; ;

Samarbejde med det danske forsvar

Forsvaret har en afgørende rolle for Danmark og er en unik størrelse, som inddrager et stort økosystem af aktører på tværs af det offentlige, forskningen og erhvervslivet.

Samfundet står overfor stadig mere komplekse trusler, samtidig med at teknologien udvikler sig med hastige skridt. Forsvarssektoren kan ikke længere italesættes som en søjle bestående af et begrænset antal af veldefineret aktører og forsvarsvirksomheder - det er blevet en langt mere flydende størrelse.

Sikkerhedspolitik og handelspolitik hænger tæt sammen – og sikkerhedspolitikken vejer stadig tungere. Det er en ny strategisk udfordring for mange virksomheder. Med udgangspunkt i et ønske om at sikre en robust forsyningssikkerhed kommer et stigende antal af sektorer og brancher til at have sikkerhedspolitiske overvejelser i centrum.

Dansk Erhverv støtter fuldt op om den nødvendige oprustning af dansk forsvar. Det er vigtigt for Dansk Erhverv, at midlerne bruges hvor de kan gøre mest nytte indenfor NATO-samarbejdet, samtidig med at man i højest mulig grad inddrager styrkepositioner inden for dansk forsvarsindustri i de strategiske overvejelser.

Dansk Erhverv arbejder for at styrke rammevilkår, der forbedrer det brede danske erhvervslivs muligheder for at understøtte Danmarks robusthed i forbindelse med strategiske værdikæder, kritisk infrastruktur og teknologi. Helt centralt er mere løbende og formelt samarbejde mellem erhvervslivet og det danske forsvar.

Dansk Erhverv er med i alle relevante fora på forsvarsområdet, herunder eksempelvis:

  • Regeringens rådgivende gruppe for dansk forsvarsindustri
  • Koordinationsgruppen under 2021-retningslinjerne (Industrisamarbejde)
  • Industripartnerskabet for forsvarsrelateret eksport til USA

Styrket offentligt-privat samarbejde mellem forsvar, forskning og erhvervsliv

Et styrket offentligt-privat samarbejde på forsvarsområdet bør ifølge Dansk Erhverv betyde, at virksomhederne er i dialog med Forsvaret tidligere. Gerne allerede når Forsvaret skal oversætte en trusselsvurdering til indkøb af nye kapaciteter. Især inden for droner, robotter og undervandsteknologi har Dansk Erhverv muligheden for at positionere sig stærkt.

Når de operative enheder eksempelvis skal teste ny teknologi med virksomheder inden for udvikling af eksempelvis drone- og robotteknologi, cybersikkerhed og grøn omstilling, bør der være øremærket tilstrækkelige midler til det samarbejde. Der skal etableres et endnu stærkere bånd mellem Forsvaret og det danske erhvervsliv end hidtil. Et bånd, som skal understøtte, at de mange forsvarsmilliarder bliver brugt bedst muligt, og sikre, at vi i Danmark er på forkant med den teknologiske udvikling.

Et stigende forsvarsbudget medfører en problemstilling i forhold til arbejdskraft, da det forventes at Forsvaret skal bruge flere soldater i fremtiden. Her er styrket offentligt-privat samarbejde om blandt andet veteranindsatsen central, da det er en måde at understøtte arbejdsudbuddet. I den forbindelse er Dansk Erhverv en del af Forsvarsministeriets partnerskab vedr. anerkendelse af veteraner og at få veteraner i job. En indsats og et tættere samarbejde med Forsvaret vedrørende veteranindsatsen og reservister kan blive et stærkt ESG-bidrag.

Cybersikkerhed

Cybertruslen er stigende og Danmarks digitale sikkerhed skal sikres, hvis vi skal kunne udnytte potentialet i den digitale omstilling. Sikring af kritisk information og infrastruktur er afgørende for at hindre at samfundsvigtige funktioner ikke eksponeres overfor hackere og fremmede magter. En opprioritering af det danske cyberforsvar, herunder prioritering af databehandling, kunstig intelligens og kvantekryptering, kan tilvejebringe noget af den viden og teknologi, der skal til for at sikre den kritiske infrastruktur mod udefrakommende indflydelse og angreb.

Analyse viser, at størstedelen af den danske forsvarsindustri består af virksomheder fra den civile industri

Efter Ruslands invasion af Ukraine er forsvars- og sikkerhedspolitik rykket op på dagsordenen i mange lande - særligt i Europa. Det gælder også Danmark, som i marts 2022 indgik det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Kompromisset medførte 3,5 mia. kr. til det danske forsvar i 2022 og i 2023, og skal derudover sikre at Danmarks forsvarsudgifter senest i 2023 udgør 2 pct. af BNP. Et fåtal af NATO-medlemmerne lever op til denne målsætning i dag, og flere andre europæiske lande har meddelt, at de nu vil arbejde for at nå målet. Det åbner muligheder for danske virksomheder, der leverer til forsvarsindustrien i Danmark og udlandet. Det gælder både traditionelle produktionsvirksomheder men særligt også virksomheder inden for brancher såsom informations- og kommunikationsteknologi, engroshandel og videnservice. Seks ud af ti virksomheder, der i dag leverer til forsvarsindustrien, er nemlig ikke en del af de traditionelle industribrancher, viser en analyse, som Dansk Erhverv har foretaget. 

Dansk Erhverv Forsvarsnetværk 

Dansk Erhvervs Forsvarsnetværk er et fællesskab af virksomheder, der arbejder for at fremme dialog og adgang til det danske forsvar, deltagelse i udbud og indkøb af forsvarsmateriel og forbedre rammevilkår for forsvarserhvervet.

Læs mere om Dansk Erhvervs Forsvarsnetværk. 

Læs mere om Dansk Erhvervs politiske holdninger på forsvarsområdet her.

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Handel

Thomas Nissen

Chefkonsulent
Handel

Marlene Budolph

Studentermedhjælper