ESG-krav er fulde af forretningsmuligheder
Alle virksomheder - særligt SMV’erne - bør allerede nu forholde sig til de kommende regler for bæredygtighedsrapportering. Arbejdet er komplekst, men byder også på store forretningsmuligheder, lyder det fra Dansk Erhvervs CSR-chef, Ellen Marie Friis Johansen, som her giver tre gode råd til at komme godt i gang.
I de kommende år bliver det lidt mere komplekst at drive virksomhed. Det skyldes en række nye ESG-krav om, hvordan virksomheder indsamler og rapporterer om alt fra deres klimapåvirkning, forurening og vandforbrug til deres biodiversitet og arbejdsforhold. I første omgang er det de største danske virksomheder, der fra 1. januar 2024 skal stå skoleret, mens SMV’erne omfattes med en noget mildere version af kravene tidligst fra 2025.
Kom i gang
De nye krav udspringer af CSRD-direktivet, der er blevet beskrevet som mere omfattende end GDPR, som satte mange danske virksomheder på overarbejde. Det er ikke skudt helt ved siden af, vurderer Dansk Erhvervs CSR-chef, Ellen Marie Friis Johansen, som derfor sagtens kan forstå de virksomheder, der er bekymrede for, hvor stort arbejdet med at leve op til de nye krav til bæredygtighedsrapportering er: ”For det er noget af en omgang, og reglerne er komplekse.”
Ellen Marie Friis Johansen forstår også godt, at nogle virksomheder er i tvivl om, hvorvidt de faktisk bør gå i gang med arbejdet nu, fordi reglerne for langt de fleste først officielt træder i kraft fra 2025:
”Men jeg må bare sige, at de af to årsager bør gå i gang med arbejdet nu. For det første vil SMV’er, som er underleverandører til de store virksomheder, allerede nu blive mødt med mange af kravene, fordi virksomhedernes leverandørkæder også skal leve op til EU’s ESG-krav. For det andet er arbejdet så stort og komplekst, at man næsten kun kan komme for sent i gang.” Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan man kommer i gang.
Det handler i første omgang om at danne sig et overblik, forklarer Ellen Marie Friis Johansen:
”Afhængig af virksomhedens størrelse vil reglerne træde i kraft på bestemte tidspunkter, så det skal man selvfølgelig have styr på. Herudover gælder det også om at tage ejerskab i ledelsen. Tyngdekraften gælder jo også i organisationer, og hvis ledelsen prioriter det, som de vil prioritere det finansielle regnskab – hvilket de bør – så vil resten følge trop.”
De tre gode råd
Her er de gode råd fra Ellen Marie Friis Johansen:
1. Skab jer et overblik over reglerne og find ud af, hvornår de rammer jer
Lav derefter en væsentlighedsanalyse, hvor I spørger jer selv; hvad er det mest væsentlige for os? Det skal I gøre for at prioritere, da man ikke skal rapportere om alt. Hvis I er producent, vil I formentlig bruge en masse energi til produktion, og så skal I fokusere på at rapportere om det. Hvis eksempelvis har leverandører fra udviklingslande, skal I kigge på arbejdsforhold.
2. Tag en dialog med din virksomheds leverandører, kunder og samarbejdspartnere
De store virksomheder, som i første omgang rammes af reglerne, kan stort set stille de krav, de vil til deres leverandører. Derfor er det vigtigt at tage en proaktiv dialog om, hvad de forventer, og hvad I kan levere af dokumentation, så I ikke famler i blinde og bruger ressourcer på forkerte ting. Det er samtidig også en god øvelse til at blive bedre rustet, inden reglerne også omfatter jer.
3. Sørg for at få forankret ESG-arbejdet i virksomheden
Arbejdet skal forankres både i ledelsen og blandt medarbejdere, og husk at dele viden om ESG med hele virksomheden. Det er vigtigt, da der typisk vil være brug for flere afdelinger for at kunne indrapportere de korrekte tal.
En klar opfordring
Udover de konkrete råd, så har Ellen Marie Friis Johansen også en opfordring til virksomhederne:
”Jeg kan godt forstå, at nogle er skeptiske og bekymrede for endnu en complianceopgave, som kun giver mening på papiret, men jeg vil virkelig opfordre til, at man ser de nye krav som en mulighed for at styrke forretningen og forretningsrelationerne," siger hun og uddyber:
"ESG-rapportering øger bevidstheden om bæredygtighed i din virksomhed, og det hjælper dig med at spotte både de gode og dårlige sider af din virksomheds miljømæssige, sociale og forretningsmæssige påvirkninger. Det kan også gøre din virksomhed mere attraktiv for medarbejdere, mulige investorer og kunder, der kan se, at du tager ansvar for en mere bæredygtig fremtid.”
Bliv klar til de nye ESG krav
De nye krav er gældende for regnskabsår, som begynder:
- 1. januar 2024: Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med +500 ansatte.
- 1. januar 2025: Børsnoterede (regnskabsklasse D) og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte.
- 1. januar 2026: Små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte.
Hvad går kravene ud på?
ESG står for Environment (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (ledelse). De nye regler stiller krav til, hvordan virksomheder rapporterer om alt fra klimapåvirkning, forurening, vandforbrug, spildevandshåndtering, biodiversitet og arbejdsforhold.
Fik du læst?

