; ;

Christiansborg i erhvervspraktik

Torsdag den 15. juni kl. 13.30 - 14.15

Kan Søren, Inger og Martin mure en mur? Kan de tilberede østers? Og kan de redde liv som en rigtig falckredder? Tre modige politikere dyster i de faglærte discipliner som gode rollemodeller.

Trods politisk bevågenhed og reformer har færre nemlig søgt mod erhvervsuddannelserne. Samtidig er folkeskolen blevet for teoretisk og de praktiske fag glemt. Manglen på faglærte truer den grønne omstilling, vores borgernære velfærd og Danmarks position som stærk produktions-, service- og handelsnation.

I Dansk Erhverv sætter vi fokus på de mange gode kundskaber, faglærte bidrager med i vores samfund. Det gør vi med en venskabelig dyst, hvor tre politikeres kompetencer sættes på prøve inden for tre faglærte discipliner:

  • Østersåbning og -pyntning (kok)
  • Mure en mur (murer - samarbejdsøvelse)
  • Falckredder for en dag (ambulanceredder)

Løjerne styres af Adnan Al-Adhami, mens dommerpanelet består af Brian Mikkelsen, der er vært for arrangementet.

Debatdeltagere:

Martin Lidegaard (RV)
Søren Pape Poulsen (K)
Inger Støjberg (DD)

Mød os på folkemødet