Nøgletalsnyt: 17. marts 2023

Bankkrak i USA

Den seneste uge har været præget af stor finansiel uro. Mod slutningen af sidste uge krakkede den amerikanske bank Silicon Valley Bank. Det er det største krak af en amerikansk bank siden 2008, og sender dermed skrækkelige mindelser tilbage til finanskrisen. Det er dårlig investeringsbeslutning samt dårlig risikostyring, der fik mange kunder til pludseligt at hæve deres indlån. Det havde banken ikke likviditet til, og gik derfor konkurs. Siden da er myndighederne trådt ind og sikret alle indlån. Samtidig er der stillet likviditet til rådighed for andre amerikanske banker, som på samme måde har risiko for at løbe tør for likviditet. Dermed er problemerne forsøgt inddæmmet. I NøgletalsNyt har vi skrevet nærmere om udviklingen. 

Den massive uro på de finansielle markeder har sat store spørgsmålstegn ved, hvorvidt centralbankerne ville holder igen med renteforhøjelser. Det gjorde Den Europæiske Centralbank, ECB, dog ikke ved rentemødet, da de igen hævede de pengepolitiske renter med 0,5 procentpoint. Senere på dagen hævede også Danmarks Nationalbank renterne med 0,5 procentpoint. I modsætning til det seneste rentemøde, gav ECB på rentemødet ingen indikationer om fremtidige renteforhøjelser. De finansielle markeder spekulerer i om ECB fremadrettet vil holde igen med renteforhøjelserne af frygt for en bankkrise, som kan udløse en pludselig økonomisk nedtur. Men ECB understregede, at inflationen fortsat er alt for høj. Der blev samtidig kommunikeret, at bekæmpelse af den høje inflation ikke nødvendigvis går ud over den finansielle stabilitet. Ud fra det fortolker vi, at ECB fortsat vil bekæmpe den høje inflation med flere renteforhøjelser.

  • Bankkrak i USA
  • ECB og Nationalbanken hæver renten med 0,5 pct.-point
  • Nationalbanken: Ingen vækst i dansk økonomi i 2023
  • Fortsat høj jobvækst i USA
  • Dansk eksport falder kraftigt i januar - søtransport og dan-ske datterselskaber i udlandet trækker ned
  • Producentprisinflationen aftager til 8,3 pct. i februar - kommer på sigt de danske forbrugere til gode

NøgletalsNyt: Bankkrak i USA

pdf

Download

Nøgletalsnyt: 10. Marts 2023

Stort underliggende prispres

Inflationen fortsætter med at aftage til 7,6 pct. i februar. I januar var inflationen 7,7 pct. Under overfladen er der dog store bekymringer. Inflation er stigningen i forbrugerpriser det seneste år. Derfor er en væsentlig del af forklaringen på den aftagende inflation, at priserne allerede var steget ret meget for et år siden. Alene den seneste måned er forbrugerpriserne steget med hele 0,9 pct. Det er bekymrende højt. Det er især højere priser på husleje og fødevarer, der trækker priserne op den seneste måned. Det understreger, at selvom de årlige prisstigninger aftager, er der fortsat et stort underliggende prispres, som får priserne til at stige måned for måned. Det får inflationsprognoserne til at vakle gevaldigt på benene. Hvis ikke de høje månedlige prisstigninger kommer ned igen, vil vi se en række opjusteringer til inflationsprognoserne.

Det er ikke kun i Danmark, hvor der er usikkerhed omkring udsigterne for inflationen. Det samme billede ser vi i USA og euroområdet. Det underliggende prispres er for stort, mens også økonomien klarer sig fornuftigt. Det peger mod flere rentestigninger. Vi venter, at ECB i næste uge vil hæve den pengepolitiske rente med yderligere 0,5 procentpoint. Det altoverskyggende tema er i øjeblikket den høje inflation samt de høje renter.

  • Inflationen aftager, men stort underliggende prispres
  • 1.000 flere ledige i februar – vil stige yderligere i 2023
  • Europæisk økonomi skrumpede i fjerde kvartal
  • Industriproduktionen faldt med 7,6 pct. i januar efter stor stigning i december
  • 264 konkurser i februar - konkurserne er stabiliseret på et højt niveau

NøgletalsNyt: Stort underliggende prispres

pdf

Download

Nøgletalsnyt: 3. marts 2023

Inflationen er stadig høj

Inflationen har igen i denne uge været på toppen af den økonomiske dagsorden, da vi fik inflationstal fra flere europæiske lande. Den samlede inflation i euroområdet aftog helt som ventet fra 8,6 pct. i januar til 8,5 pct. i februar – primært pga. faldende energipriser. Det er dog meget bekymrende, at kerneinflationen, der er inflation ekskl. energi og fødevarer, tiltog fra 5,3 pct. i januar til 5,6 pct. i februar. Det understreger, at det underliggende inflationspres fortsat er meget stort. Når den europæiske centralbank, ECB, fastsætter de pengepolitiske renter, er der især fokus på udviklingen i kerneinflationen. Den høje inflation vil utvivlsomt fremkalde nervøse miner i ECB. Kerneinflationen stiger i øjeblikket i et bekymrende højt tempo og kan på ingen måde siges at være under kontrol.

