Kraftige rentestigninger

Detailomsætningen steg med 3,9 pct. i august, når der korrigeres for priser, sæson og antallet af handelsdage. Det er en meget høj månedlig fremgang, men det skal ses i lyset af et stort fald på 4,4 pct. i juli, hvor ekstraordinært mange danskere afholdt ferie i udlandet pga. det triste danske vejr. Detailsalget er nu på niveau med gennemsnittet for andet kvartal. Detailomsætningen har været på et mere eller mindre stabilt niveau siden efteråret sidste år. Den svage udvikling i detailomsætningen tyder på, at detailhandlen
ikke har fået gavn af den øgede købekraft og tiltagende optimisme blandt forbrugerne. Det kan blandt andet være de kraftige renteforhøjelser, der trækker råderum ud af budgetterne hos de danske familier.

Ledigheden i Danmark steg i august for 11. måned i træk. Selvom ledigheden er steget de sidste mange måneder, er ledigheden fortsat på et lavt niveau. Arbejdsmarkedet har været overraskende robust overfor den økonomiske modvind. Frem mod årsskiftet venter vi, at ledigheden fortsætter med at stige svagt, men vi venter ikke en stor ledighedsbølge, fordi efterspørgslen på arbejdskraft fortsat er stor.

De fleste vestlige centralbanker er efterhånden færdige med at hæve de pengepolitiske renter. Det store spørgsmål fremadrettet er, hvor lang tid renterne holdes på det nuværende niveau. Men selvom centralbankerne er færdige med at hæve de pengepolitiske renter, har markedsrenterne på obligationer med længere løbetider steget mærkbart de seneste par uger. Den 10-årige danske statsobligationsrente krydsede torsdag 3,2 pct. For blot 2 uger siden var den samme rente blot 2,9 pct. Det skyldes blandt andet centralbankernes kommunikation om at de pengepolitiske renter vil blive holdt høje i et godt stykke tid fremover.

Svag jobvækst i juli

I Danmark var jobvæksten blot 200 personer i juli. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er markant lavere jobvækst end de foregående seks måneder, hvor jobvæksten i gennemsnit har været 3.900 personer om måneden. Vi skal først og fremmest glæde os over, at der fortsat er jobvækst trods økonomisk modvind. De seneste par år har jobvæksten været imponerende høj, så selvom jobvæksten i juli var til den svage side, bringer det beskæftigelsen op til et nyt rekordhøjt niveau. Vi har allerede set aftagende efterspørgsel efter arbejdskraft, fordi antallet af jobopslag på Jobindex.dk er 20 pct. lavere end sidste år. Frem mod udgangen af 2024 venter vi, at beskæftigelsen falder med omkring 20.00 personer pga. vækstafmatning.

Forbrugertilliden faldt i september, hvilket er anden måned i træk med tilbagegang. Det er ærgerligt, fordi det kommer ovenpå en flot genopblomstring i forbrugertilliden siden lavpunktet i oktober sidste år.

Også erhvervstilliden i Danmark faldt igen i september. Det er især lavere erhvervstillid blandt de danske industrivirksomheder, der trækker den samlede erhvervstillid ned i september. De industrivirksomhederne i Danmark kan nu mærke den økonomiske modvind på de danske eksportmarkeder.

I denne uge har der været rentemøder i centralbankerne i Sverige, Norge, Storbritannien og USA. I Sverige og Norge blev de pengepolitiske renter hævet med 0,25 procentpoint, mens renterne i Storbritannien og USA forblev uændret. I NøgletalsNyt kan man læse mere om møderne.

Er inflationskrisen slut?

Inflationen i Danmark er faldet til 2,4 pct. i august, hvilket er lavere end i juli, hvor inflationen
var 3,1 pct. Der er tydelige tegn på, at inflationskrisen i Danmark er slut. Det er
naturligvis en glimrende nyhed, fordi de høje prisstigninger i mange måneder har været
en stor bekymring for de danske forbrugere. Den mere kedelige tendens i dagens tal er
dog, at priserne på tjenester fortsat stiger i et hæsblæsende tempo.

Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank har i denne uge hævet de pengepolitiske
renter med 0,25 procentpoint. Der var på forhånd spekuleret i, om den svage
økonomiske udvikling i euroområdet ville få ECB til at holde igen, men ECB fortsatte i
stedet med at hæve renterne, fordi inflationen fortsat var for høj. Særligt tjenesteinflationen
er stadig meget høj. Vi venter dog, at denne renteforhøjelse bliver den sidste fra
ECB, fordi ECB fremadrettet vil have en mere afventende tilgang. Det skal ses i lyset af,
at renteforhøjelserne først rammer økonomien med en vis forsinkelse.

I Danmark steg ledigheden med 700 fuldtidspersoner i august. Det er femte måned i
træk med tiltagende ledighed. Selvom ledigheden er steget de seneste måneder, får det
ikke vores alarmklokker til at ringe, fordi ledigheden fortsat er på et lavt niveau. De kommende
måneder forventer vi, at ledigheden stiger yderligere pga. modvind til dansk økonomi,
men som det ser ud nu, er der udsigt til en blød landing for dansk økonomi, hvor
vi undgår en stor ledighedsbølge.

I denne uge har vores cheføkonom Tore Stramer afholdt et webinar om udsigterne for
dansk økonomi. Webinaret er blevet optaget og kan findes her. 

Medicin trækker ned i juli

Hvad er udsigterne for dansk- og international økonomi? Det kan du høre meget mere om på et kommende webinar, som vi afholder torsdag d. 14. september kl. 10. Du kan tilmelde dig her. Vores cheføkonom Tore Stramer vil gennemgå udsigterne for dansk og international økonomi i 2023 og 2024.

Industriens produktion faldt med hele 10 pct. i juli. Det er et meget voldsomt fald på blot en enkelt måned, som vi primært ser i forbindelse med store økonomiske tilbageslag. Faldet skyldes især tilbagegang i medicinalindustrien, som indtil nu har haft stor fremgang i 2023. Trods den store tilbagegang er industriens produktion på niveau med slutningen af 2022. I lyset af den store fremgang i 2023 gør den kraftige tilbagegang i juli ikke lige så ondt. Det er dog bekymrende, at medicinalindustrien nu viser tilbagegang, fordi medicinalindustrien ellers har været den helt store vækstmotor for dansk økonomi.

Resten af industrien lider fortsat under svage afsætningsmuligheder i udlandet. I juli faldt industriens produktions ekskl. medicinalindustrien med 1,7 pct. Samlet er industriens produktion ekskl. medicin faldet med 10,5 pct. det seneste år.

Eksporten af varer og tjenester steg med 0,2 pct. i juli. De seneste tre måneder er eksporten steget med 1,5 pct. Det er godt nyt, fordi det kommer efter en svag udvikling i 2023. Det er værd at have for øje, at i statistikken tages der ikke højde for prisudviklingen. Det er modsat industriens produktion, hvor der tages højde for prisudviklingen. Det betyder, at en del af fremgangen kan skyldes stigende priser. Fremadrettet venter vi dog, at eksporten falder en smule. Pilen peger desværre fortsat ned for Danmarks eksport på grund af vækstafmatning på vigtige danske eksportmarkeder i Sverige, Tyskland og Storbritannien. Samtidig udviser kinesisk økonomi store svaghedstegn.

• Industriproduktionen falder voldsomt pga. medicinalindustrien
• Eksporten steg med 0,3 pct. i juli

Pæn BNP-vækst i Danmark

NøgletalsNyt er tilbage efter sommerferien. I denne udgave samler vi op på de nøgletal, der er kommet i løbet af sommerferien.

Det danske arbejdsmarked er fortsat varmt. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med 22.750 personer siden årsskiftet til et rekordhøjt niveau nær 3 millioner personer. Selvom ledigheden er steget med 3.100 fuldtidspersoner siden årsskiftet, er ledigheden fortsat på et historisk lavt niveau. Arbejdsmarkedet er overraskende robust overfor den økonomiske modvind, der burde have taget dampen ud af arbejdsmarkedet, men det er endnu ikke sket. Antallet af jobopslag på Jobindex.dk tyder på, at efterspørgslen efter arbejdskraft aftager, men fortsat er på et historisk højt niveau. Fremadrettet venter vi højere ledighed, men vi venter ingen stor ledighedsbølge.

I modsætningen til mange af vores nabolande, er der fortsat en pæn BNP-vækst i Danmark. Det skal dog i høj grad tilskrives medicinalindustrien. I første halvår af 2023 var Danmarks BNP 1,7 pct. større end sidste år, men når vi fratrækker medicinalindustrien, var BNP-væksten -0,3 pct. Der er med andre ord recession i dansk økonomi, når vi ser bort fra medicinalindustrien.

Ser vi fremad hen over resten af 2023 og ind i 2024, forventer vi en forholdsvis mild afmatning i den økonomisk aktivitet uden for medicinalindustrien. Væksten på vores største nærmarkeder er udfordret i øjeblikket, hvilket hæmmer den danske eksport. Slipper dansk økonomi med en mild afmatning uden for medicinalindustrien, er det billigt sluppet ovenpå en historisk inflationskrise og markante rentestigninger.

Det kan du høre meget om på et kommende webinar, som vi afholder torsdag d. 14. september kl. 10. Du kan tilmelde dig her. Vores cheføkonom Tore Stramer vil gennemgå udsigterne for dansk og international økonomi i 2023 og 2024.

Ny dansk jobrekord

Der er stadig fremgang på det danske arbejdsmarked. Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 800 personer i april. Det er en ret lille stigning, men det skal ses i lyset af kraftig fremgang de foregående måneder. Siden december 2022 er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med intet mindre end 12.900 personer. Det bringer lønmodtagerbeskæftigelsen op til et nyt rekordhøjt niveau.

Går man et spadestik dybere, viser det, at der var en fremgang på 1.900 personer i de private virksomheder, mens beskæftigelsen i det offentlige faldt med 1.000 personer. Det understreger, at arbejdsmarkedet ikke er ramt af den økonomiske modvind fra høj inflation, kraftige rentestigninger samt vækstafmatning på de danske eksportmarkeder. Tværtimod er der fortsat fuld fart på det danske beskæftigelsesopsving.

I det hele taget har arbejdsmarkedet været overraskende robust overfor den økonomiske modvind. Det er naturligvis en glædelig nyhed. Der er dog brancher, hvor man ser de første sprækker. I byggeriet og handelserhvervet er beskæftigelsen faldet siden årsskiftet. Det er også de to brancher, hvor den økonomiske modvind mærkes først. Særligt byggeriet er udsat, fordi de kraftige rentestigninger lægger en dæmper på byggeaktiviteterne.

• 800 flere lønmodtagerjobs i april
• Forbrugertilliden i bedring for 8. måned i træk
• Tysk erhvervstillid dykker - rammer dansk økonomi
• Detailvirksomhederne forventer faldende priser

Kraftigt fald i inflationen

Den danske forbrugerprisinflation var på 2,9 pct. i maj, hvilket er markant lavere end i april, hvor den var på 5,3 pct. Tilbage i oktober sidste år var inflationen helt oppe at toppe på 10,1 pct., men det ser heldigvis ud til, at tiderne med voldsomme prisstigninger er et overstået kapitel for nu. Vi forventer desuden, at inflationen falder yderligere, og dermed kan forbrugerne også begynde at ånde lettet op. Det skyldes blandt andet, at producentpriserne fortsat falder og i maj var 0,4 pct. lavere end i maj måned sidste år. Det er første gang siden januar 2021, at producentprisinflationen ligefrem er negativ.

