Kommentar: Vi skal være verdensmestre i velfærd
Tror du, der bliver taget godt hånd om dig, når du bliver gammel? Spørger man vores kommende ældre, er svaret præget af stor skepsis. Kun hver tiende i alderen 60-69 år forventer, at kvaliteten af ældreplejen vil være god, når de selv får brug for den.
Kommentar af Mette Feifer, Vicedirektør i Dansk Erhverv
Svaret er foruroligende, men forventet. For historierne fylder: Om et system, der er presset. Om medarbejdere, der flygter. Borgere, der bliver glemt, og om omsorg, der går tabt i bureaukrati og systemer. Selvom ældreplejen er bedre end sit rygte, kalder det på handling.
Lige nu stirrer vi ind i en velfærdskrise. Frem mod 2030 forventes antallet af borgere over 80 år at stige med knap 150.000. Det er herligt – for det vidner om de fremskridt, vi har gjort som samfund. Men når vi ved, at vi samme år vil mangle 90.000 kolleger på det danske arbejdsmarked, risikerer vi, at velfærdssamfundet kollapser under fødderne på os, medmindre vi finder nye veje.
Men hvad gør vi så? Jo, midt i de dystre prognoser findes der gode eksempler på, hvordan vi styrer velfærdens supertanker fri fra fremtidens skær: Nemlig gennem partnerskaber mellem det offentlige og ikke-offentlige leverandører.
Et godt eksempel er BL - Danmarks Almene Boliger, som har lavet et tiltag, de kalder for sociale viceværter. Den almene boligsektor har med cirka en million lejere en stor mulighed for at løfte borgerne, inden de henvender sig med et problem hos kommunen. Her har sociale viceværter bidraget til forebyggelse og sundhed, uden at det er sat ind i en større samfundsmæssig formel. Vi så det eksempelvis også under coronakrisen, hvor ikke-offentlige leverandører som Falck og Carelink i rekordfart etablerede et setup med lyntest i samarbejde med Danske Regioner.
Danske virksomheder har også masser at bidrage med, når det kommer til velfærdsteknologi. Det kan være alt fra maskiner, der hjælper med genoptræning, til automatiske senge, der hjælper borgere med nedsat mobilitet. Det kan frigøre tid for den enkelte medarbejder, som så kan prioritere tiden til kontakt frem for kontrol, og omsorg frem for praktiske opgaver.
I Dansk Erhverv har vi en ambition om, at vi skal være verdens bedste til partnerskaber mellem det offentlige og ikke-offentlige leverandører. Men det kræver, at der politisk sættes handling bag ordene. Her bakker vi op om Velfærdsrådets anbefaling om at skabe flere partnerskabsmodeller. Der skal skabes klarere rammer og bedre incitamenter på området, så flere ikke-offentlige samfundsaktører kan gå ind og løfte vigtige opgaver omkring velfærd, forebyggelse og sundhed blandt danskerne. Og vi skal gøre det nemmere at få nye velfærdsteknologiske løsninger i spil ved at identificere og fjerne de barrierer, som i dag sinker udviklingen og udbredelsen.
Lad os derfor blive verdensmestre i velfærd. Lad os se det offentlige og ikke-offentlige leverandører som forudsætninger frem for modsætninger. Og lad os sørge for, at vores ældre har forhåbninger til fremtidens ældrepleje frem for at frygte den. Det skylder vi både dem, vores dygtige personale i sektoren, og ikke mindst vores fælles velfærdssamfund.
Velfærdsrådets anbefalinger

Anbefaling #1: Rette hjælp i rette tid for mennesker med komplekse problemer
Hvordan sikres mennesker med komplekse problemer en mere helhedsorienteret indsats med inddragelse af både borgerens konkrete perspektiv og medarbejdernes faglighed?

Anbefaling #2: Flere frivillige og mere civilsamfund i løsningen af velfærdsudfordringer
Kan rammerne om civilsamfundet styrkes, så det i højere grad kan bidrage til at løse de store velfærdsudfordringer? Hvordan kan vi styrke civilsamfundets rolle i velfærden, så flere engagerer sig?

Anbefaling #3: Velfærdsuddannelser der matcher fremtidens behov
Kan vi revidere økosystemet af de uddannelser, der uddanner fremtidens medarbejdere i velfærdsfagene? Hvordan får vi flere til at vælge velfærdsuddannelserne og gennemføre dem? Hvordan sikrer vi, at de nyuddannede er klar til den faktiske opgave ude i praksis? Og hvordan skaber vi faglige udviklingsmuligheder, som ikke fjerner den fagprofessionelle fra de borgernære opgaver?

