Antallet af danske butikker i udlandet slår rekord
Af: Søren Willemoes Poulsen Illustration: Getty Images
Antallet at danske butikker i udlandet har aldrig været større. Vi har spurgt en ekspert, hvad det skyldes og bedt eksportsucceserne Søstrene Grene og Flügger Farver om gode råd.
Dansk design, dansk mode og ja, sågar dansk lakrids og rugbrød.
Udenlandske forbrugere med smag for Danmark har fået meget nemmere ved at få deres ønsker opfyldt de seneste år, hvor virksomheder som Søstrene Grene, Lagkagehuset, Normal og Les Deux har haft travlt med at åbne butikker udenfor Danmark.
Antallet af danske butikker i udlandet er vokset ganske betragteligt, og i dag har danske handelsvirksomheder godt 15.000 butikker rundt om i verden. Det viser tal fra Retail Institute Scandinavia.
Butikkerne ligger spredt ud over hele verden, fra USA til Ungarn og fra Sverige til Spanien.
Væksten er flot, men den er ikke overraskende. Det mener i hvert fald Richard Ian Jones, som er professor på CBS, hvor han blandt andet forsker i danske virksomheders ekspansion.
”Vi er et lille land, men vi har historisk set altid kigget ud. Det er simpelthen en del af vores mentalitet at søge ud,” forklarer han og uddyber:
”Hos virksomhederne kommer det til udtryk ved, at de ikke vil lade sig begrænse. De vil ud at erobre nye markeder.”
Dermed adskiller danske virksomheder sig en del fra deres udenlandske konkurrenter, pointerer han:
”Virksomheder fra små, åbne økonomier har historisk set en konkurrencefordel, når det handler om ekspansion, fordi deres begrænsede hjemmemarkeder betyder, at de relativt hurtigt skal ud i verden for at hente større omsætning. Det har virksomheder i store markeder som Frankrig og Tyskland ikke så udtalt et behov for.”
Mode- og møbelbranchen fører an
Det er især to brancher, der åbner mange butikker i udlandet. Det er mode- og tekstilbranchen samt møbelbranchen. Mode- og tekstilbranchen har næsten 2.900 butikker rundt om i verden, mens der findes tæt på 3.600 danske møbelbutikker udenfor landets grænser.
En del af forklaringen er, at dansk design har et godt navn, men det er langt fra hele forklaringen, lyder detfra professoren:
”Man skal passe på med at overvurdere dansk design og Made in Denmark som et brand, der bare åbner døre. Det handler i mine øjne meget mere om vores mentalitet. Vi er nytænkere, vi tør tænke anderledes, og vi vil gerne bidrage med vores viden og evner. Se bare på JYSK; det er deres mentalitet og ikke et særligt dansk design, der driver værket.”
Et andet – om end ældre eksempel – på danskernes lyst til at vise resten af verden, hvad vi kan, er ifølge Richard Ian Jones stjernearkitekten Jørn Utzon: “Han fik jo ikke lov til at tegne Operahuset i Sydney, fordi han var dansk, men fordi han havde nogle nye idéer til, hvordan man kunne gøre noget nyt og anderledes, som han ville vise resten af verden.”
Fra ringe-i-vandet til Born Global
Når danske virksomheder har åbnet i nye markeder, har de ifølge professoren traditionelt set fulgt en ringe-i-vandet- tilgang. Det betyder, at man stille og roligt åbner i nærmarkeder som Skandinavien og Tyskland og herfra bevæger sig videre.
”Det har man gjort, fordi det er lettere at søge mod de markeder, hvor man delvist kender kulturen og har let adgang til.”
De senere år er der dog sket en ændring, og flere virksomheder bliver nu Born Global. De bliver simpelthen sat i verden for at erobre den, og de skal ikke nødvendigvis begynde med hverken det danske marked eller vores nabomarkeder, forklarer Richard Ian Jones:
