Kort før jul 2020 præsenterede Margrethe Vestager, EU Kommissionens ledende næstformand, konkurrencekommissær og formand for Kommissærgruppen om et Europa Klar til den Digitale Tidsalder, sammen med Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, EU Kommissionens nye flagskib til regulering af de helt store digitale gatekeeperplatforme: ”Forordningen om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor” også kendt som ”forordningen om digitale markeder” eller helt simpelt ”DMAen”.

Formålet med DMAen

DMAen har til formål at forhindre, at gatekeeperplatformene kan (mis)bruge deres position til at opnå uberettigede fordele på bekostning af deres brugere, at erhvervsbruger, innovatorer og nystartede teknologivirksomheder får mulighed for at konkurrere uden at blive pålagt urimelige vilkår og betingelser, samt at forbrugerne får bedre mulighed for at skifte udbydere, direkte adgang til tjenester og mere rimelige priser.

DMAen regulere – i modsætning til søsterreguleringen, Digital Services Act (DSA) –kun udbyderne af ”centrale platformstjenester” der kan betegnes som såkaldte ”gatekeeperes”.

Udgangspunktet for reguleringen er, at Kommissionen på baggrund af en række – mere eller mindre klare – kriterier, kan udpege en virksomhed der udbyder en ”central platformstjeneste” som en gatekeeper. Gatekeeperen skal herefter, indenfor nogle bestemte frister, overholde en række meget omfattende forpligtelser i forhold til dets brugere. Sker dette ikke, kan gatekeeperen ifalde betydelige bøder.

Nedenfor er samlet nogle af forordningens hovedpunkter. Selve forordningen kan findes her: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32022R1925&qid=1666001540619

Hvilke virksomheder er gatekeeper?

Forordningen opstiller tre kumulative kriterier for, hvornår en virksomhed er en gatekeeper. For hver af kriterierne indeholder forordningen en formodningsregel, hvorefter virksomheden formodes at opfylde kriteriet, hvis nogle bestemte tærskelværdier er opfyldt.

1. Virksomheden har en betydelig indvirkning på det indre marked.

Kriteriet formodes at være opfyldt hvis virksomheden (i) udbyder den samme centrale plaformstjeneste i mindst tre medlemsstater og (ii.a) hvert af de seneste tre regnskabsår, har haft en årlig EU-omsætning på mindst EUR 7,5 mia. eller (ii.b) i det seneste regnskabsår har haft en gennemsnitlige markedskapitalisering eller tilsvarende reelle markedsværdi, på minimum EUR 75 mia. Se mere om centrale platformstjenester længere nede.

2. Virksomheden udbyder en central platformstjeneste, der er en vigtige gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugerne.

Kriteriet formodes at være opfyldt hvis virksomheden udbyder en central platformstjeneste, som i det seneste regnskabsår har (i) mindst 45 mio. månedlige aktive slutbrugere, der er etableret eller beliggende i EU, og (ii) mindst 10.000 årlige aktive erhvervsbrugere, der er etableret eller beliggende i EU. Se mere om opgørelse af aktive brugere længere nede.

3. Virksomheden har en grundfæstet og varig stilling i sine aktiver, eller det kan forventes, at virksomheden vil få en sådan stilling i nær fremtid.

Kriteriet formodes at være opfyldt hvis tærskelværdierne i punkt a) og b) er opfyldt i hvert af de seneste tre regnskabsår.

Det er på nuværende tidspunkt ikke klart hvordan kravet om de seneste tre regnskabsår skal opfyldes ift. kriterie a.(ii.b), hvor virksomheden blot det seneste regnskabsår skal have haft en gennemsnitlige markedskapitalisering eller tilsvarende reelle markedsværdi, på minimum EUR 75 mia.

Hvad er aktive brugere?

Metoden og indikatorer til opgørelse af aktive slut- og erhvervsbrugere fremgår af et bilag til forordningen, og kan være forskellig fra platformstjeneste til platformstjeneste.

Kommissionen har endvidere beføjelser til at ajourfører metode og listen over indikatorer, gennem en delegeret retsakt.

Udpegning af gatekeeper på baggrund af markedsundersøgelse

Vurderes en virksomhed umiddelbart at opfylder samtlige tre kumulative betingelser for at være en gatekeeper, men uden at virksomheden samtidig at opfylder tærskelværdierne for anvendelse af formodningsreglerne, kan Kommissionen igangsætte en markedsundersøgelse og anvende en række kvalitative elementer til at vurdere, om virksomheden reelt er en gatekeeper.