Anbefaling #4: Arbejdspladser der både kan tilbyde fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne
Kan det blive lettere for fast- og fuldtidsansatte i velfærdssektorerne at opnå bedre muligheder for medindflydelse og fleksibilitet, så ansættelser i højere grad kan tilpasses behov og livsstil i de forskellige liv, medarbejderne lever?

Anbefaling #5: Nemmere at få anerkendelse for uformelle kompetencer
Hvordan kan det blive enklere for den enkelte og for virksomheder at finde den korteste og billigste vej til opkvalificering?

Anbefaling #6: Samarbejde og fleksibilitet om opgaverne - rette kompetencer til rette opgaver
Kan manglen på kvalificerede medarbejdere i sundheds- og velfærdsfagene imødekommes ved, at man udfordrer faggrænser, styrker samarbejdet mellem faggrupper og skaber mere fleksibilitet i opgaveløsningen?

Anbefaling #7: Velfærdsinstitutioner skal kunne levere skræddersyede tilbud til borgerne
Kan der skabes større mangfoldighed i velfærdstilbuddene til gavn for borgerne ved, at alle velfærdsinstitutionerne – offentlige og ikke-offentlige –får øgede frihedsgrader til at tilbyde borgerne en bredere vifte af tilbud?

Anbefaling #8: Øget samarbejde og sammenhæng mellem sektorer – herunder bedre rammer for sociale effektinvesteringer
Hvordan skaber vi stærkere incitamenter til, at der kan laves investeringer eller igangsættes indsatser, der her og nu er udgiftskrævende, mens gevinsten ligger i en anden forvaltning eller langt ude i fremtiden? Er der nogle områder af velfærden, der er særligt velegnede til sociale investeringer?

Anbefaling #9: Bedre partnerskaber mellem offentlige og ikke-offentlige samfundsaktører
Hvordan får vi skabt bedre partnerskabsmodeller, der i højere grad end i dag inviterer til, at de ikke-offentlige samfundsaktører kan og vil bidrage til danskernes velfærd, sundhed og forebyggelse?

Anbefaling #10: Nemmere udveksling af viden og data skal styrke indsats og forebyggelse
Danmark er på mange måder et foregangsland, når det handler om digitalisering af sundhed og velfærd. Men hvordan kan vi blive bedre til at bruge vores viden og data på tværs af sektorer til gavn for borgerne?

Anbefaling #11: Styrke udbredelsen af velfærdsteknologi
Hvordan fremmes udbredelsen af – og investeringer i – velfærdsteknologi? Nogle barrierer er økonomiske og juridiske, men der kan også være modstand blandt borgere, pårørende eller i implementeringen på den enkelte arbejdsplads.

Anbefaling #12: Digital velfærd til gavn for borgerne
Kan vi sætte yderligere skub i digitaliseringen af velfærdsområdet? Og hvilke velfærdsområder egner sig særligt i den forbindelse?
Fik du læst

Superevents er afgørende: Bellagroup vil trække 15.000 gæster til København med ny gamingfestival
Gaming er kæmpestort, og det bliver kun større. I starten af 2024 vil Bellagroup trække 15.000 gæster til København med en ny gamingfestival. Den slags uperevents er afgørende for Bellagroup og smitter af på resten af turist- og oplevelsesindustrien, fortæller adm. direktør, Christian Folden Lund.

Velfærdsrådet har talt. Her er deres 12 konkrete anbefalinger
Velfærdssamfundet er en brændende platform. Derfor har Velfærdsrådet fremlagt 12 konkrete løsninger, der skal sikre, at vi i fremtiden kan få den hjælp, vi har brug for. Benedikte Kiær, der står i spidsen for Velfærdsrådet sammen med Jens Kramer Mikkelsen, kalder det en tag selv-buffet af gode anbefalinger til politikerne på Christiansborg.

Adm. direktør i Incita: ”Jeg ville ønske, vi blev købt til at levere et resultat, i stedet for at levere en ydelse”
Minuttal er ikke afgørende for, om det lykkes at hjælpe mennesker med komplekse problemer. Det er gode, opbyggelige relationer til gengæld, understreger Christina Grøntved, adm. direktør for den erhvervsdrivende fond Incita.