Det er derfor også vores forventning, at ECB ufortrødent vil hæve den ledende pengepolitiske rente yderligere i løbet af 2023. ECB har allerede flaget en renteforhøjelse på 0,50 procentpoint her i marts. Som følge af de seneste alt for høje inflationstal venter der formentlig en yderligere stor renteforhøjelse på 0,5 procentpoint i maj. Det vil bringe ECB’s ledende rente op på 3,5 pct. Herefter forventer vi en række mindre renteforhøjelser, der vil bringe den ledende rente i ECB op på 4 pct. inden årets udgang.

  • Kerneinflationen tiltager i euroområdet
  • Ledigheden steg med 500 i januar - stadig meget lav
  • Kunstigt høj BNP-vækst i slutningen af 2022
  • Industriens omsætning voksede flot i 2022 trods vanskeligt år

Nøgletalsnyt: Inflationen er stadig høj

pdf

Download

Nøgletalsnyt: 24. februar 2023

Fremgang i detailsalget i januar

Detailsalget fik en god start på 2023 med en vækst på 2,3 pct., når der korrigeres for sæson og prisstigninger. Det kommer ovenpå at detailsalget er faldet det meste af 2022. Det betyder også, at detailsalget i januar er 6,2 pct. lavere end for et år siden.

Når det er sagt, er det positivt nyt, at der er fremgang i detailsalget. En del af forklaringen er, at energipriserne ikke er steget lige så meget, som man kunne frygte. Det har fået danskerne til at bruge flere penge i detailbutikkerne i begyndelse af 2023. Dertil kan der være en forbrugsforskydning, hvor danskerne i større grad en normalt har udskudt forbrug til januar, hvor der er udsalg.

Der er også bedre toner i forbrugertilliden, der steg i februar. Det er primært tiltagende optimisme om fremtiden for egen økonomi og dansk økonomi, der får forbrugertilliden til at stige. Forbrugerne er så småt begyndt at genfinde optimismen efter lavpunktet i oktober, men det sker i sneglefart. Der er lang vej igen før optimismen for alvor er tilbage i de danske forbrugere.

  • Detailsalget steg med 2,3 pct. i januar
  • Forbrugertillid steg igen i februar, men det går i sneglefart
  • Stærk BNP-vækst i slutningen af 2022 snyder
  • 1.800 flere jobs i december, men jobfesten synger på sidste vers
  • Erhvervstilliden tiltog i februar, men stadig på et lavt niveau

Nøgletalsnyt: Fremgang i detailsalget i januar

pdf

Download

Nøgletalsnyt: 10. februar 2023

Dansk inflation aftager

Inflationen aftog til 7,7 pct. i januar mod de 8,7 pct. i december. De højeste prisstigninger er nu lagt bag os. Fremadrettet er der udsigt til at inflationen aftager mærkbart i løbet af 2023. Vi venter, at inflationen når et lavpunkt på ca. 0,5 pct. i efteråret, mens vi venter en inflation på omkring 2 pct. i 2024.

Det bør dog pointeres, at usikkerheden er ekstraordinært stor i øjeblikket.

Inflations-prognoserne har mildt sagt været vinde og skæve over de seneste år. Usikkerheden knytter sig særligt til udsigterne for energipriserne. Dertil kan en række større prisjusteringer fra virksomhedernes ikke udelukkes.

Selvom inflationen fortsat aftager, er der dårligt nyt. Fra december til januar steg forbrugerpriserne med 0,4 pct. Det er til den høje side. En væsentlig del af forklaringen er stigende fødevarepriser. Det er en ret normalt, at fødevarepriserne stiger i januar, fordi butikkerne typisk sænker fødevarepriserne i december. 

Ledigheden tiltog med 300 fuldtidspersoner i januar. Det er tredje måned i træk med tiltagende ledighed. Men stigningen er mindre end de foregående to måneder. Det betyder ikke, at ledigheden forbliver på et nuværende lave niveau. Der går typisk noget tid fra aktiviteten falder til virksomhederne afskediger medarbejder i et omfang, der for alvor sender ledigheden i vejret. Flere tidlige indikatorer viser, at arbejdsmarkedet har modvind.

  • Dansk inflation aftager
  • Ledigheden stiger for tredje måned i træk
  • Danmarks eksport faldt med 7,2 pct. i fjerde kvartal
  • Industriens produktion steg med 15,3 pct. i december – medicin trækker fremgangen
  • 274 konkurser i januar. 

Nøgletalsnyt: Dansk inflation aftager

pdf

Download

Nøgletalsnyt: 3. februar 2023

Vigtige danske eksportmarkeder i bakgear

Der er dårlige økonomiske nyheder fra vores to nabolande, Sverige og Tyskland. I fjerde kvartal skrumpede Tysklands BNP med 0,2 pct., mens Sveriges BNP skrumpede med 0,6 pct. Det er især nedgang i privatforbruget, der sender to af Danmarks største eksportmarkeder i bakgear i slutningen af 2022. Den høje inflation i Sverige og Tyskland svækker købekraften hos forbrugerne, der holder igen med forbruget. 

Fremadrettet er de økonomiske udsigter for Sverige og Tyskland desværre ikke for optimistiske. Vi venter, at begge lande vil ende i recession i løbet af 2023. Den svækkede købekraft får de svenske og tyske forbrugere til at lægge en yderligere dæmper på forbruget. Desuden vil de kraftige rentestigninger lægge en massiv dæmper på investeringerne. De højere renter udfordrer især den meget rentefølsomme svenske økonomi, hvor boligmarkedet nu er ramt af de største prisfald siden starten af 90’erne.

I denne uges nøgletalsnyt ser vi også nærmere på de seneste renteforhøjelser fra centralbankerne i USA og Euroområdet samt en overraskende lille renteforhøjelse fra Danmarks Nationalbank. 

  • Svensk og tysk økonomi i bakgear i fjerde kvartal 2022
  • Inflationen falder til 8,5 pct. i januar i euroområdet 
  • ECB hæver renten med 0,5 pct.-point - Nationalbanken kun med 0,35 pct.-point
  • Amerikanske centralbank hæver renten med 0,25 pct.-point
  • Ledigheden steg med 4.500 fuldtidspersoner i sidste kvartal af 2022
  • IMF opjusterer foventningerne til væksten i verdensøkonomien 

Nøgletalsnyt: Vigtige danske eksportmarkeder i bakgear

pdf

Download

Nøgletalsnyt: 27. januar 2023

Svagt julesalg i 2022

Danmarks Statistik offentliggjorde i denne uge detailomsætningstal, der kaster lys over julesalget i 2022. I 2022 var detailomsætningen i julemånederne (november og december) 1,1 pct. højere end i 2021. De markante prisstigninger gør dog, at kunderne fik færre varer med hjem eller valgte de billigere alternativer. Når der tages højde for prisstigningerne, var detailsalget i julemånederne hele 7,6 pct. lavere end året forinden. 

Julesalget var altså markant påvirket af den høje inflation og historisk lave forbrugertillid. Det har fået kunderne til at holde igen i med julemaden og julegaverne.

I begyndelsen af 2023 er der lidt positivt at spore i forbrugertilliden, der i januar steg for tredje måned i træk. Trods fremgangen er forbrugertilliden fortsat på et historisk lavt niveau.

Der er godt nyt fra USA, der havde flot vækst på 0,7 pct. i fjerde kvartal, hvor især fremgang i privatforbruget bærer væksten. USA’s økonomi er kommet stærkt igen i andet halvår af 2022, mens også inflationen er aftaget. Det taler for en blød landing. 

Træerne gror desværre ikke ind i himlen. Fjerde kvartal vil formentlig være det sidste kvartal med så flot vækst. Den amerikanske centralbank har gennemført den hurtigste og største pengepolitiske stramning siden 80’erne. Den kraftige pengepolitiske stramning vil i 2023 sætte sit præg på amerikansk økonomi, som vi forventer desværre vil gå i recession. En recession i amerikansk økonomi vil også give genlyd i Danmark, fordi USA er Danmarks største eksportmarked.

  • Julesalget: Højere omsætning, men færre solgte varer
  • Lille fremgang i forbrugertilliden i januar
  • Flot vækst i USA i fjerde kvartal - recession nærmer sig
  • Erhvervslivet begynder nu at mangle nye ordrer
  • Inflationen falder fortsat 
  • Danmarks statsgæld er faldet med 26 pct. på bare et år

Nøgletalsnyt: Svagt julesalg i 2022

pdf

Download

Nøgletalsnyt: 20 januar 2023

Trods flere jobs er arbejdsmarkedet på vej ned

Der blev skabt 4.300 lønmodtagerjobs i november. Det bringer dermed beskæftigelsen op på et nyt rekordhøjt niveau. Det er en højst overraskende fremgang, der viser at beskæftigelsen fortsat holder stand over for inflationskrisen. Selvom dagens tal overrasker positivt, så skal man dog passe på med at få hænderne for langt over hovedet af bare begejstring. Beskæftigelsen reagerer normalt med en forsinkelse på en vending i den økonomiske aktivitet. Det tager simpelthen tid før virksomhederne reagerer på et fald i aktiviteten og tilpasser medarbejderstaben derefter.

Der er flere tydelige tegn på, at en vending på arbejdsmarkedet er tæt på. Antallet af ledige jobopslag er faldet med over 20 pct. siden februar, mens også erhvervslivet over en bred kam forventer et fald i beskæftigelsen over de kommende måneder. Et tydeligt tegn på en vending på arbejdsmarkedet også ses i antallet af fyringsvarslinger, der steg med 1.400 i december, hvilket er markant højere end december 2021, hvor der var blot 92 fyringsvarslinger. Det øgede antal varslede fyringer indikerer desværre, at vi nu står over for en periode med stigende ledighed.

  • 1.400 varslede fyringer i december
  • Overraskende: 4.300 flere lønmodtagerjobs i november
  • Producentprisinflation falder - lavere forbrugerprisinflation på vej
  • Kinas økonomi voksede med 3 pct. i 2022

Nøgletalsnyt: Trods flere jobs er arbejdsmarkedet på vej ned

pdf

Download

NØGLETALSNYT: 13. JANUAR 2023

Højeste antal konkurser i 12 år

2.834 virksomheder med aktiviteter gik konkurs i 2022. Det er det højeste i 12 år. Det er især virksomheder, der har haft momslån, som gik konkurs i 2022. Virksomheder, der optog momslån, er typisk dem, der blev hårdest ramt under coronakrisen. De mange konkurser fortsætter i 2023, hvor flere virksomheder, der led under coronakrisen vil gå konkurs. I 2023 vil de stigende omkostninger og modvind til dansk økonomi få flere virksomheder til at dreje nøglen om.

Inflationen aftog til 8,7 pct. i december mod 8,9 pct. i november. Det er anden måned i træk, at inflationen aftager. Det er et kærkomment fald, der forhåbentlig betyder at vi nu har passeret den historisk høje inflationstop. Det er primært et fald i priserne på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer, der træk inflationen ned i december. Allerede i januar forventer vi at inflationen vil aftage til et niveau omkring 6-7 pct. Det skyldes primært, at energipriserne nu igen er faldet mærkbart. Ser vi videre ind i 2023, så er der udsigt til at inflationen vil falde yderligere til et niveau omkring godt 2 pct. i slutningen af året.

  • Lille fald i inflationen i december
  • 2.834 konkurser i 2022 - højeste siden 2010
  • Ledigheden steg med 5.700 personer i årets sidste 3 mdr. 
  • Eksporten fortsætter med at falde - trukket ned af faldende globale fragtrater
  • Industrien klarer sig godt internationalt - medicin trækker
  • 223.000 nye jobs i USA i december - brandvarmt arbejdsmarked
  • Lav inflation i USA åbner døren for "lille" renteforhøjelse

Nøgletalsnyt: Højeste antal konkurser i 12 år

pdf

Download

Nøgletalsnyt: 6. januar 2023

Recession nærmer sig

Velkommen til den første udgave af nøgletalsnyt for 2023. 2022 var et ekstraordinært år set med økonomiske briller. Efter mange år med stabil og lav inflation tordnede inflationen i vejret til det højeste niveau i 40 år. Blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Centralbankerne verdenen over har hævet de pengepolitiske renter i forsøget på at få bugt med den uholdbart høje inflation. De kraftige stigninger i renterne har fået priserne på mange finansielle aktiver til at falde kraftigt.

Dansk økonomi har klaret sig ganske pænt i 2023, og beskæftigelsen er på et rekordhøjt niveau. Det vil dog ikke fortsætte i 2023, hvor dansk økonomi bevæger sig mod recession, og beskæftigelsen ventes at falde. De høje renter vil lægge en dæmper på byggeaktiviteten. Dertil vil privatforbruget også blive ramt af den høje inflation, mens også svag vækst på flere af de danske eksportmarkeder vil lægge en dæmper på Danmarks eksport.

  • BNP-vækst på 0,3 pct. i tredje kvartal
  • Erhvervstilliden fortsætter med at falde - peger mod recession i dansk økonomi
  • Tysk inflation styrtdykker - men energirabat driller statistikken
  • Dampen aftager på det danske arbejdsmarked
  • Lille stigning i detailsalget i november

Nøgletalsnyt: Recession nærmer sig

pdf

Download

Kontakt

Politik og Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil
Politik og Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil