Fremtidens velfærdssamfund

Verdens bedste til offentlig-privat samarbejde

Dansk Erhverv har som mål, at Danmark skal være det land i verden, hvor det offentlige og private er bedst til at samarbejde.

Velfærd skabes, når civilsamfund, kommuner, regioner, stat og virksomheder samarbejder om at levere hjælp og serviceydelser af høj kvalitet og med borgerens behov og ønsker i centrum.

Værdig ældrepleje giver tryghed for den ældre og de pårørende i livets efterår. Sociale indsatser, der virker, kan sikre, at flere kommer med i det arbejdende fællesskab. Et sundhedsvæsen, der giver de bedste, innovative behandlinger, er afgørende for danskernes livskvalitet, trivsel og arbejdsevne.

Det offentlige og private er hinandens forudsætninger. I fællesskab kan vi løse de store demografiske udfordringer og den stigende efterspørgsel efter bedre velfærd. At der er behov for øget samarbejde og nye løsninger, siger tallene med al tydelighed.

Allerede i 2030 vil 20 pct. af alle borgere være over 70 år. Antallet af borgere, der modtager en social indsats, er støt stigende. Det udfordrer ikke alene økonomien og vores fælles velfærd. Det stiller også nye krav til, hvordan vi samarbejder om velfærden.

Det er nu, vi skal skabe nye offentlig-private samarbejder. Og coronakrisen har om noget vist, at vi er bedst, når vi samarbejder.

Udvikle nye offentlig-private samarbejder
Hvis vi skal tilbyde verdens bedste velfærd, skal vi samarbejde. Men det er ikke ligegyldigt, hvad vi samarbejder om. Det offentlige, private og civilsamfundet skal samarbejde om at udvikle og fremtidssikre velfærden til gavn for borgere og erhvervsliv. Det har vi gjort gennem det sidste århundrede. Og det skal vi fortsat gøre. 

Hvis borgerne skal have den velfærd, der passer til deres behov, præferencer og livssituation, skal vi sikre, at opgaven håndteres af den aktør, der kan løse opgaven i forhold til kvalitet og pris. Og vi skal altid have mennesket i centrum.

Demografisk udvikling

I takt med at vi i fremtiden vil leve længere, vil antallet af ældre vokse markant. Derudover har de store årgange fra efterkrigstiden netop nået folkepensionsalderen eller gør det snart. I de kommende år vil Danmark derfor opleve, at en stigende andel af befolkningen bliver ældre og forlader arbejdsmarkedet.

Det lægger pres på vores velfærdssystem, da antallet af personer i den arbejdsdygtige alder ikke kan følge med. Dermed bliver der færre personer, der skal forsørge flere. Denne problemstilling kaldes for den demografiske udfordring.

Analysen kan opsummeres i tre hovedklonkusioner: 

• I 2030 vil der være 160.000 flere danskere end i dag, der er 80 år eller ældre. Samtidig vil antallet af danskere i alderen 18-64 år være godt 7.000 lavere. I 2040 vil forskellen være endnu større.
• Den demografiske udfordring er særligt udfordrende for et land som Danmark, fordi vi har et velfærdssystem, som i høj grad afhænger af skatteindtægter fra beskæftigede. Den ændrede befolkningssammensætning koster derfor knap 30 mia. kr. i 2030.
• Den demografiske udfordring er medvirkende til, at der i en årrække vil være underskud på den strukturelle saldo – underskuddet forventes at blive så stort, at vi kommer til at bryde Budgetlovens regler om det maksimalt tilladte underskud.

Læs mere i vores indsigt Velfærd under pres.