Adm. direktør i BL: "Vi ser os selv som en platform for udvikling af velfærdssamfundet 2.0"
Bent Madsen er en sværvægter i det danske velfærdssamfund. Som øverste leder i BL - Danmarks Almene Boliger repræsenterer han en million beboere. Og han er fuldt bevidst om, at den almene boligsektor spiller en afgørende rolle i udviklingen af velfærdssamfundet version 2.0.
Vilde planer: Mød ZOOs nye adm. direktør Pernille Mehl
Tre uger efter, Pernille Mehl overtog posten som adm. direktør for København ZOO, blev Dansk Erhverv Magasinet som de første inviteret ind i maskinrummet for København ZOOs nye strategi. Her hersker ordentlighed, klar formidling og magiske giraffødsler.

Når danske virksomheder udvider i udlandet, bliver Danmark rigere
Danske virksomheders succes i udlandet er med til at øge velstanden herhjemme. Derfor skal vi skabe gode rammer for de virksomheder, der fastholder deres base i Danmark, men samtidig afsøger nye markeder og udvider deres forretning uden for landets grænser.

Jorden rundt med JYSK: Mød den nytiltrådte direktør Rami Jensen
Er JYSK et land på verdenskortet? Man kunne fristes til at tro det. Lige siden Lars Larsen i 1984 slog dørene op til den første JYSK-butik i Tyskland, har virksomheden haft travlt med at åbne butikker og webshops i stort set hele verden. Den tilgang har den nytiltrådte direktør, Rami Jensen, ingen planer om at ændre. Tværtimod.

Antallet af danske butikker i udlandet slår rekord
Antallet at danske butikker i udlandet har aldrig været større. Vi har spurgt en ekspert, hvad det skyldes og bedt eksportsucceserne Søstrene Grene og Flügger Farver om gode råd.

TÆT PÅ: Børsen er under forandring
Den ikoniske bygning med det karakteristiske, snoede dragespir er hovedkontor for Dansk Erhvervs godt 400 medarbejdere. Dansk Erhverv ejer bygningen og har nu sat gang i en omfattende restaurering.

Ældreminister Mette Kierkgaard: ”Man kan nærmest ikke se de ældre for bare regler”
Ældreminister Mette Kierkgaard står i spidsen for regeringens omfattende frisættelse af ældreområdet. Hun mener, at ældreplejen i langt højere grad skal have fokus på borgerens frie valg, og at der skal være fair og lige konkurrence mellem offentlige og private leverandører.

MED: Faglighed, integritet og forsvarsindustri
Det er en kompleks opgave at være bindeled mellem udenlandske virksomheder og Forsvaret. Ikke desto mindre er det præcis, hvad Military Equipment Denmark gør bedst. For det kræver erfaring, netværk og de rigtige kompetencer at vinde Forsvarets udbud.

Ordrebøgerne er fulde, men arbejdskraften mangler
De danske rejsebureauer er tilbage med fulde ordrebøger, men de mangler kvalificeret arbejdskraft. Løsningen er blandt andet at ansætte flere udenlandske kollegaer, mener Jakob Hahn, branchedirektør for Danmarks Rejsebureau Forening.

Bliv klar til producentansvaret for emballageaffald
Fra 1. juli 2025 bliver alle danske virksomheder, der importerer eller påfylder emballage, økonomisk ansvarlige for deres emballageaffald. Og allerede i begyndelsen af 2024 skal virksomhederne registrere sig og indrapportere forventede emballagemængder. Det er en stor opgave, men heldigvis er der hjælp at hente.

ESG-krav er fulde af forretningsmuligheder
Alle virksomheder - særligt SMV’erne - bør allerede nu forholde sig til de kommende regler for bæredygtighedsrapportering. Arbejdet er komplekst, men byder også på store forretningsmuligheder, lyder det fra Dansk Erhvervs CSR-chef, Ellen Marie Friis Johansen, som her giver tre gode råd til at komme godt i gang.

Personalejuridisk brevkasse: Har dine medarbejdere ferie til gode? Så skal du huske dette
I brevkassen besvarer Dansk Erhvervs advokater et aktuelt personalejuridisk spørgsmål. Denne gang om udbetaling og/eller overførsel af ikke afholdte feriedage.

Influencermarketing: Få styr reglerne her
Det kan give stor værdi at arbejde sammen med influencere, men hvis du ikke har styr på markedsføringsreglerne, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse. Heldigvis er der hjælp at hente.

Hele Europa skal gå i danske julesweatre
I næsten hele Europa bliver julen ekstra sjov og hyggelig med tøj fra danske Jule-Sweaters. Men hvordan driver man en juleforretning året rundt? Ifølge medstifter og marketingchef Christoffer Sloth kræver det vedholdenhed, data og rendyrket jule-humor.
Kontakt
