Digital Markets Act

Kommissionen fremlagde i december dets ambitiøse og omfattende forslag til en ny Digital Markets Act, eller DMA, der skal sikre fair konkurrencevilkår samt mere retfærdige og åbne digitale markeder for alle. Dansk Erhverv er generelt positiv, men dele af forslaget giver dog anledning til bekymring.

På agendaen

Kort før jul præsenterede Margrethe Vestager, EU Kommissionens ledende næstformand, konkurrencekommissær og formand for Kommissærgruppen om et Europa Klar til den Digitale Tidsalder, sammen med Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, EU Kommissionens forslag til en ny retsakt om digitale markeder.

I modsætning til søsterreguleringen, Digital Services Act, eller DSA, som blev præsenteret samtidig, regulere Digital Markets Act kun udbyderne af ”centrale platformstjenester” der kan betegnes som såkaldte ”gatekeeperes”.

Forslaget har til formål at forhindre, at gatekeeper platformene kan (mis)bruge deres position til at opnå uberettigede fordele på bekostning af deres brugere, at erhvervsbruger, innovatorer og nystartede teknologivirksomheder får mulighed for at konkurrere uden at blive pålagt urimelige vilkår og betingelser, samt at forbrugerne får bedre mulighed for at skifte udbydere, direkte adgang til tjenester og mere rimelige priser.

Et eftersyn er tiltrængt, men for meget af en god ting, skaber nye problemer
Dansk Erhverv deler til dels Kommissionens opfattelse af, at flere af de helt store platforme har fået så stor en betydning på markedet, at de i nogle tilfælde er, eller er ved at blive, selve markedet. Det kan give et meget ulige magtforhold og tale for, at der kigges nærmere på de store platforme og deres ageren på det indre marked, samt om der er behov for at formulere særlige krav til helt store platforme, for at sikre fair konkurrenceforhold. 

De samme platforme spiller samtidig en vigtige rolle, særligt i forhold til at give små- og mellemstore virksomheder adgang til et internationalt marked. Det er derfor helt afgørende, at en kommende regulering af de helt store platforme, ikke unødigt begrænser eller fjerner den positive rolle som de helt store platforme spiller, særligt i forhold til de små- og mellemstore brugere af platformene. 

Dansk Erhverv er ydermere grundlæggende tilbageholdende overfor ethvert tiltag, der regulerer aftalefriheden mellem to erhvervsdrivende parter. Aftalefriheden er efter vores opfattelse et helt grundlæggende princip, som kun i helt særlige og yderst kritiske tilfælde, bør være genstand for regulering. Indgreb i aftalefrihed må og skal være undtagelsen i et frit marked.

Ovennævnte betænkeligheder ændrer dog ikke på, at der er god grund til at se flere af de store platforme nærmere efter i sømmene og sikre at vi i EU har regler, der kan adressere den nye virkelighed vi befinder os i. Dansk Erhverv havde dog foretrukket, at det var sket via en justering af de forordninger, meddelelser og retningslinjer, der udfylder EU´s konkurrenceregler, snarere end ved at forslå særskilt lovgivning målrettet de store platforme. 

Det er samtidig vigtigt at huske på, at det er ikke lovgivning – eller anden form for regulering – der skaber innovation, udvikling og virksomheder. Lovgivningen skal give iværksættere og opstartsvirksomheder mulighed for at udvikle sig og vokse sig store. Det sker bl.a. ved at sikre at virksomhederne har mulighed for at indrette sig efter reglerne, uden frygt for at de bliver ændret hele tiden. For meget, og for detaljeret, regulering kan derimod begrænse innovation, udviklingen og konkurrence, hvilket ikke vil være til nogens fordel. 

Hvad, hvem, og hvilke?
DMA’en fungere på den måde, at Kommissionen på baggrund af en række – mere eller mindre klare – kriterier, kan udpege en udbyder af en ”central platformstjeneste” som en gatekeeper. Gatekeeperen skal herefter overholde en række meget omfattende forpligtelser i forhold til dets brugere.

Hvad er en central plaformstjeneste”?

En central platformstjeneste er en af følgende tjenester:

  • onlineformidlingstjenester;
  • onlinesøgemaskiner;
  • sociale onlinenetværkstjenester;
  • videodelingsplatformstjenester;
  • nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester;
  • styresystemer;
  • cloud computing-tjenester; eller
  • reklametjenester, herunder reklamenetværk, reklamebørser og andre reklameformidlings-tjenester, der leveres af en udbyder af en af de centrale platformstjenester.

Kommissionen kan, efter gennemførsel af en markedsundersøgelse, kan stille forslag om nye tjenester skal tilføjes på listen over centrale platformstjenester.

Hvem er en gatekeeper”?

En gatekeeper er en udbyder af en central platformstjeneste der opfylder samtlige tre kumulative betingelser:

  1. har en stærk økonomisk position, en betydelig indvirkning på det indre marked og er aktiv i flere EU-lande;
  2. har en stærk formidlingsposition, hvilket betyder, at den forbinder et stort brugergrundlag med et stort antal virksomheder; og
  3. har (eller er ved at få) en fast og varig stilling på markedet, hvilket betyder, at den er stabil over tid.

Forslaget oplister nogle kvantitative formodningsregler for, hvornår ovennævnte kriterier antages at være opfyldt.

  1. forventes opfyldt hvis den centrale plaformstjeneste udbydes i mindst 3 medlemsstater og den virksomhed udbyderen tilhører enten de seneste 3 år har haft en årlig EØS-omsætning på mindst EUR 6,5 mia., eller i det seneste regnskabsår har haft en markedsværdi på minimum EUR 65 mia.
  2. forventes opfyldt hvis den central platformstjeneste i det seneste regnskabsår har mere end 45 mio. månedlige aktive EU-slutbrugere, og mere end 10 000 årlige, aktive EU erhvervsbrugere.
  3. forventes opfyldt hvis ovenstående kvantitative krav er opfyldt i de seneste tre regnskabsår.

Derudover er det også muligt at anvende kvalitative elementer til både at undtage og omfatte udbydere af centrale platformstjenester, der hhv. opfylder og ikke-opfylder de kvantitative kriterier. 

Hvilke forpligtelser skal gatekeeperen overholde”?

Udbydere af centrale platformstjenester der af Kommissionen er udpeget som gatekeepere skal overholde samtlige forslagets 18 forpligtelser, herunder et forbud mod at kombinere data, forbud mod brede prisklausuler (MFN klausuler), forbud mod brug af data i hybride forhold, samt en række forpligtelser til at dele data med gatekeeperens brugere.

Listen over forpligtelser er sammensat på baggrund af myndighedernes erfaringer fra tidligere (konkurrence)undersøgelser af, og sager mod, de helt store tech giganter, og langt de fleste forpligtelser kan derfor spores tilbage til konkrete sager vedrørende konkrete centrale platformstjenester. Den fulde liste kan ses i skemaet her.

En gatekeeper der er udpeget af Kommissionen på baggrund af de kvalitative elementer og en formodning om, at udbyderen snart vil opfylde de kvantitative kriterier, skal opfylde nogle, men ikke alle, af forslagets forpligtelser.

Kommissionen har mulighed for, efter gennemførsel af en markedsundersøgelse, at tilføje nye forpligtelser til listen.

Effektiv lovgivning kræver effektiv håndhævelse
I forhold til håndhævelse skal dette ske via Kommissionen. Det vil sige, at de nationale medlemsstaters myndigheder som udgangspunkt, ikke får nogle beføjelser i medfør af forslaget. Kommissionen får til gengæld i store træk de samme beføjelser som efter de eksisterende konkurrenceregler.

For så vidt angår håndhævelse overfor platforme etableret udenfor EU fremgår det ikke af forslaget, hvordan Kommissionen påtænker at håndhæve regler som f.eks. virksomhedsinspektion, udlevering af materiale og i sidste ende, krav om opsplitning af virksomheder, overfor virksomheder hjemhørende udenfor EU. Det er umiddelbart et problem, idet gatekeeper definitionen på nuværende tidspunkt formegentlig kun vil omfatte amerikanske, og måske et enkelt kinesisk selskab.  

Desuagtet at både USA og Kina har igangsat konkurrenceretlige undersøgelser af en eller flere af deres respektive nationale selskaber, så må begge lande forventes at stille sig meget kritisk overfor europæisk lovgivning, der udelukkende rammer ikke-europæiske selskaber. EU ville antageligvis reagere på nogenlunde samme måde, hvis situationen var omvendt.  

Dansk Erhvervs følgegruppe for medlemmer
Dansk Erhverv har etableret en tværfaglig følgegruppe, hvorigennem vores medlemmer har mulighed for at komme med direkte input til vores fremtidige arbejde med DMA’en.

Medlemmer der har tid, lyst og interesse i at deltage i følgegruppens arbejde, er meget velkommen til at kontakte Tina Buur Johnsen tbj@danskerhverv.dk eller Christian von Stamm Jonasson csj@danskerhverv.dk

Dokumenter vedrørende Digital Markets Act

Den danske holdning 

Ændringsforslag fra EU Parlamentet

Kan findes på EU Parlamentets hjemmeside via: Search | Documents | Committees | European Parliament (europa.eu)

 

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Handel

Tina Buur Johnsen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil
Rådgivning & Videnservice

Christian von Stamm Jonasson

Chefkonsulent
Medarbejderprofil
EU og International

Lasse Hamilton Heidemann

EU- og International Chef
Medarbejderprofil