Ved en vurdering på baggrund af kvalitative elementer, tager Kommissionen hensyn til:

• den pågældende virksomheds størrelse, herunder omsætning og markedskapitalisering, aktiviteter og stilling,
• antallet af erhvervsbrugere, der anvender den centrale platformstjeneste for at nå ud til slutbrugerne, og antallet af slutbrugere,
• netværkseffekter og datadrevne fordele, navnlig i forbindelse med den pågældende virksomheds adgang til og indsamling af personoplysninger og andre data end personoplysninger eller analysekapacitet,
• eventuelle stordrifts- eller synergieffekter, som virksomheden drager fordel af, herunder med hensyn til data og, hvor det er relevant, med hensyn til dens aktiviteter uden for EU,
• fastlåsning af erhvervsbrugere eller slutbrugere, herunder skifteomkostninger og adfærdsrelaterede skævheder, der mindsker erhvervsbrugernes og slutbrugernes mulighed for at skifte eller multihome,
• en konglomeratlignende selskabsstruktur i eller vertikal integration af den pågældende virksomhed, f.eks. dens mulighed for at krydssubsidiere, kombinere data fra forskellige kilder eller udnytte sin stilling, eller
• andre strukturelle erhvervs- eller tjenestekarakteristika

SMVer som gatekeepere

Det fremgår direkte af forordningen, at denne primært er rettet imod store virksomheder med betydelig økonomisk magt, samt at der ved vurderingen af hvorvidt en SMV kan være en gatekeeper, skal tages nøje hensyn til, om SMVen vil være i stand til betydeligt at underminere den frie markedsadgang fsva. de centrale platformstjenester.

Det må derfor anses som usandsynligt at en SMV – bortse fra helt særlige tilfælde – vil blive udpeget som gatekeeper.

Virksomheden kan argumentere imod udpegning som gatekeeper

En virksomhed der opfylder tærskelværdierne for anvendelse af formodningsreglerne, kan – sammen med sin underretning til Kommissionen om opfyldelse af kriterierne – argumentere for, at virksomheden alligevel ikke opfylder de tre kriterier for at blive udpeget som gatekeeper.

Finder Kommissionen ikke at argumenterne er tilstrækkelig underbygget, kan Kommissionen afvise argumenterne uden videre.

Finder Kommissionen derimod at argumenterne er tilstrækkeligt underbyggede, kan Kommissionen indlede en markedsundersøgelse med henblik på at fastslå, om virksomheden opfylder kriterierne for at blive udpeget som gatekeeper.

GAFMA og hvem ellers?

Forventningen er, at virksomheder som Alphabet (Google), Amazon, Meta (Facebook), Microsoft og Apple, ofte samlet betegnet ”GAFMA” vil blive udpeget som gatekeepere. Spørgsmålet her er primært, hvilke af centrale platformstjenester der hver især opfylder kravet om at være en ”vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere”.

Udover GAFMA er en lang række andre virksomheder også blevet nævnt som mulige gatekeepere, herunder Airbnb, Booking Holdings, Oracle, PayPal, Salesforce, SAP, Uber, Verizon (Yahoo) og Zoom.

Omvendt vil virksomheder som fx Netflix og Spotify formegentlig ikke vil blive omfattet, da den tjeneste som virksomhederne udbyder, ikke – på nuværende tidspunkt – er omfattet af definitionen på centrale platformstjenester.

Hvad er en central plaformstjeneste

For at en virksomhed kan blive udpeget som en gatekeeper, skal virksomheden først og fremmes udbyde en – eller flere – centrale platformstjenester til slutbrugere eller erhvervsbrugere, der er enten etableret eller beliggende i EU.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at uanset hvor mange centrale platformstjenester gatekeeperen måtte udbyde, er forordningens forpligtelser kun relevante for den eller de centrale platformstjenester der hver især opfylder kravet om at være en ”vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere” og som er angivet af Kommissionen i udpegelsesafgørelsen.

Forordningen indeholder en liste med 10 tjenester, der på nuværende tidspunkt udgør de relevante centrale platformstjenester.

• onlineformidlingstjenester;
• onlinesøgemaskiner;
• sociale onlinenetværkstjenester;
• videodelingsplatformstjenester;
• nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester;
• styresystemer;
• webbrowsere
• digitale assistenter
• cloud computing-tjenester; og
• onlinereklametjenester, herunder reklamenetværk, reklamebørser og andre reklameformidlings-tjenester, der udbydes af en virksomhed, som udbyder en af de andre centrale platformstjenester.

Kommissionen kan, efter gennemførsel af en markedsundersøgelse, stille forslag om nye tjenester skal tilføjes på listen over centrale platformstjenester.

Hvilke forpligtelser skal gatekeeperen overholde?

Forordningen indeholder i art. 5-7 over 20 konkrete forpligtelser, som gatekeeperne skal overholde for hver af de centrale platformstjenester, som hver især opfylder kriteriet om at være en ”vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere” og som derfor er nævnt i Kommissionens udpegningsafgørelsen af den pågældende gatekeeper.

Det betyder også, at selv hvis en gatekeeper udbyder fem centrale platformstjenester, men kun tre af dem opfylder kravet til at være en ”vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere” – så er det kun de tre centrale platformstjenester der opfylder kravet – og som derfor er nævnt i Kommissionens udpegningsafgørelse – forordningens forpligtelser er (direkte) relevante for.

Gatekeeperen skal på årlig basis sende en detaljeret rapport til Kommissionen, hvori gatekeeperen beskriver hvilke tiltag gatekeeperen har taget, for at overholde forpligtelserne i art. 5-7.

Forordningens forpligtelser er i vidt omfang inspireret af myndighedernes erfaring fra tidligere og igangværende konkurrencesager af og mod, de helt store tech giganter. Langt de fleste forpligtelser kan derfor spores tilbage til konkrete sager vedrørende konkrete centrale platformstjenester.

Forordningens forbud

Forordningen indeholder 12 direkte forbud, som gatekeeperne skal overholde. Blandt disse er:

• forbud mod brugen af brede og smalle prisparitetsklausuler i art. 5, stk. 3;
• forbud mod brug af ikke-offentligt tilgængeligt data i hybride forhold i art. 6, stk. 2, og
• forbud mod at favorisering af egne produkter og tjenester (selvbegundstigelse) i art. 6, stk. 5.

Forbuddet mod brugen af brede og smalle prisparitetsklausuler betyder, at en gatekeeper ikke må forhindre dets erhvervsbrugere i at tilbyde de samme produkter eller tjenester til slutbrugere gennem andre onlineformidlingstjenester eller gennem erhvervsbrugerens egen direkte onlinesalgskanal til priser eller på betingelser, der er forskellige fra dem, der tilbydes gennem gatekeeperens onlineformidlingstjenester.

Forpligtelsen er inspireret af bl.a. EUs 2017-sag mod Amazon omkring e-books, og diverse nationale sager vedr. Online Travel Agents (OTAs) som bl.a. Booking.com og Expedia. Forbuddet kan derfor blive særlig relevant for boghandlere og hoteller.

Forbuddet mod brug af ikke-offentligt tilgængeligt data i hybride forhold betyder bl.a., at gatekeepere ikke må anvende ikke-offentlige data, som gatekeeperen har adgang til, som følge af uafhængige sælgeres aktiviteter på gatekeeperens markedsplads, til fordel for gatekeeperens egen forretning, som er i direkte konkurrence med de uafhængige sælgere.

Forpligtelsen er bl.a. inspireret af den verserende EU sag mod Amazon vedr. Amazon Marketplace, hvor Amazon angiveligt har brugt sådanne data fra uafhængige sælgere til at udpege, hvilke produkter der skulle bringes i omsætning, påbegynde og afslutte salget heraf, identificere leverandører, forhandle engrospriser og vilkår, foretage lagerplanlægning og -kontrol og fastsætte priserne på Amazons egne detailvarer.

Forbuddet mod favorisering af egne produkter og tjenester betyder, at gatekeeperen ikke må behandle rangordnings- og relaterede indekserings- og crawlingstjenester og ‑produkter, der tilbydes af gatekeeperen selv, mere gunstigt end tilsvarende tjenester eller produkter fra en tredjepart. Gatekeeperen forpligtes endvidere til at anvender gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende betingelser for en sådan rangordning.

Forpligtelsen er bl.a. inspireret at den verserende EU sag mod Amazon vedr. Amazon Buy Box, hvor Amazon angiveligt på kunstig vis har favorisere sit eget udbud af detailvarer og udbud fra sælgere på Amazons markedsplads, der benytter selskabets logistik- og leveringstjenester (»Fulfillment by Amazon« eller »FBA-tjenester«), på bekostning af andre sælgere og forbrugere på markedspladsen, i forbindelse med (i) valget af, hvilket tilbud der skal have den eneste prominente visning på Amazons side for den pågældende vare (»vinderen af buy-boksen«), og (ii) sælgernes mulighed for at tilbyde produkter til brugere af Amazons loyalitetsprogram (»Prime-programmet«) under Prime-mærket.

