantpligten: Ja tak til kontanter, nej tak til tvang
Dansk Erhverv foreslår at afskaffe kontantpligten for alle andre betalingsmodtagere end dagligvarebutikkerne og visse udbydere af sundhedsydelser. Det vil lette en stor byrde for en række betalingsmodtagere, mens det for de fleste forbrugere ikke vil have nogen afgørende betydning for deres mulighed for at betale med kontanter.
Kontantpligten er overhalet af virkeligheden
Kontantpligten har snart 40 år på bagen. Samfundet har i den tid udviklet sig enormt, men kontantpligten er ikke fuldt med udviklingen. Der er derfor behov for, at pligten bliver tilpasset den virkelighed vi lever i dag – og ikke forbliver i den virkelighed vi levede i 1984, da reglen blev indført.
Kontantpligten er en byrde for VEGA: ”Det er ude af proportioner”
Det bøvl, der er forbundet med at skulle tage imod kontanter fra koncertgæster i VEGA indtil klokken 20, overstiger langt de mulige fordele. For der er stort set ingen, der betaler med mønter og sedler, til gengæld er det både besværligt, tidskrævende og dyrt for at skulle håndtere de få kontanter, der er, siger adm. direktør for VEGA, Steen Jørgensen.
Virksomheder i klemme mellem kontantforbud og kontantpligt
Når bankerne lukker kontantkasser i stor stil, bliver det vanskeligt for virksomhederne at komme af med kontanterne – og hvidvaskreglerne gør ikke kontanthåndteringen nemmere.
Forbrugerombudsmanden indskærper kontantreglerne over for trafikselskaberne
Buschauffører må ikke afvise passagerer, der ønsker at betale med kontanter med begrundelsen, at chaufføren ikke kan give byttepenge tilbage. Forbrugerombudsmanden slår nu fast, at den hidtidige praksis har været i strid med kontantreglen.