63 pct. lavere emissioner fra industrielt producerede proteiner

I dag står landbrug og dets arealanvendelse for godt en tredjedel af Danmarks CO2e-udledninger. Uden nye tiltag på området vil sektorens andel af danske udledninger stige frem mod 2030. I landbruget er det produktion af animalske produkter fra kvæg og svin, der forårsager langt størstedelen af udledningerne – helt op mod 90 pct. I dette indgår udledningerne fra det foder, som dyrene indtager. Dansk Erhverv har derfor analyseret potentialet i at erstatte sojaprotein i dansk svine- og kvægfoder med mindre udledende alternativer, som fx industrielt producerede proteiner.

Analysen viser, at det kan reducere CO2e-udledninger fra foderprotein med 63 pct., hvis dansk landbrug erstatter sojaprotein med industrielt producerede proteiner.

Sojaproduktion fortrænger regnskov og skovsavanne
Danmark importerer i dag 1,56 mio. ton soja årligt, som bruges i landbruget som proteinkomponent i den animalske produktion, bl.a. i svinefoder. I 2017-2018 importerede Danmark størstedelen af sit sojaforbrug fra Argentina og Brasilien, dog i høj grad med Tyskland som mellemstation.

Soja har en forholdsvis stor klimapåvirkning, da sojaproduktion i udlandet associeres med afskovning, blandt andet af Amazonas og andre følsomme økosystemer. Når Danmarks efterspørgsel efter protein til foder dækkes af soja, kan det altså have både direkte og indirekte negativ indvirken på uopdyrkede naturområder i produktionslandene, herunder regnskov og savanne.

Skovrydning og -afbrænding går ud over biodiversitet og økosystemer, og det frigiver også store mængder CO2e, som er bundet i vegetation. Det ser ud til, at langt størstedelen af den udledning, som er forbundet med sojaproduktion, bl.a. i Brasilien og Argentina, stammer fra skovrydningen i områderne, se tabel 1. Beregningerne omfatter både skovrydning, som sker direkte og indirekte (såkaldt LUC og iLUCvii) som følge af, at områder omlægges til sojalandbrug.

Transport og arealanvendelse
Danmarks import af soja beslaglægger et areal på godt 570.000 hektar i de lande, vi importerer fra. Det er et areal, der svarer til mellem 85 og 90 pct. af Sjællands samlede areal og en fjerdedel af Danmarks samlede landbrugsareal. Den udenlandske soja, som importeres til Danmark, medfører transportudledninger på mellem 0,66 og 0,76 ton CO2e pr. ton importeret rent sojaprotein, se tabel 1. 

Derfor kan industrielt producerede proteiner, som ikke kræver nær så meget areal som
soja, være et alternativ til både udenlandsk sojaproduktion og indenlandsk proteinprouktion, som anvender areal. Ser vi på arealanvendelsen alene, er industriel proteinproduktion op til 12,5 gange så effektiv som konventionelt landbrug. Og det er endda når
proteinproduktionen ikke tager udgangspunkt i eksisterende sidestrømme, men baseres
på input (fx sukkerroer) dyrket til formålet.

Industrielt producerede proteiner kan bl.a. være baseret på fermenteringsteknologi med
input fra mikroorganismer, mikroalger eller anvendelse af metansidestrømme. De kan
dyrkes i tanke eller fermenteringsanlæg, som i stedet for konventionelt landbrug anvender bioteknologi til at producere de efterspurgte proteiner.

Reduktionspotentialer på 63 pct.
Et ton industrielt produceret protein medfører en klimabelastning på maksimalt 4,3 ton CO2e. Det indikerer testmålinger af udledning fra storskalaproduktion af fermenteringsproteiner. Til sammenligning er udledningen fra konventionel sojaproduktion, hvor både arealanvendelse, og dermed også direkte og indirekte skovrydning (LUC og iLUC), og transport medtages, på mellem 4,2 og 24 ton CO2 pr. ton rent protein, se tabel 1. Vægtes udledningerne efter oprindelsesland, er den gennemsnitlige udledning pr. ton rent sojaproteinpå 11,7 CO2e.

Hvis vi sammenholder udledninger fra industrielt producerede proteiner med importeret
soja til svine- og kvægfoder, medfører de industrielt producerede proteiner reduktionspotentialer på 63 pct. af de nuværende udledninger fra sojaprotein. Dette er et konservativt skøn, som bygger på fermenteringsteknologi, der anvender input som kulhydrater
(fx sukker og stivelse) særligt dyrket til formålet. Hvis man i stedet anvender sidestrømme fra eksisterende produktion, vil potentialet være endnu større.

Dette resultat tager udgangspunkt i Danmark, men kan – når man tager højde for variationer i transportudledningerne til det pågældende land og variation i sammensætningen
af oprindelsesland – også bruges som pejlemærker for andre lande, som ønsker at anvende alternativer til sojaproteiner i deres svine- og fødevareproduktion.

2030-mål vil give klimagevinst på næsten 2 mio. ton CO2e
Dansk Erhvervs Alliance for Biosolutions har fremsat et mål om, at Danmark i 2030 skal producere 500.000 ton alternative proteiner, hvoraf mindst 250.000 ton skal være industrielt produceret. Hvis denne målsætning for industrielt producerede alternative proteiner indfries, kan det medføre reduktioner i CO2e-emissioner på 1,84 mio. tons CO2e årligt.

Reduktionerne vil ikke kunne medregnes fra Danmarks territorium (og dermed i Danmarks officielle CO2e-udledninger, som indrapporteres til FN). I stedet vil reduktionerne
finde sted i Sydamerika samt i land- og vandtransporten, som er forbundet med fragten
af sojaproteiner til danske svinestalde. Dog vil alle reduktionerne kunne henregnes til
import til dansk svineproduktion – og naturligvis tælle med i det samlede globale klimaregnskab.

160 gange større potentiale ved global skalering
Hvis det ikke kun er Danmark, men også resten af verden, som erstatter sojaprotein til foder med industrielt produceret protein, vil CO2e-reduktionspotentialerne blive tilsvarende større. Sojaproduktion på verdensplan udgør 350 mio. ton, hvoraf 245 mio. ton anvendes i foder til animalsk produktion. Dette er knapt 160 gange større end Danmarks import af sojakager (på 1,56 mio. ton).