Forordningens øvrige ni direkte forbud omfatter: 

• behandling af slutbrugeres personlige data indsamlet fra tredjepartstjenester med det formål at levere onlineannonceringstjenester uden forudgående samtykke (art. 5, stk. 2, litra a));
• genbruge personlige data indsamlet under en tjeneste til formål med en anden tjeneste uden forudgående samtykke (art. 5, stk. 2, litra b) og litra c));
• logge slutbrugere på andre tjenester hos gatekeeperen for at kombinere personoplysninger (art. 5, stk. 2, litra d)).
• forhindre brugere i at indgive klager til offentlige myndigheder (artikel 5, stk. 6);
• at kræve, at brugerne bruger visse platformstjenester (f.eks. betalingssystemer, identifikationstjenester, webbrowsermotorer eller tekniske tjenester) (art. 5, stk. 7)
• kræve, at brugere registrerer/abonnerer på andre kerneplatformstjenester som en betingelse for at bruge nogen af ​​kerneplatformstjenesterne (art. 5, stk. 8)
• begrænsning af slutbrugere i at skifte mellem forskellige apps og tjenester (art. 6, stk. 6); og
• etablering af uforholdsmæssige opsigelsesbetingelser for forretningsbrugere; (Art. 6(13))

Forordningens påbud

Forordningen indeholder 13 direkte påbud, som gatekeeperne skal overholde.

Blandt disse er forpligtelsen til at sikre:

• erhvervsbrugernes ret til at kommunikere med slutbrugere via den centrale platformstjeneste i art. 5, stk. 4, og
• slutbrugernes ret til at anvende indhold fra erhvervsbrugere på den centrale platformstjeneste i art. 5, stk. 5.

Påbuddet betyder, at en gatekeeper både skal give erhvervsbrugere mulighed for gratis at meddele og fremsætte tilbud, herunder på forskellige betingelser, til slutbrugere, de har erhvervet via dens centrale platformstjeneste eller ad andre kanaler, og for at indgå kontrakter med de pågældende slutbrugere, uanset om de til dette formål anvender gatekeeperens centrale platformstjenester.

Gatekeeperen skal samtidig give slutbrugerne mulighed for via dens centrale platformstjenester at få adgang til og anvende indhold, abonnementer, funktioner eller andre elementer ved hjælp af en erhvervsbrugers softwareapplikation, herunder hvis de pågældende slutbrugere har erhvervet sådanne elementer fra den relevante erhvervsbruger uden brug af gatekeeperens centrale platformstjenester.

Forpligtelsen er inspireret af bl.a. den verserende EU sag mod Apple vedr. e-bøger og lydbøger, hvor Apple angiveligt har begrænset erhvervsbrugeres mulighed for at informere slutbrugere om alternative købsmuligheder uden for apps.

Forordningens øvrige 12 forpligtelser omhandler: 

• sikre pris- og gebyrgennemsigtighed i annonceformidlingstjenester (art. 5, stk. 9 og stk. 10);
• sikre, at brugere kan få adgang til deres markedsførings- eller reklamepræstationsdata på platformen (art. 6, stk. 8);
• give slutbrugere mulighed for nemt at ændre standardindstillinger og/eller afinstallere software-apps på et operativsystem (OS), medmindre det er nødvendigt for, at operativsystemet fungerer godt (art. 6, stk. 3));
• tillade installation og brug af tredjepartsapps eller appbutikker, der ikke bringer enhedens eller OS's integritet i fare (art. 6, stk. 4);
• muliggøre effektiv interoperabilitet med et operativsystem, hardware eller softwareapplikationer (art. 6, stk. 7);
• sikre portabiliteten af ​​slutbrugeres data til andre systemer eller applikationer (art. 6, stk. 9);
• give forretningsbrugere realtidsadgang til deres data genereret på platformen (art. 6, stk. 10);
• give andre onlinesøgemaskiner retfærdig, rimelig og ikke-diskriminerende (FRAND) adgang til rangering, forespørgsel, klik og visning af data genereret af slutbrugere på deres onlinesøgemaskiner (art. 6, stk. 11);
• anvende FRAND-betingelser for adgang til forretningsbrugere til deres softwareappbutikker, onlinesøgemaskiner og online sociale netværkstjenester (art. 6, stk. 12); og
• sikre interoperabiliteten af ​​instant messaging-tjenesternes grundlæggende funktionaliteter med andre platformes (art. 7).

