; ;

Vi er i en natur- og biodiversitetskrise, og tab af biodiversitet er et fokusområde, der i større og større grad får opmærksomhed og står højt på den globale bæredygtighedsdagsorden.  

World Economic Forum har estimeret, at halvdelen af den globale økonomi er truet på grund af tabet af biodiversitet, og det danske biodiversitetsråd har efterspurgt en lov om biodiversitet på linje med klimaloven.  Der er ikke en enkel løsning på krisen, og det er svært at måle og kortlægge. Men det er en krise, som har store konsekvenser for vores liv på kloden, og der er behov for handling.  

Der er politisk opmærksomhed på udfordringerne, og de kalder på handling nu - både fra erhvervslivet og den offentlige sektor. Det nationale biodiversitetspartnerskab er et redskab, der skal hjælpe virksomhederne med at komme i gang.  

Danske virksomheder ønsker at bidrage til arbejdet med at understøtte og finde løsninger på udfordringerne med biodiversitet. Nogle virksomheder er i gang, men mange virksomheder har endnu ikke fokus på biodiversitet i bæredygtighedsstrategien.  

Dansk Erhverv gør for 2. år i træk status for og ser på udviklingen i arbejdet med biodiversitet ved Biodiversitetskonferencen 2024. Du kan blive klogere og få inspiration til dit arbejde og de muligheder, der er for at bidrage positivt både som erhvervsliv og offentlig indkøber.    

Vi skal sammen genskabe en natur i balance, bremse de negative påvirkninger på biodiversiteten og finde de nye forretningsmuligheder det rummer.  

Program opdateres løbende. 

 

Frister

  • Tilmeldingsfrist d. 24. maj 2024
  • Afmeldingsfrist d. 20. maj 2024

Kontakt

Kursus og Event

3374 6072kursus@danskerhverv.dk

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.