”Se bare på det danske cykelbrand Pas Normal Studio, som åbnede sin første butik på Mallorca, hvor mange cykelturister tager til, eller Mikkeller Øl, der lynhurtigt søgte mod USA og Asien, som blandt andet er kendt for mange mikrobryggerier.
Forbrugerne er blevet meget mere globaliserede, og det bliver virksomhederne også nødt til at være, uddyber han:
“Det betyder, at virksomhederne søger derhen, hvor kunderne og omsætningen er. Hvis det er på Mallorca eller i Californien, så er der jo ingen grund til at starte med at åbne mange butikker Danmark og så forsigtigt gå videre til Sverige og Norge.”
Den nye tilgang kan ifølge professoren også tilskrives et vist pres fra omverdenen:
”Investorerne har set, at det kan lade sig gøre for eksempelvis Pandora og Bestseller, så der er uden tvivl også en forventning fra investorerne om, at mange virksomheder lynhurtigt kommer langt ud i verden.”
Richard Ian Jones påpeger også, at forskning viser, at Born Global-tendensen især er stigende i Danmark:
”Jeg vil påstå, at det nærmest er blevet en forventning til vores startups, at de sigter efter at være internationale fra starten.”
Forventer flere åbninger
Spørger man professoren, om væksten vil fortsætte, er han ikke i tvivl: ”Der er efterhånden mange succeser at spejle sig i, og dem, der etablerer butikker i dag, har en større tendens til at tænke globalt end for 20 år siden, så jeg er helt overbevist om, at vi vil se mange flere danske butikker i udlandet.”
På vej ud i verden?
Vi har talt med to virksomheder, der giver deres bedste råd til, hvordan man udvider sin forretning til udlandet.
![]() |
![]() |
Bjørn Bach Eriksen, Ansvarlig for virksomhedens internationale ekspansion. | Lucas Eichild, Senior Vice President for Corporate Development. |
Det er en god idé er at alliere sig med et byggefirma, som er vant til at håndtere myndighedskrav og kender de forskellige arbejdsgange omkring eksempelvis byggeansøgninger.
Derudover er det vigtigt at have juridiske rådgivere i forhold til at få indgået fornuftige lejekontrakter. En bank, som kan håndtere garantistillelser, finansiering osv. er naturligvis også vigtig.
Når det kommer til den kommercielle del, er det vigtigt, at man ikke lader sig rive med og eksempelvis bare ganger op på omsætningspotentiale, hvis man for eksempel har en benchmark-butik i en dansk by og så finder en stor tysk eller fransk by.
Det er vigtigt, at man er grundig i forhold til at vurdere konkurrenceforhold, kundeflow, placering, købekraft osv., så man er realistisk, når man vurderer omsætningspotentialet.” |
I nyt terræn har vi typisk ikke brandstyrke og relationer. Derudover er arbejdskultur i malerfaget forskelligt fra land til land. Så vi kan ikke regne med, at dét, der gav succes i ét land, kan direkte overføres til andre.
Vores erfaring er, at det kræver ekstra tilstedeværelse og antenner ude for at lære, samtidig med at man gør opmærksom på sine kvaliteter.
Lokale samarbejdspartnere og forståelse af placering i det nye land er derfor afgørende.
I Flügger har vi fundet en god model med at gå ind med en lokal partner og en lav ”cost-to-serve”.
Et godt eksempel kunne være Litauen, hvor vi med vores partner har opbygget en god position og kritisk masse til næste modenhedsniveau. Herefter har vi lavet en fuld integration med fuldt ejerskab for at modne og vokse markedet yderligere. |
Fik du læst?

Adm. direktør i BL: "Vi ser os selv som en platform for udvikling af velfærdssamfundet 2.0"
Bent Madsen er en sværvægter i det danske velfærdssamfund. Som øverste leder i BL - Danmarks Almene Boliger repræsenterer han en million beboere. Og han er fuldt bevidst om, at den almene boligsektor spiller en afgørende rolle i udviklingen af velfærdssamfundet version 2.0.
Vilde planer: Mød ZOOs nye adm. direktør Pernille Mehl
Tre uger efter, Pernille Mehl overtog posten som adm. direktør for København ZOO, blev Dansk Erhverv Magasinet som de første inviteret ind i maskinrummet for København ZOOs nye strategi. Her hersker ordentlighed, klar formidling og magiske giraffødsler.

Når danske virksomheder udvider i udlandet, bliver Danmark rigere
Danske virksomheders succes i udlandet er med til at øge velstanden herhjemme. Derfor skal vi skabe gode rammer for de virksomheder, der fastholder deres base i Danmark, men samtidig afsøger nye markeder og udvider deres forretning uden for landets grænser.

Jorden rundt med JYSK: Mød den nytiltrådte direktør Rami Jensen
Er JYSK et land på verdenskortet? Man kunne fristes til at tro det. Lige siden Lars Larsen i 1984 slog dørene op til den første JYSK-butik i Tyskland, har virksomheden haft travlt med at åbne butikker og webshops i stort set hele verden. Den tilgang har den nytiltrådte direktør, Rami Jensen, ingen planer om at ændre. Tværtimod.

Antallet af danske butikker i udlandet slår rekord
Antallet at danske butikker i udlandet har aldrig været større. Vi har spurgt en ekspert, hvad det skyldes og bedt eksportsucceserne Søstrene Grene og Flügger Farver om gode råd.

TÆT PÅ: Børsen er under forandring
Den ikoniske bygning med det karakteristiske, snoede dragespir er hovedkontor for Dansk Erhvervs godt 400 medarbejdere. Dansk Erhverv ejer bygningen og har nu sat gang i en omfattende restaurering.

Ældreminister Mette Kierkgaard: ”Man kan nærmest ikke se de ældre for bare regler”
Ældreminister Mette Kierkgaard står i spidsen for regeringens omfattende frisættelse af ældreområdet. Hun mener, at ældreplejen i langt højere grad skal have fokus på borgerens frie valg, og at der skal være fair og lige konkurrence mellem offentlige og private leverandører.

MED: Faglighed, integritet og forsvarsindustri
Det er en kompleks opgave at være bindeled mellem udenlandske virksomheder og Forsvaret. Ikke desto mindre er det præcis, hvad Military Equipment Denmark gør bedst. For det kræver erfaring, netværk og de rigtige kompetencer at vinde Forsvarets udbud.

Ordrebøgerne er fulde, men arbejdskraften mangler
De danske rejsebureauer er tilbage med fulde ordrebøger, men de mangler kvalificeret arbejdskraft. Løsningen er blandt andet at ansætte flere udenlandske kollegaer, mener Jakob Hahn, branchedirektør for Danmarks Rejsebureau Forening.

Bliv klar til producentansvaret for emballageaffald
Fra 1. juli 2025 bliver alle danske virksomheder, der importerer eller påfylder emballage, økonomisk ansvarlige for deres emballageaffald. Og allerede i begyndelsen af 2024 skal virksomhederne registrere sig og indrapportere forventede emballagemængder. Det er en stor opgave, men heldigvis er der hjælp at hente.

ESG-krav er fulde af forretningsmuligheder
Alle virksomheder - særligt SMV’erne - bør allerede nu forholde sig til de kommende regler for bæredygtighedsrapportering. Arbejdet er komplekst, men byder også på store forretningsmuligheder, lyder det fra Dansk Erhvervs CSR-chef, Ellen Marie Friis Johansen, som her giver tre gode råd til at komme godt i gang.

Personalejuridisk brevkasse: Har dine medarbejdere ferie til gode? Så skal du huske dette
I brevkassen besvarer Dansk Erhvervs advokater et aktuelt personalejuridisk spørgsmål. Denne gang om udbetaling og/eller overførsel af ikke afholdte feriedage.

Influencermarketing: Få styr reglerne her
Det kan give stor værdi at arbejde sammen med influencere, men hvis du ikke har styr på markedsføringsreglerne, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse. Heldigvis er der hjælp at hente.

Hele Europa skal gå i danske julesweatre
I næsten hele Europa bliver julen ekstra sjov og hyggelig med tøj fra danske Jule-Sweaters. Men hvordan driver man en juleforretning året rundt? Ifølge medstifter og marketingchef Christoffer Sloth kræver det vedholdenhed, data og rendyrket jule-humor.