Tilpasning af forpligtelserne i art. 5-7

Kommissionen har beføjelser til – efter gennemførsel af en markedsundersøgelse og via vedtagelse af delegerede retsakter – at supplere listen af forpligtelser, som gatekeeperne skal overholde.

Kommissionen skal i så fald offentliggøre konklusionerne fra markedsundersøgelsen senest 18 måneder efter indledningen af markedsundersøgelsen samt forelægge et udkast til en delegeret retsakt for Parlamentet og Rådet.

Øvrige forpligtelser

Udover de primære forpligtelser i forordningens art. 5-7, stiller forordningen en række yderligere krav til gatekeeperne.

Forpligtelse til at underrette om fusioner. Gatekeepere skal underrette Kommissionen om ethvert påtænkt fusion, hvis de fusionerende enheder eller målet for fusionen udbyder centrale platformstjenester eller andre tjenester i den digitale sektor eller muliggør indsamling af data. Forpligtelsen gælder uanset om fusionen ellers er anmeldelsespligtig til Kommissionen. Underretningen skal ske før den gennemføres, og efter fusionsaftalen er indgået, overtagelsestilbuddet offentliggjort eller en kontrollerende andel erhvervet.

Forpligtelse til revision af teknikker til profilering af forbrugere. Gatekeepere skal senest seks måneder dets udpegelse forelægge Kommissionen en uafhængigt revideret beskrivelse af eventuelle teknikker til profilering af forbrugere, som gatekeeperen anvender på eller på tværs af de af dens centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen. Kommissionen fremsender den pågældende reviderede beskrivelse til Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Forpligtelse til oprettelse af compliancefunktion. Gatekeepere skal oprette en compliancefunktion, der er uafhængig af gatekeeperens operationelle afdelinger. Gatekeeperen skal samtidig sikre, at compliancefunktion har tilstrækkelige beføjelser, status og ressourcer, samt adgang til gatekeeperens ledelsesorgan, til at overvåge, at gatekeeperen overholder forordning.

Håndhævelsesmyndighed og myndigheds samarbejde

Kommissionen er forordningens eneste håndhævelsesmyndighed, men medlemsstaterne kan på eget initiativ foretage undersøgelser af evt. manglende overholdelse af forordningens forpligtelser.

Indleder Kommissionen en sag om manglende overholdelse af forordningens forpligtelser, vil det fritage de nationale myndigheder fra at gennemføre en tilsvarende undersøgelse eller afslutte en igangværende undersøgelse.

Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder vil samarbejde, og underrettet hinanden om deres respektive håndhævelsesforanstaltninger, via Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN).

Derudover vil der tillige blive nedsat en ”gruppe på højt niveau” som har til opgave at yde rådgive og ekspertbistand til Kommissionen. Gruppen består af en række europæiske organer og netværk, herunder ECN, netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde, og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, der alle hver især, skal have lige mange repræsentanter i gruppen.

Sanktioner
Forordningens bødeniveau er generelt meget højt.

Forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bl.a. forordningens forpligtelser i art. 5, 6 og 7, samt ved manglende overholdelse af tilsagn der er gjort retligt bindende, kan Kommissionen pålægge gatekeepere bøder på op til 10% af gatekeeperens samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, der i gentagelsestilfælde kan stige til 20%.

Forsætlig eller uagtsom manglende overholdelse af bl.a. fristen for at underrette Kommissionen om opfyldelse af forordningens tærskelværdier eller kravet om at oprette en compliancefunktion, kan endvidere resultere i en bøde på op til 1% af virksomhedens (gatekeeper og/eller sammenslutning af virksomheder) samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår.

Kommissionen har derudover også mulighed for at pålægge virksomheder tvangsbøder på op til 5% af den gennemsnitlige daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår.

Ved systematiske overtrædelser – mindst tre afgørelser på otte år – kan Kommissionen indlede en markedsundersøgelse og efterfølgende pålægge adfærdsmæssige og strukturelle foranstaltninger.

Nationale domstole og gruppesøgsmål

Forordningen indeholder en specifik bestemmelse om samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaternes nationale domstole, herunder en forpligtelse for medlemsstaternes nationale domstole til at respektere Kommissionens afgørelser. Det betyder umiddelbart, at hvor konkurrencestyrelsen ikke kan håndhæve forordningens regler overfor en gatekeeper, har en bruger potentielt mulighed for at anlægge en civil sag ved de danske domstole, mod gatekeeperen, for overtrædelse af forordningens regler.