Hos Danmarks største eksportmarked, USA, går det også fortsat den rigtige vej ift. inflationen, der i maj faldt til 4,0 pct. Inflationen er dog stadig et godt stykke over målsætningen, og desværre er kerneinflationen fortsat høj. FED har dog i denne uge meddelt, at de ikke hæver den pengepolitiske rente yderligere. Det tager tid før effekten fra renteforhøjelser for alvor slår igennem, og det er denne effekt som FED nu afventer.

ECB har derimod valgt at hæve den pengepolitiske rente med 0,25 procentpoint til 3,5 pct. ECB kæmper fortsat med at få nedbragt den høje inflation, der i maj blev opgjort til 6,1 pct. Det førte Nationalbanken til ligeledes at hæve den pengepolitiske rente med 0,25 procentpoint for at sikre fastkurspolitikken overfor euroen.

• Inflationen falder kraftigt i maj
• Producentpriserne for varer falder
• Ledigheden stiger med 1.600 personer i maj
• I USA falder inflationen mærkbart, men den høje kerneinflation komplicerer billedet
• FED holder renten i ro - afventer effekten af de tidligere rentefohøjelser
• ECB hæver renten med 0,25 procentpoint - Nationalbanken følger med

Eksporten falder pga. lavere fragtrater

Danmarks eksport af varer og tjenester faldt i april. Eksporten fortsætter dermed den faldende
tendens siden august sidste år, hvor eksporten er faldet med 13 pct. Faldet siden august skyldes
hovedsageligt søtransporten, der mærker konsekvenserne af de faldende fragtrater.

Der er fortsat pæn vækst i industriens produktion, hvor der korrigeres for prisudviklingen. Det er
dog primært fremgang i medicinalindustrien, der trækker væksten i industrien. I løbet af de seneste tre måneder er det blot medicinalindustrien og fremstilling af elektrisk udstyr, der har haft fremgang. Alle øvrige dele af industrien har tilbagegang. Det tegner et billede af, at vi ikke skal skrabe meget i overfladen for at finde store udfordringer for fremstillingsindustrien. Det er blandt andet svag vækst på de danske eksportmarkeder, der er udfordringen.

OECD kom i denne uge med en ny prognose, der spår vækstafmatning på de fleste danske eksportmarkeder. Tilmed ser OECD mange risici, der primært tegner sig til den negative side. Det er
samtidig bemærkelsesværdigt, at der tegner sig et billede af, at det primært er i serviceerhvervene, hvor væksten skal komme fra. I industrien er der i stedet tegn på tilbagegang. Der er en tendens til at forbrugerne har et opsparet behov for oplevelser ovenpå coronaårene, hvor vi på grund af nedlukningerne måtte holde igen. Til gengæld sparer vi penge på varer, hvilket rammer industrien.

• Eksporten faldt i april pga. tilbagegang i søfarten
• Medicinalindustrien trækker væksten i industrien
• Ny OECD-prognose spår vækstafmatning i 2023
• Færre konkurser i maj, men fortsat på et højt niveau
• Stort overskud på de offentlige finanser i 2022

Inflationen falder i euroområdet // Pæn vækst i dansk økonomi

I denne uge er der kommet positivt nyt for inflationen i euroområdet. Inflationen i euroområdet faldt i maj til 6,1 pct. Inflationen er faldet med hastige skridt siden oktober sidste år, hvor inflationen toppede. Der er flere elementer, der bidrager til den lavere inflation. Energipriserne er faldet, mens også prisstigningerne for fødevarer er lavere end tidligere. Der er udsigt til, at inflationen aftager yderligere de kommende måneder, fordi priserne på energi, råvarer og fragt er faldet mærkbart. Det gør det billigere for virksomhederne at producere varer, og det vil det på sigt komme forbrugerne til gavn. Dertil vil det normaliserede pres på de globale forsyningskæder på sigt lægge en dæmper på inflationen.

Der er meget positivt nyt i inflationstallene for maj, men inflationen er fortsat for høj. Derfor forventer vi, at ECB vil hæve renten med yderligere 0,25 procentpoint på møderne i juni og juli.

Danmarks BNP-vækst i første kvartal var 0,2 pct. Det er lavere end i fjerde kvartal sidste år, hvor væksten var 0,5 pct. Det er fremgang i eksporten og privatforbruget, der trækker væksten op. Dansk økonomi trodser altså økonomisk modvind fra høj inflation og svag vækst på de danske eksportmarkeder. Til gengæld er der udfordringer i byggeriet, fordi boliginvesteringerne falder mærkbart. Den tendens vil fortsætte de kommende kvartaler, fordi der bliver igangsat markant mindre byggeri end tidligere.

• Danmarks BNP-vækst var 0,2 pct. i første kvartal
• Inflationen i euroområdet falder til 6,1 pct.
• Ledigheden har været uændret i fire måneder

Tysk økonomi i recession

Det danske arbejdsmarked fortsætter med at imponere i marts, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 4.800 personer. Det bringer lønmodtagerbeskæftigelsen op til et nyt rekordhøjt niveau. Beskæftigelsesopsvinget er fortsat med fuld styrke i år trods modvind fra høj inflation, højere renter samt svag vækst på de danske eksportmarkeder. Det burde tage damp ud af arbejdsmarkedet, men det er ikke sket, fordi tilbagegang i beskæftigelsen først ses med en vis forsinkelse.

