Mindre madspild

Dansk Erhverv bakker op om initiativer rettet mod at reducere madspild. Vi deltager aktivt i kampen mod madspild, og vi arbejder for at fjerne unødvendige barrierer for virksomhedernes arbejde med at mindske madspild.

På agendaen

Vi arbejder for mindre madspild

Dagligvarehandlen har i mange år arbejdet aktivt for at reducere madspild, fx ved at sænke prisen på fødevarer, hvis holdbarhed er ved at udløbe, eller ved at donere varer til fødevarebanker og sociale institutioner. Samtidig ender en del overskudsmad som dyrefoder eller biobrændsel.

Alle har ansvar for at reducere madspild
Alle led i fødevarekæden samt myndigheder og forbrugere har et ansvar for at reducere madspild. Det kan være i form af information og oplysning til forbrugerne om, hvordan fødevarer opbevares bedst i hjemmet, og hvordan fødevarer tilberedes, så mindst muligt går til spilde. Eller det kan være via øget forskning og udvikling af emballager, der kan forbedre og forlænge holdbarheden af fødevarer.

Lovgivningsmæssige benspænd
Der er dog stadig juridiske benspænd, som gør, at det kan være svært at mindske madspildet ved at donere fødevarer eller videredistribuere dem til andre virksomheder og organisationer.

Dansk Erhverv samarbejder med andre organisationer og myndighederne for at fjerne disse barrierer, samtidig med at vi lægger vægt på, at fødevaresikkerheden skal være i orden.

Læs Dansk Erhvervs læserbrev i Århus Stiftstidende: Administrativt bøvl forhindrer kampen mod madspild  

Læs Dansk Erhvervs nyhed om detailhandlens nye mulighed for at sælge eller donere fødevarer: En sejr i kampen mod madspild

Tænketank om madspild og fødevaretab
Dansk Erhverv er medlem af Miljø- og Fødevareministeriets tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab One Third. Tænketanken faciliterer samarbejde på tværs af fødevarekæden og arbejder for at sikre evidens og konkrete løsninger. Samtidig er arbejdet i tænketanken med til at sikre, at Danmark kan måle det samlede madspild, som årligt skal rapporteres til EU i forlængelse af FN's verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion (særligt delmål 12.3 om en halvering af det globale madspild). Tænketanken kan også rådgive regeringen i forhold relateret til madspild og fødevaretab.

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Vil du høre mere? Kontakt Dansk Erhverv

Handel

Jeppe Rønnebæk Kongsbak

Chefkonsulent
Medarbejderprofil