Koncern CEO i Carelink Gruppen: ”Vi skal digitalisere alt det, som gør, at vi får tid til omsorg”
En fælles vision. Fælles dogmer. Fælles rammer. Det er, hvad Brian Rosenberg, Koncern CEO for Carelink Gruppen, ønsker bliver udgangspunktet for fremtidigt samarbejde om digitalisering og datadeling mellem de offentlige og private velfærdsaktører, han ved, kan løse opgaver i fællesskab.

Sundhedsdirektør i Tryg: ”Hvis vi skal løfte hele samfundsudfordringen med vores velfærdssamfund, skal alle mand på dæk”
Jytte Vadmand Adelmark, sundhedsdirektør i Tryg, siger det uden at lægge fingre imellem: Der er brug for forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse for at afhjælpe de mange store udfordringer på sundhedsområdet. Derfor må offentlige og private aktører samarbejde, så alle kompetencer kommer i spil til borgernes bedste.

Kommentar: Vi skal være verdensmestre i velfærd
Tror du, der bliver taget godt hånd om dig, når du bliver gammel? Spørger man vores kommende ældre, er svaret præget af stor skepsis. Kun hver tiende i alderen 60-69 år forventer, at kvaliteten af ældreplejen vil være god, når de selv får brug for den.

Gyldendal: Still going strong på 250. år
På kort tid har adm. direktør Hanne Salomonsen truffet nogle svære, men nødvendige beslutninger, der skal sikre, at Gyldendal forbliver et moderne forlag.

Tæt på: Den Gamle By i Aarhus
DANMARKSHISTORIEN lever i Den Gamle By. Den ånder, pruster, knirker og larmer i og omkring de gamle bygninger, hvor besøgende kan gå på oplevelse i tiden. Fra hundreder af år tilbage til den helt nylige fortid.

Capio Privathospital: Her hjælper AI med at løse konkrete udfordringer i hverdagen
På Capio Privathospital er et AI-baseret system godt på vej til at kunne løse en enorm udfordring: Manglen på lægesekretærer. Systemet omdanner automatisk lægens lydfil til en tekstjournal, så lægesekretærerne får tid til andre opgaver.

Ro på: På Hotel Fjordgaarden er der plads til fordybelse
På kanten af Ringkøbing Fjord og det vilde Vesterhav skaber Hotel Fjordgaarden ro til fordybelse for gæster og virksomheder. Vi har talt med direktør Ole Olsen.

Skønt, smukt og sikkert: Kosmetik og personlige plejeprodukter er vigtige for rigtig mange danskeres livskvalitet
Kosmetik og personlige plejeprodukter er vigtige for rigtig mange danskeres livskvalitet. Det skal vi huske, når vi debatterer kemi og kosmetik, mener Kosmetik- og hygiejnebranchens adm. direktør, Helle Fabiansen.

Kommentar: En ny geopolitisk virkelighed
Hverken praktisk eller politisk kan Danmark og EU holde fast i at gøre, som vi plejer. I hvert fald ikke, hvis vi vil sikre udvikling og stabilitet for danske virksomheder og dansk økonomi. Den geopolitiske virkelighed har ændret sig, og derfor er der brug for at se på de tidligere ret fastlåste industri- og handelspolitiske linjer på en ny måde.

Rådgivning lige til døren
I Dansk Erhverv er vi ovenud glade for at yde erhvervsjuridisk rådgivning til stribevis af medlemmer. Uanset om det er på Børsen, til webinarer eller rundt i landet – tæt på medlemmerne – som det var tilfældet en solrig forårsdag hos Milling Hotels i Middelfart til et grundkursus i GDPR.

Personalejuridisk brevkasse: Nye regler for ansættelsesbeviser
I brevkassen besvarer Dansk Erhvervs advokater et aktuelt personalejuridisk spørgsmål. Denne gang om de nye regler for ansættelsesbeviser.

Polestar går efter diversitet: ”Det er simpelthen, fordi der er penge i det”
Efter 20 år i bilbranchen står Henrik Bang, direktør for Polestar i Danmark, overfor en række opgaver, der får det til at krible i fingrene på ham. For ikke nok med, at der er rigeligt at tage fat på med den grønne omstilling i bilbranchen, der er også brug for større diversitet og stærk pionerånd.