Dansk økonomi fortsætter også med flot vækst på 0,3 pct. i første kvartal af 2023. Under overfladen er der dog udfordringer. Ser man bort fra medicinalindustrien er der formentlig tale om tilbagegang pga. tilbagegang i resten af industrien samt byggeriet.

Til gengæld er Danmarks næststørste eksportmarked, Tyskland, gået i recession efter tilbagegang i både fjerde kvartal sidste år samt første kvartal i år. I det hele taget er tysk økonomi udfordret. Mens dansk økonomi har haft flot vækst de senere år, er udfordringerne større i Tyskland. Dansk økonomi er i dag 7,6 pct. større end i 4. kvartal 2019, der er umiddelbart før coronakrisen ramte. Den pæne vækst kan tysk økonomi ikke levere. Tværtimod er tysk økonomi 0,5 pct. mindre end umiddelbart inden coronakrisen.

• Dansk arbejdsmarked imponerer med ny stigning trods modvind fra flere kanter
• Dansk økonomi voksende med 0,3 pct. i første kvartal
• Tysk økonomi er i recession
• Forbrugertillid er i bedring
• Producentprisinflationen for varer er nu lavere end det historiske gennemsnit

Inflationen falder, men..

Inflationen i Danmark var 5,3 pct. i april. Det er sjette måned i træk, at inflationen falder. De værste måneder er bag os, da inflationen toppede på 10,1 pct. i oktober sidste år. Det er en kærkommen nyhed for de danske forbrugere, men det betyder ikke at priserne falder. Tværtimod stiger priserne kraftigt fra marts til april. Under overfladen er prispresset på et bekymrende højt niveau. I 2022 var det i høj grad været prisstigninger på energi og fødevarer, der sendte inflationen i vejret. Nu er prisstigninger mere bredt funderet på tværs af varer og tjenester.

Den danske eksport af varer og tjenester faldt med knap 3 pct. i første kvartal. Det skyldes hovedsageligt søfarten, der får lavere eksportindtægter pga. faldende globale fragtrater. Ser vi bort fra søfarten, er der fortsat vækst i eksporten på hele 6 pct. i første kvartal. Danmarks eksport trodser modvinden på de danske eksportmarkeder. En del af forklaringen på den voksende eksport skyldes prisstigninger. Industriproduktionen, hvor der tages højde for prisstigninger, steg med 3,3 pct. i første kvartal. Det er i høj grad medicinalindustrien, der driver industriproduktionen frem. Alene i første kvartal voksede medicinalindustrien med 15,9 pct. Medicinalindustrien er en stor og enestående succeshistorie, hvor dansk medicin er meget efterspurgt i udlandet. Medicinalindustrien er blevet en stor vækstmotor for dansk økonomi.

I sidste uge hævede Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank de pengepolitiske renter med 0,25 procentpoint. Det er et lavere tempo end tidligere, fordi de tidligere renteforhøjelser endnu ikke er slået fuldt igennem. Selvom tempoet på renteforhøjelserne går et gear ned, venter vi to yderligere renteforhøjelser på 0,25 procentpoint i forbindelse med rentemøderne i juni og juli.

Til gengæld er Den Amerikanske Centralbank formentlig færdig med renteforhøjelser, da de i sidste uge hævede de pengepolitiske renter med 0,25 procentpoint. Vi venter, at det er centralbankens sidste renteforhøjelse i denne omgang. Det skal ses i lyset af, at de i USA påbegyndte renteforhøjelserne tidligere end i euroområdet.

Flere positive nøgletal

Væksten i USA aftog mærkbart i første kvartal. Jeg hæfter mig dog ved, at privatforbruget steg pænt. De amerikanske forbrugere er ikke begyndt at holde igen på trods af, at inflationen har udhulet købekraften, og de højere renter har fået boligydelsen til at stige mærkbart. Tværtimod stiger forbruget fortsat pænt på grund den stærke jobfremgang i starten af i år. Ser man bort fra meget volatile lagerinvesteringer, er væksten i amerikansk økonomi bedre, end overskriften antyder. Et år med kraftige renteforhøjelser fra Fed har ikke sendt privatforbruget til tælling, men de højere renter har lagt en dæmper på investeringer.

Der er også andre positive nyheder fra de danske eksportmarkeder, da optimismen stiger blandt de tyske virksomheder. Siden oktober sidste år er erhvervstilliden i Tyskland steget mærkbart. De lavere energipriser og genåbningen i Kina har været til gavn for de tyske virksomheder. Dertil er forbrugerprisinflationen aftaget, hvilket har fået de tyske forbrugere til at være mere optimistiske.

Jobfesten fortsætter

Jobfesten fortsætter i Danmark, da lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 5.400 personer i februar. Bortset fra et lille fald i juli 2022 er beskæftigelsen steget 25 måneder i træk. Det er imponerede, at den danske jobfest fortsætter trods økonomisk modvind fra flere kanter. Det danske arbejdsmarked trodser tilsyneladende tyngdekraften.

Forbrugertilliden fortsætter med at blive bedre. Den tiltagende optimisme skyldes, at energipriserne mod forventning er faldet markant, og det har utvivlsomt fået mange danskere til at ånde lettet op. Men selvom de danske forbrugere måned efter måned er ved at genfinde optimismen, sker det i sneglefart. Der er lang vej igen før optimismen for alvor er tilbage hos de danske forbrugere.

Kina har for alvor igen fået gang i væksten i begyndelse af 2023. Det skyldes, genåbningen i Kina. Indtil december sidste år har Kina praktiseret en politik med nultolerance overfor Covid-19. Nultolerancepolitikken betød, at man gennemførte omfattende nedlukninger for at inddæmme smittespredningen. Strategien og de omfattende nedlukninger lagde i 2022 en stor dæmper på væksten i kinesisk økonomi. Det er godt nyt for
verdensøkonomien, at Kina er tilbage på vækstsporet. Fremgangen i Kina er en tiltrængt vækstindsprøjtning til verdensøkonomien, hvor flere vestlige lande står overfor en
vækstafmatning. I USA og Europa er der udsigt til, at væksten aftager mærkbart i 2023.

Knap så positive nyheder er der fra Sverige, hvor en ny prognose fra Sveriges Finansministerium venter, at BNP-væksten ender på minus 1 pct. i år. Den er den høje inflation samt kraftige rentestigninger, der sender svensk økonomi i bakgear. Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked, så en recession i Sverige vil også give modvind herhjemme.

• 5.400 flere jobs i februar
• Forbrugertilliden er i bedring, men sker i sneglefart
• Inflationen i euroområdet falder til 6,9 pct. laveste siden februar 2019
• Virksomhedernes prispres aftager 
• Høj vækst i Kina ovenpå genåbning er en vækstindsprøjtning i verdensøkonomien 
• Prognose fra svensk finansministerium: Recession i 2023

Inflationen falder

Inflationen i Danmark var 6,7 pct. i marts. Det er lavere end i februar, hvor inflationen var 7,6 pct. Det er hovedsageligt lavere priser på el, gas og brændstof, der får inflationen til at falde. Det er en kærkommen nyhed for de danske forbrugere, at inflationen fortsætter med at aftage, men inflationen er fortsat alt for høj. Det underliggende prispres har bidt sig fast på et alt for højt niveau, der er meget højere end de 2 pct., som vi drømmer om.

I Danmark fortsætter eksporten med at falde i februar. Det er primært søfarten, der trækker ned, fordi fragtraterne er faldet. Industriproduktionen stiger fortsat pænt. Det er især medicinalindustrien, der trækker fremgangen. Det er ganske enkelt en imponerende vækst, som medicinalindustrien præsterer i øjeblikket. Danskproduceret medicin er blevet en stor succes i udlandet. Medicinalindustrien er en stor og enestående succeshistorie, der er blevet en helt store motor for dansk økonomi.

Nye tal for detailsalget

Detailsalget steg med 0,2 pct. fra januar til februar, når vi korrigerer for sæsonudsving. Danskerne bruger altså fortsat flere penge i detailhandlen, men når vi korrigerer for prisstigningerne, er der tale om et fald på 0,3 pct. Det vil sige, at selvom der bliver brugt flere penge i detailhandlen, kommer der færre varer med hjem – eller vi vælger de billigere alternativer.

Du har mulighed for at høre endnu mere om udsigter for dansk økonomi og de danske forbrugere, når vi torsdag d. 20. april afholder et webinar. I webinaret vil vi have fokus på de danske forbrugere, der er ramt af høj inflation, stor pessimisme samt højere renter.Du kan læse mere og tilmelde dig her.

• Detailsalget faldt med 0,3 pct. i januar
• Aftagende tysk inflation, men stort underliggende prispres
• Ledigheden i Danmark steg med 500 personer i februar
• Rekordstor beskæftigelse blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Høj dansk jobvækst

Der er fortsat varme på det danske arbejdsmarked, da lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 4.400 personer fra december til januar. Det er overraskende, at beskæftigelsen fortsat stiger selvom inflationskrisen raser i både Danmark og udlandet. Det virker næsten som om at arbejdsmarkedet trodser tyngdekraften i øjeblikket. Inflationskrisen og de høje renter tager fart af dansk økonomi. Men modvinden til arbejdsmarkedet har ikke umiddelbart smittet af på beskæftigelsen, der fortsat stiger. På sigt venter vi dog fald i beskæftigelsen.

Det samme venter Regeringen, der i denne uge udsendte en ny prognose for dansk økonomi. De venter, at beskæftigelsen vil falde med 11.000 personer i år og yderligere 17.000 i 2024. Det må betegnes som en forholdsvis beskeden nedgang fra det nuværende rekordhøje beskæftigelsesniveau.

I prognosen ventes dansk økonomi at vokse med 0,2 pct. i år. Det dækker dog over, at dansk økonomi sluttede 2023 med høj vækst. Derfor vil en vækst på blot 0,2 pct. i år reelt indebære, at dansk økonomi skrumper i løbet af året. Nedgangen i dansk økonomi ventes tilmed at være ret kortvarigt. Dansk økonomi ventes igen at vokse med 1,5 pct. i 2024.

Der er ikke de store problemer for de offentlige finanser i øjeblikket. I 2022 var overskuddet på de offentlige finanser intet mindre end 93 mia. kr. Det er fremgangen på arbejdsmarkedet, der er med til at sikre det overraskende store overskud i 2022. På trods af overskuddet er overraskende stort, skal der ikke lempes på finanspolitikken. Kapacitetspresset er fortsat stort i dansk økonomi. Yderligere finanspolitiske lempelser vil øge kapacitetspresset og på sigt prispresset.

Bankkrak i USA

Den seneste uge har været præget af stor finansiel uro. Mod slutningen af sidste uge krakkede den amerikanske bank Silicon Valley Bank. Det er det største krak af en amerikansk bank siden 2008, og sender dermed skrækkelige mindelser tilbage til finanskrisen. Det er dårlig investeringsbeslutning samt dårlig risikostyring, der fik mange kunder til pludseligt at hæve deres indlån. Det havde banken ikke likviditet til, og gik derfor konkurs. Siden da er myndighederne trådt ind og sikret alle indlån. Samtidig er der stillet likviditet til rådighed for andre amerikanske banker, som på samme måde har risiko for at løbe tør for likviditet. Dermed er problemerne forsøgt inddæmmet. I NøgletalsNyt har vi skrevet nærmere om udviklingen. 

Den massive uro på de finansielle markeder har sat store spørgsmålstegn ved, hvorvidt centralbankerne ville holder igen med renteforhøjelser. Det gjorde Den Europæiske Centralbank, ECB, dog ikke ved rentemødet, da de igen hævede de pengepolitiske renter med 0,5 procentpoint. Senere på dagen hævede også Danmarks Nationalbank renterne med 0,5 procentpoint. I modsætning til det seneste rentemøde, gav ECB på rentemødet ingen indikationer om fremtidige renteforhøjelser. De finansielle markeder spekulerer i om ECB fremadrettet vil holde igen med renteforhøjelserne af frygt for en bankkrise, som kan udløse en pludselig økonomisk nedtur. Men ECB understregede, at inflationen fortsat er alt for høj. Der blev samtidig kommunikeret, at bekæmpelse af den høje inflation ikke nødvendigvis går ud over den finansielle stabilitet. Ud fra det fortolker vi, at ECB fortsat vil bekæmpe den høje inflation med flere renteforhøjelser.

• Bankkrak i USA
• ECB og Nationalbanken hæver renten med 0,5 pct.-point
• Nationalbanken: Ingen vækst i dansk økonomi i 2023
• Fortsat høj jobvækst i USA
• Dansk eksport falder kraftigt i januar - søtransport og dan-ske datterselskaber i udlandet trækker ned
• Producentprisinflationen aftager til 8,3 pct. i februar - kommer på sigt de danske forbrugere til gode

Stort underliggende prispres

Inflationen fortsætter med at aftage til 7,6 pct. i februar. I januar var inflationen 7,7 pct. Under overfladen er der dog store bekymringer. Inflation er stigningen i forbrugerpriser det seneste år. Derfor er en væsentlig del af forklaringen på den aftagende inflation, at priserne allerede var steget ret meget for et år siden. Alene den seneste måned er forbrugerpriserne steget med hele 0,9 pct. Det er bekymrende højt. Det er især højere priser på husleje og fødevarer, der trækker priserne op den seneste måned. Det understreger, at selvom de årlige prisstigninger aftager, er der fortsat et stort underliggende prispres, som får priserne til at stige måned for måned. Det får inflationsprognoserne til at vakle gevaldigt på benene. Hvis ikke de høje månedlige prisstigninger kommer ned igen, vil vi se en række opjusteringer til inflationsprognoserne.

Det er ikke kun i Danmark, hvor der er usikkerhed omkring udsigterne for inflationen. Det samme billede ser vi i USA og euroområdet. Det underliggende prispres er for stort, mens også økonomien klarer sig fornuftigt. Det peger mod flere rentestigninger. Vi venter, at ECB i næste uge vil hæve den pengepolitiske rente med yderligere 0,5 procentpoint. Det altoverskyggende tema er i øjeblikket den høje inflation samt de høje renter.

• Inflationen aftager, men stort underliggende prispres
• 1.000 flere ledige i februar – vil stige yderligere i 2023
• Europæisk økonomi skrumpede i fjerde kvartal
• Industriproduktionen faldt med 7,6 pct. i januar efter stor stigning i december
• 264 konkurser i februar - konkurserne er stabiliseret på et højt niveau

Inflationen er stadig høj

Inflationen har igen i denne uge været på toppen af den økonomiske dagsorden, da vi fik inflationstal fra flere europæiske lande. Den samlede inflation i euroområdet aftog helt som ventet fra 8,6 pct. i januar til 8,5 pct. i februar – primært pga. faldende energipriser. Det er dog meget bekymrende, at kerneinflationen, der er inflation ekskl. energi og fødevarer, tiltog fra 5,3 pct. i januar til 5,6 pct. i februar. Det understreger, at det underliggende inflationspres fortsat er meget stort. Når den europæiske centralbank, ECB, fastsætter de pengepolitiske renter, er der især fokus på udviklingen i kerneinflationen. Den høje inflation vil utvivlsomt fremkalde nervøse miner i ECB. Kerneinflationen stiger i øjeblikket i et bekymrende højt tempo og kan på ingen måde siges at være under kontrol.

Det er derfor også vores forventning, at ECB ufortrødent vil hæve den ledende pengepolitiske rente yderligere i løbet af 2023. ECB har allerede flaget en renteforhøjelse på 0,50 procentpoint her i marts. Som følge af de seneste alt for høje inflationstal venter der formentlig en yderligere stor renteforhøjelse på 0,5 procentpoint i maj. Det vil bringe ECB’s ledende rente op på 3,5 pct. Herefter forventer vi en række mindre renteforhøjelser, der vil bringe den ledende rente i ECB op på 4 pct. inden årets udgang.

• Kerneinflationen tiltager i euroområdet
• Ledigheden steg med 500 i januar - stadig meget lav
• Kunstigt høj BNP-vækst i slutningen af 2022
• Industriens omsætning voksede flot i 2022 trods vanskeligt år

Fremgang i detailsalget i januar

Detailsalget fik en god start på 2023 med en vækst på 2,3 pct., når der korrigeres for sæson og prisstigninger. Det kommer ovenpå at detailsalget er faldet det meste af 2022. Det betyder også, at detailsalget i januar er 6,2 pct. lavere end for et år siden.

Når det er sagt, er det positivt nyt, at der er fremgang i detailsalget. En del af forklaringen er, at energipriserne ikke er steget lige så meget, som man kunne frygte. Det har fået danskerne til at bruge flere penge i detailbutikkerne i begyndelse af 2023. Dertil kan der være en forbrugsforskydning, hvor danskerne i større grad en normalt har udskudt forbrug til januar, hvor der er udsalg.

Der er også bedre toner i forbrugertilliden, der steg i februar. Det er primært tiltagende optimisme om fremtiden for egen økonomi og dansk økonomi, der får forbrugertilliden til at stige. Forbrugerne er så småt begyndt at genfinde optimismen efter lavpunktet i oktober, men det sker i sneglefart. Der er lang vej igen før optimismen for alvor er tilbage i de danske forbrugere.

• Detailsalget steg med 2,3 pct. i januar
• Forbrugertillid steg igen i februar, men det går i sneglefart
• Stærk BNP-vækst i slutningen af 2022 snyder
• 1.800 flere jobs i december, men jobfesten synger på sidste vers
• Erhvervstilliden tiltog i februar, men stadig på et lavt niveau

Dansk inflation aftager

Inflationen aftog til 7,7 pct. i januar mod de 8,7 pct. i december. De højeste prisstigninger er nu lagt bag os. Fremadrettet er der udsigt til at inflationen aftager mærkbart i løbet af 2023. Vi venter, at inflationen når et lavpunkt på ca. 0,5 pct. i efteråret, mens vi venter en inflation på omkring 2 pct. i 2024.

Det bør dog pointeres, at usikkerheden er ekstraordinært stor i øjeblikket.

Inflations-prognoserne har mildt sagt været vinde og skæve over de seneste år. Usikkerheden knytter sig særligt til udsigterne for energipriserne. Dertil kan en række større prisjusteringer fra virksomhedernes ikke udelukkes.

Selvom inflationen fortsat aftager, er der dårligt nyt. Fra december til januar steg forbrugerpriserne med 0,4 pct. Det er til den høje side. En væsentlig del af forklaringen er stigende fødevarepriser. Det er en ret normalt, at fødevarepriserne stiger i januar, fordi butikkerne typisk sænker fødevarepriserne i december. 

Ledigheden tiltog med 300 fuldtidspersoner i januar. Det er tredje måned i træk med tiltagende ledighed. Men stigningen er mindre end de foregående to måneder. Det betyder ikke, at ledigheden forbliver på et nuværende lave niveau. Der går typisk noget tid fra aktiviteten falder til virksomhederne afskediger medarbejder i et omfang, der for alvor sender ledigheden i vejret. Flere tidlige indikatorer viser, at arbejdsmarkedet har modvind.

• Dansk inflation aftager
• Ledigheden stiger for tredje måned i træk
• Danmarks eksport faldt med 7,2 pct. i fjerde kvartal
• Industriens produktion steg med 15,3 pct. i december – medicin trækker fremgangen
• 274 konkurser i januar. 

Vigtige danske eksportmarkeder i bakgear

Der er dårlige økonomiske nyheder fra vores to nabolande, Sverige og Tyskland. I fjerde kvartal skrumpede Tysklands BNP med 0,2 pct., mens Sveriges BNP skrumpede med 0,6 pct. Det er især nedgang i privatforbruget, der sender to af Danmarks største eksportmarkeder i bakgear i slutningen af 2022. Den høje inflation i Sverige og Tyskland svækker købekraften hos forbrugerne, der holder igen med forbruget. 

Fremadrettet er de økonomiske udsigter for Sverige og Tyskland desværre ikke for optimistiske. Vi venter, at begge lande vil ende i recession i løbet af 2023. Den svækkede købekraft får de svenske og tyske forbrugere til at lægge en yderligere dæmper på forbruget. Desuden vil de kraftige rentestigninger lægge en massiv dæmper på investeringerne. De højere renter udfordrer især den meget rentefølsomme svenske økonomi, hvor boligmarkedet nu er ramt af de største prisfald siden starten af 90’erne.

I denne uges nøgletalsnyt ser vi også nærmere på de seneste renteforhøjelser fra centralbankerne i USA og Euroområdet samt en overraskende lille renteforhøjelse fra Danmarks Nationalbank. 

• Svensk og tysk økonomi i bakgear i fjerde kvartal 2022
• Inflationen falder til 8,5 pct. i januar i euroområdet 
• ECB hæver renten med 0,5 pct.-point - Nationalbanken kun med 0,35 pct.-point
• Amerikanske centralbank hæver renten med 0,25 pct.-point
• Ledigheden steg med 4.500 fuldtidspersoner i sidste kvartal af 2022
• IMF opjusterer foventningerne til væksten i verdensøkonomien 

Svagt julesalg i 2022

Danmarks Statistik offentliggjorde i denne uge detailomsætningstal, der kaster lys over julesalget i 2022. I 2022 var detailomsætningen i julemånederne (november og december) 1,1 pct. højere end i 2021. De markante prisstigninger gør dog, at kunderne fik færre varer med hjem eller valgte de billigere alternativer. Når der tages højde for prisstigningerne, var detailsalget i julemånederne hele 7,6 pct. lavere end året forinden. 

Julesalget var altså markant påvirket af den høje inflation og historisk lave forbrugertillid. Det har fået kunderne til at holde igen i med julemaden og julegaverne.

I begyndelsen af 2023 er der lidt positivt at spore i forbrugertilliden, der i januar steg for tredje måned i træk. Trods fremgangen er forbrugertilliden fortsat på et historisk lavt niveau.

