; ;

Forhandlingerne drejer sig om fornyelse af de bestående overenskomster for en ny periode. I nyere tid har der været indgået aftaler med perioder fra 1 år til 4 år. Senest blev der aftalt en overenskomstperiode på 3 år fra 2020-2023.

Forhandlingerne kan dreje sig om alle de emner, som reguleres i overenskomsterne. F.eks. løn, fritvalgs lønkonto, pension, tillæg, spørgsmål om arbejdstid, barsel og tillidsmandsregler.

De økonomiske vilkår som løn, pensionsbidrag mv. er altid centrale, men andre temaer kan også indgå.

  • Tidsplan for OK-forhandlingerne 2023

  • Der er i sagens natur ikke en fast tidsplan for forhandlingsforløbet. På baggrund af tidligere overenskomstfornyelser vil det tidsmæssige forløb kunne være:

  • Efterår 2022

    Overenskomsttemaer og krav til overenskomstfornyelserne identificeres. Dette sker bl.a. ved at indhente erfaringer og ønsker på medlemsmøder og ved andre former for dialog med medlemsvirksomhederne.

  • Efterår 2022

    Indledende og sonderende møder med lønmodtagerforbund om OK2023.

  • Efterår 2022

    "Klimaaftale" indgået mellem FH og DA. Dansk Erhverv indgår endvidere separate "klimaaftaler" på enkelte områder.

  • November 2022

    Opsigelse af overenskomster uden for FH.

  • December 2022/januar 2023

    Kravsudveksling og indledende forhandlinger på overenskomstområder i Dansk Erhverv.

  • Februar-Marts 2023

    Forhandling af Dansk Erhvervs overenskomster. Rammerne koordineres med de øvrige DA-organisationer. Forligsinstitutionen inddrages evt. i forhandlingerne på de enkelte områder.

  • 1. marts 2023

    Overenskomsterne udløber den 1. marts 2023.

  • Marts-april 2023

    Samlet mæglingsforslag forventes fremsat.

  • April-maj 2023

    Mæglingsforslag vedtages eller forkastes efter afstemning på lønmodtager- og arbejdsgiverside.

  • Maj 2023

    Nye overenskomster eller eventuel konflikt, hvis mæglingsforslaget forkastes.