Det bemærkes endvidere, at forordningen giver mulighed for at anvende reglerne i direktiv (EU) 2020/1828 til at anlægge gruppesøgsmål som følge af en gatekeepers overtrædelse af bestemmelserne i forordningen, som skader eller kan skade forbrugernes kollektive interesser.

Dansk Erhvervs holdning – Et eftersyn er tiltrængt, men for meget af en god ting, skaber nye problemer
Dansk Erhverv deler til dels opfattelse af, at flere af de helt store platforme har fået så stor en betydning på markedet, at de i nogle tilfælde er, eller er ved at blive, selve markedet. Det kan give et meget ulige magtforhold og tale for, at der kigges nærmere på de store platforme og deres ageren på det indre marked, samt om der er behov for at formulere særlige krav til helt store platforme, for at sikre fair konkurrenceforhold. 

De samme platforme spiller samtidig en vigtige rolle, særligt i forhold til at give små- og mellemstore virksomheder adgang til et internationalt marked. Det er derfor helt afgørende, at en kommende regulering af de helt store platforme, ikke unødigt begrænser eller fjerner den positive rolle som de helt store platforme spiller, særligt i forhold til de små- og mellemstore brugere af platformene. 

Dansk Erhverv er ydermere grundlæggende tilbageholdende overfor ethvert tiltag, der regulerer aftalefriheden mellem to erhvervsdrivende parter. Aftalefriheden er efter vores opfattelse et helt grundlæggende princip, som kun i helt særlige og yderst kritiske tilfælde, bør være genstand for regulering. Indgreb i aftalefrihed må og skal være undtagelsen i et frit marked.

Forordningen er baseret på EU traktatens regler om harmonisering. Forordningen giver dog samtidig medlemsstaterne ret til at pålægge gatekeeperne yderligere forpligtelser, forudsat at disse forpligtelser ligger udenfor DMAens anvendelsesområde – hvilket bl.a. Tyskland allerede har gjort –, samt mulighed for civil håndhævelse af forordningens regler via medlemsstaternes nationale domstole. Med disse to undtagelser må der alt andet lige være en vis risiko for en fragmentering af det indre marked, i direkte modstrid med forordningens hjemmelsgrundlag.

Ovennævnte betænkeligheder ændrer dog ikke på, at der er god grund til at se flere af de store platforme nærmere efter i sømmene og sikre at vi i EU har regler, der kan adressere den nye virkelighed vi befinder os i. Dansk Erhverv havde dog foretrukket, at det var sket via en justering af de forordninger, meddelelser og retningslinjer, der udfylder EU´s konkurrenceregler, snarere end ved at forslå særskilt lovgivning målrettet de store platforme. 

Det er samtidig vigtigt at huske på, at det er ikke lovgivning – eller anden form for regulering – der skaber innovation, udvikling og virksomheder. Lovgivningen skal give iværksættere og opstartsvirksomheder mulighed for at udvikle sig og vokse sig store. Det sker bl.a. ved at sikre at virksomhederne har mulighed for at indrette sig efter reglerne, uden frygt for at de bliver ændret hele tiden. For meget, og for detaljeret, regulering kan derimod begrænse innovation, udviklingen og konkurrence, hvilket ikke vil være til nogens fordel. 

Relevante datoer

Dansk Erhverv artikler og høringssvar

• DMA’en næsten i hus – EU når foreløbig politisk enighed (marts 2022)
• Ny omfattende regulering af gatekeeper platforme i den digitale sektor (april 2021)
• Dansk Erhvervs høringssvar på EU-Kommissionens forslag til en Digital Markets Act (januar 2021)

Den danske holdning 

• Erhvervsministeriets Samlenotet om DMA’en forud for Rådsmøde d. 25. november 2021 (november 2021) 
• Regeringens udspil om tech-giganter (august 2021)
• Fakta ark vedr. Regeringens udspil om tech-giganter (august 2021)
• Regeringens hvidbog ”mod et bedre samfund med tech-giganter (juni 2021)
• Erhvervsministeriets Samlenotet om DMA’en (maj 2021) 
• Erhvervsministeriets Grund- og Nærhedsnotat om DMA’en (februar 2021)

Kommissionen

• Kommissionens pressemeddelelse og forslag
• Kommissions hjemmeside om DMA’en