Der er godt nyt fra USA, der havde flot vækst på 0,7 pct. i fjerde kvartal, hvor især fremgang i privatforbruget bærer væksten. USA’s økonomi er kommet stærkt igen i andet halvår af 2022, mens også inflationen er aftaget. Det taler for en blød landing. 

Træerne gror desværre ikke ind i himlen. Fjerde kvartal vil formentlig være det sidste kvartal med så flot vækst. Den amerikanske centralbank har gennemført den hurtigste og største pengepolitiske stramning siden 80’erne. Den kraftige pengepolitiske stramning vil i 2023 sætte sit præg på amerikansk økonomi, som vi forventer desværre vil gå i recession. En recession i amerikansk økonomi vil også give genlyd i Danmark, fordi USA er Danmarks største eksportmarked.

• Julesalget: Højere omsætning, men færre solgte varer
• Lille fremgang i forbrugertilliden i januar
• Flot vækst i USA i fjerde kvartal - recession nærmer sig
• Erhvervslivet begynder nu at mangle nye ordrer
• Inflationen falder fortsat 
• Danmarks statsgæld er faldet med 26 pct. på bare et år

Trods flere jobs er arbejdsmarkedet på vej ned

Der blev skabt 4.300 lønmodtagerjobs i november. Det bringer dermed beskæftigelsen op på et nyt rekordhøjt niveau. Det er en højst overraskende fremgang, der viser at beskæftigelsen fortsat holder stand over for inflationskrisen. Selvom dagens tal overrasker positivt, så skal man dog passe på med at få hænderne for langt over hovedet af bare begejstring. Beskæftigelsen reagerer normalt med en forsinkelse på en vending i den økonomiske aktivitet. Det tager simpelthen tid før virksomhederne reagerer på et fald i aktiviteten og tilpasser medarbejderstaben derefter.

Der er flere tydelige tegn på, at en vending på arbejdsmarkedet er tæt på. Antallet af ledige jobopslag er faldet med over 20 pct. siden februar, mens også erhvervslivet over en bred kam forventer et fald i beskæftigelsen over de kommende måneder. Et tydeligt tegn på en vending på arbejdsmarkedet også ses i antallet af fyringsvarslinger, der steg med 1.400 i december, hvilket er markant højere end december 2021, hvor der var blot 92 fyringsvarslinger. Det øgede antal varslede fyringer indikerer desværre, at vi nu står over for en periode med stigende ledighed.

• 1.400 varslede fyringer i december
• Overraskende: 4.300 flere lønmodtagerjobs i november
• Producentprisinflation falder - lavere forbrugerprisinflation på vej
• Kinas økonomi voksede med 3 pct. i 2022

Højeste antal konkurser i 12 år

2.834 virksomheder med aktiviteter gik konkurs i 2022. Det er det højeste i 12 år. Det er især virksomheder, der har haft momslån, som gik konkurs i 2022. Virksomheder, der optog momslån, er typisk dem, der blev hårdest ramt under coronakrisen. De mange konkurser fortsætter i 2023, hvor flere virksomheder, der led under coronakrisen vil gå konkurs. I 2023 vil de stigende omkostninger og modvind til dansk økonomi få flere virksomheder til at dreje nøglen om.

Inflationen aftog til 8,7 pct. i december mod 8,9 pct. i november. Det er anden måned i træk, at inflationen aftager. Det er et kærkomment fald, der forhåbentlig betyder at vi nu har passeret den historisk høje inflationstop. Det er primært et fald i priserne på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer, der træk inflationen ned i december. Allerede i januar forventer vi at inflationen vil aftage til et niveau omkring 6-7 pct. Det skyldes primært, at energipriserne nu igen er faldet mærkbart. Ser vi videre ind i 2023, så er der udsigt til at inflationen vil falde yderligere til et niveau omkring godt 2 pct. i slutningen af året.

• Lille fald i inflationen i december
• 2.834 konkurser i 2022 - højeste siden 2010
• Ledigheden steg med 5.700 personer i årets sidste 3 mdr. 
• Eksporten fortsætter med at falde - trukket ned af faldende globale fragtrater
• Industrien klarer sig godt internationalt - medicin trækker
• 223.000 nye jobs i USA i december - brandvarmt arbejdsmarked
• Lav inflation i USA åbner døren for "lille" renteforhøjelse

Recession nærmer sig

Velkommen til den første udgave af nøgletalsnyt for 2023. 2022 var et ekstraordinært år set med økonomiske briller. Efter mange år med stabil og lav inflation tordnede inflationen i vejret til det højeste niveau i 40 år. Blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Centralbankerne verdenen over har hævet de pengepolitiske renter i forsøget på at få bugt med den uholdbart høje inflation. De kraftige stigninger i renterne har fået priserne på mange finansielle aktiver til at falde kraftigt.

Dansk økonomi har klaret sig ganske pænt i 2023, og beskæftigelsen er på et rekordhøjt niveau. Det vil dog ikke fortsætte i 2023, hvor dansk økonomi bevæger sig mod recession, og beskæftigelsen ventes at falde. De høje renter vil lægge en dæmper på byggeaktiviteten. Dertil vil privatforbruget også blive ramt af den høje inflation, mens også svag vækst på flere af de danske eksportmarkeder vil lægge en dæmper på Danmarks eksport.

• BNP-vækst på 0,3 pct. i tredje kvartal
• Erhvervstilliden fortsætter med at falde - peger mod recession i dansk økonomi
• Tysk inflation styrtdykker - men energirabat driller statistikken
• Dampen aftager på det danske arbejdsmarked
• Lille stigning i detailsalget i november