Hvad er nyt? 

Med loven indføres et særskilt regelsæt til regulering af såkaldte urimelige handelspraksis i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. 
Loven, som implementerer et EU-direktiv, indeholder blandt andet følgende nyskabelser: 

  • Indførsel af sektorspecifik begrænsning af aftalefriheden, 
  • Indførsel af sektorspecifikke og lovfastsatte maksimale betalingsfrister, og 
  • Indførsel af sektorspecifikke og lovdefinerede ”urimelige handelspraksis”. 

Hvem gælder loven for? 

Loven gælder for alle leverandører og købere af landbrugs- og fødevarer, uden hensyn til størrelse, indbyrdes størrelsesforhold og placering i fødevareforsyningskæden. 

Hvad er et ” landbrugs- og fødevareprodukt”?

Landbrugs- og fødevareprodukter er produkter der enten (i) er opført i bilag I til EUF-traktaten, eller (ii) er forarbejdet til konsum ved hjælp af produkter, der er opført i bilag I til EUF-traktaten. Omfattede produkter er eksempelvis afskårne blomster, dyrefoder, sukker, fisk og skaldyr, levende dyr, korn, mælk, ost, skinke, kaffe, te, korn, yoghurt, brød, pålæg og morgenmadsprodukter, frugt og grøntsager, chokolade, yoghurt, ketchup, sauce, øl, tobak og lakrids, samt animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier.

Det betyder, at mange virksomheder – der ikke traditionelt hører til i kategorien ”landbrugs- og fødevareforsyningsvirksomheder” eller i ”landbrugs- og fødevareforsyningskæden” – bliver omfattet af de nye regler, når de køber eksempelvis ovennævnte produkter.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventer at opdatere en ikke-udtømmende positivliste over hvilke landbrugs- og fødevarer, som er omfattet af lovforslaget på dets hjemmeside, efterhånden som der udvikles praksis og erfaring. 

Hvad er en urimelig handelspraksis?

Loven oplister i alt 15 urimelige handelspraksisser, som er reguleret af de danske regler. 

De første 9 af disse er forbudt uden videre – de såkaldte sortliste-praksis – og må slet ikke findes i aftaler omfattet af loven. Eksempler på sådanne praksis er bl.a. betalingsfrister på mere end hhv. 30/60 dage, annullering af aftaler med urimelig kort frist, ensidig ændring af aftaler, trussel eller iværksættelse af handelsrepressalier og krav om betaling uden relevans til de solgte produkter eller for forringelse eller tab. 

De resterende 6 er tilladt – de såkaldte gråliste praksis – hvis der er truffet aftale herom i klare og utvetydige vendinger, enten i leveringsaftalen eller i en efterfølgende aftale mellem parterne. Et eksempel på en sådan praksis er betaling af markedsføringsbidrag, der omfatter bl.a. betaling for oplagring, udstilling eller anden præsentation, samt betaling af købers reklameomkostninger og indretning af lokaler til salg af produkterne.  

Særligt i forhold til betalingsfrister 

I forhold til betalingsfrister har virksomheden størrelse en (begrænset) betydning: 

  • Købere med en årlig omsætning på under EUR 2 mio. er ikke omfattet af lovens regler om betalingsfrister (§§ 3 og 4), men er omfattet af lovens øvrige bestemmelser (særligt §§ 5 og 6). 
  • Leverandører med en årlig omsætning på op til EUR 350 mio. skal modtage betaling indenfor 30 dage for så vidt angår letfordærvelige varer og indenfor 60 dage for så vidt angår ikke-letfordærvelige varer. 
  • Leverandører med en årlig omsætning på over EUR 350 mio. skal modtage betaling indenfor 60 dage for alle produkter omfattet af loven. 

Virksomhedernes årlige omsætning skal opgøres i overensstemmelse med artikel 3, 4 og 6 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at henvisning til ”årlig omsætning” ikke skal forstås som omsætningen i det seneste regnskabsår, men som omsætningen de seneste 12 måneder, og at det afgørende tidspunkt for opgørelsen er tidspunktet for levering (og ikke tidspunktet for aftalens indgåelse). 

Medlemsarrangementer om de nye regler

Dansk Erhverv afholdte i foråret 2021 et medlemsarrangement, hvor Cathrine Koch Olsen og Katrine Lapp fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (den danske håndhævelsesmyndighed), sammen med Daniel Barry fra Plesner, gennemgik de nye regler. Medlemmer af Dansk Erhverv har mulighed for at se (eller gense) en optagelse af arrangementet her: Fuld fokus på ny lov om regulering af aftaler i fødevaresektoren (livestreaming) (kræver medlemslogin). Fuld fokus på ny lov om regulering af aftaler i fødevaresektoren (livestreaming) (kræver medlemslogin).

Den 9. januar 2023 kl. 9-12 afholder Dansk Erhverv et opfølgende medlemsarrangement, på Børsen i København, hvor Katrine Lapp fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Daniel Barry fra Plesner, vil opdatere deltagerne på erfaringerne fra de første 18 måneder med den nye lovgivning.

Tilmelding via dette link: Regulering af betalingsfrister og handelsvilkår - erfaringer fra et år med Fødevarehandelsloven

Yderligere materiale

For de særligt interesserede er nedenfor links til lovteksten og diverse yderlig materiale:

Lovgivning og vejledning

Kommissionens dokumenter

Dansk Erhvervs høringssvar

Dansk Erhverv nyheder 

Kontakt Dansk Erhverv

Medlemmer der har spørgsmål til de nye regler, er meget velkomne til at kontakte chefkonsulent Tina Buur Johnsen på tbj@danskerhverv.dk

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Handel

Tina Buur Johnsen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil