Udenlandsk arbejdskraft og danskere over 54 år har trukket jobopsvinget

Det danske beskæftigelsesopsving har været stærk de senere år. Alene fra februar 2020 til februar 2023 er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 143.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en stigning på 6 pct. Fremgangen er primært gjort muligt af udenlandsk arbejdskraft, der er steget med 60.000 fuldtidspersoner, samt danskere over 54 år, der er steget med 61.000 fuldtidspersoner. De to grupper udgør tilsammen ca. 84 pct. af stigningen i lønmodtagerbeskæftigelsen fra februar 2020 til februar 2023. Danskere under 25 år, der er i lønmodtagerjob, er steget med 16.000 fuldtidspersoner, mens danskere i aldersgruppen 25-54 år i lønmodtagerjob er steget med 6.000 fuldtidspersoner.

Tilbagetrækningsalderen er øget
En væsentlig årsag til, at danskerne over 54 år er blevet længere tid på arbejdsmarkedet, er Velfærdsaftalen fra 2006 samt Aftale om senere tilbagetrækning fra 2011, der har forhøjet aldersgrænserne for efterløn og folkepension og forkortet efterlønsperioden fra fem til tre år. Aftalerne har øget efterlønsalderen fra 60 år i 2013 til 64 år i 2023, mens folkepensionsalderen er hævet fra 65 år i 2013 til 67 år i 2022.

Frem mod 2030 er der dog kun i begrænset omfang mulighed for tilsvarende positive bidrag fra seniorerne, fordi folkepensionsalderen først igen forhøjes i 2030. Efterlønsalderen forhøjes med et år i 2027.

Udenlandsk arbejdskraft er vigtig motor, der bliver udfordret af demografisk modvind i Europa
Mere udenlandsk arbejdskraft har bidraget til 60.000 flere i fuldtidsjobs i Danmark de seneste tre år.

Demografisk modvind i de lande, vi rekrutterer meget arbejdskraft fra, gør det dog sværere de kommende år. Polen, der er det land, som vi rekrutterer mest arbejdskraft fra, vil ifølge Eurostats befolkningsfremskrivning være 1 million færre personer i den arbejdsdygtige alder (20-65 år) i 2030 end der er i dag. Det svarer til et fald på 5 pct. Et tilsvarende billede ses i Rumænien, hvor der i 2030 er udsigt til knap 700.000 færre personer i den arbejdsdygtige alder. I Tyskland er der også demografisk modvind. Her ventes der at være 1,3 millioner færre personer i den arbejdsdygtige alder i 2030. Der er også demografisk modvind i Litauen.

Sverige er det eneste af de fem lande, hvor vi i dag rekrutterer mest arbejdskraft fra, der ikke forventes at opleve demografisk modvind på arbejdsmarkedet frem mod 2030.

Samlet set ventes de fem lande, hvor vi rekrutterer mest arbejdskraft fra at have 2,9 millioner færre personer i den arbejdsdygtige alder i 2030. Det gør det mere vanskeligt for de danske virksomheder at rekruttere arbejdskraft.