Antal modtagere af tilbagetrækningsydelser før folkepensionsalderen fra 2004-2060

Dansk Erhverv opfordrer til, at der efter et folketingsvalg nedsættes en arbejdsgruppe, der på seks måneder skal komme med forslag til, hvordan antallet af tilbagetrækningsordninger kan forenkles og reduceres. Målet for arbejdsgruppen skal være, at antallet af danskere på tilbagetrækningsordninger som minimum reduceres med 30.000 personer i 2030, påpeger Dansk Erhverv.

Gennem lang tid har såvel det private erhvervsliv og den offentlig sektor været hårdt presset på mangel på arbejdskraft. De seneste tal fra rekrutteringssurveyen offentliggjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i juni viser, at knap hver tredje rekrutteringsforsøg var forgæves. Virksomhederne angiver, at manglende hænder er grunden til, at knap 80.000 stillinger endte med ikke at blive besat. Samtidig er antallet af danskere, der trækker sig tilbage før folkepensionsalderen steget markant siden 2018.

”Mangel på arbejdskraft er et alvorligt problem for hele Danmark. Virksomhederne siger nej til ordrer. Hos restauranter og i turismeerhvervet meddeler over halvdelen af virksomhederne, at de fx må lukke for frokostserveringer og undlade at leje værelser ud. Og det offentlige kan ikke yde den service, som borgerne forventer og i øvrigt også har krav på. For nogle ældre på plejehjem betyder det bl.a., at de bliver tvunget til at ligge i sengen hele dage. Det er nu, vi skal handle.

Vi kan og skal som samfund ikke betale raske mennesker for at trække sig tilbage. Udviklingen er helt skæv. Derfor anbefaler Dansk Erhverv, at der hurtigst muligt efter et valg nedsættes en arbejdsgruppe, der på mindre end seks måneder får til opgave at komme med forslag til, hvordan antallet af danskere på tilbagetrækningsordninger før folkepensionsalderen kan reduceres med mindst 30.000 frem mod 2030” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Oplagt at få færre ordninger
Ud over folkepensionen er der i øjeblikket fem tilbagetrækningsordninger på arbejdsmarkedet: Førtidspension, seniorpension, efterløn, ret til tidlig pension og fleksydelse. I 2004 var der 450.000 danskere, der havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden folkepensionsalderen. Reformer af bl.a. efterlønnen og førtidspensionen har bidraget til at reducere det til 255.000 i slutningen af 2018. Et fald på knap 200.000. Men siden 2018 er kurven desværre knækket.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at antallet af danskere, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på de nu i alt fem tilbagetrækningsordninger, fra 2018 til juni i år, er steget med 56.000 til i alt 311.000. Det dækker over knap 2.000 flere på efterløn. Godt 7.000 flere på tidlig pension (Arne-pension). Godt 19.000 på seniorpension. Og knap 28.000 flere på førtidspension.

Alene i 2022 til og med juni har 13.000 flere danskere trukket sig fra arbejdsmarkedet. Vel og mærke i en periode, hvor manglen på arbejdskraft har været historisk høj i virksomhederne. Og hvor vi samtidig har set mange eksempler på mangel på arbejdskraft på velfærdsområdet.

”Der er altså fem veje til at stoppe på arbejdsmarkedet med økonomisk støtte fra staten, før man når folkepensionsalderen. Det er klart, at er man ude af stand til at arbejde, så skal der findes en løsning på det. Det bakker vi også op om, men det har taget overhånd nu. Udviklingen går den forkerte vej, og vi ser nu en kraftig stigning i at flere trækker sig tidligere. F.eks. trækker efterlønnen alene titusindvis af raske danskere ud af arbejdsstyrken. Der er behov for politisk handling, og det er derfor vi foreslår, at der hurtigst muligt efter et valg nedsættes en arbejdsgruppe, der på mindre end seks måneder får til opgave at komme med forslag til, hvordan antallet af tilbagetrækningsordninger kan forenkles og reduceres,” siger Brian Mikkelsen.

Læs Dansk Erhvervs analyse: ”Der er behov for, at markant færre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet ” her: