Ny tænketank cykler videre med fuld fart

Tænketankens formål er at samle interesseorganisationer samt beslutningstagere og skabe et forum, hvor både store og små emner indenfor cykelpolitikken kan vendes og drejes.

Der er naturligvis stor forskel på, hvordan cykelforholdene er i indre København i forhold til i de mindre tætbefolkede områder. Der er dog stadig meget erfaringsudveksling, som kan komme alle til gavn, understreger Jesper Højte Stenbæk, fagchef for Infrastruktur og Transport, Dansk Erhverv:

”Ved at samle en bred gruppe af interessenter på området og finde nye måder at tænke cykelpolitik ind i den almindelige samfundsdebat, håber vi, at tænketanken kan udmunde i konkrete forslag til forbedringer.”

Skal cykler have lys som biler?
Et af de emner, som Cykelpolitisk Tænketank har taget op, er hvordan sikkerheden for cyklister højnes. Derfor har tænketanken blandt andet haft besøg af Jochum Kirsebom, der er direktør i Reelight. Her arbejder han blandt andet med en praktisk løsning på fastmonterede cykellygter. Hans oplæg skabte et godt grundlag for en livlig debat mellem medlemmerne i tænketanken, hvor der blev diskuteret alt fra, om lovgivning er den mest effektive måde at gøre op med problematikken for manglende lys til hvilke krav, der specifikt skal stilles til placeringen af lygterne.

I Holland har man for eksempel en lovgivning, der stiller krav om, at alle nye cykler skal sælges med lys. Målet er dog ikke helt nået, da de til gengæld ofte sælges med dårlige lygter, der ikke er fastmonterede.

Kan de tunge cykler bremse ordentligt?
Ladcykler, elcykler og andre tunge cykler vinder frem på markedet. Det stiller nye krav til vores lovgivning. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om deres bremser. Når store tunge el-ladcykler kører med fuld fart, stiller det store krav til bremserne, hvis de skal kunne nå at stoppe hurtigt op ved uforudsete situationer. Derfor blev der i tænketanken fremhævet, at kommunerne eventuelt kunne starte med at stille krav til de ladcykler, som de indkøber. Cykler der blandt andet bruges af børnehaver. Her vil et krav om hydrauliske bremser, der vil fordele kraften ligeligt, når der bremses, være en god start.

Hvem skal have lov til at være på cykelstien?
Med den allerede eksisterende trængsel på cykelstierne, især i de større byer, er det vigtigt at have øjnene på de nye transportformer, som for eksempel Speedpedelecs, der vinder frem og som på nuværende tidspunkt henvises til cykelstierne. Disse køretøjer er endnu hurtigere end de velkendte elcykler, op til 45 km/t, og vil derfor udgøre en ny udfordring på cykelstierne, der så vil have endnu flere transportformer kørende med meget forskellig fart.

Cyklisterne skal også tage ved lære
Nye transportformer er dog ikke den eneste udfordring på cykelstierne. Cyklisternes egen adfærd er også en fare for trafiksikkerheden. Det sker, at en cyklist ser igennem fingrene med regler for højredrejning, en fodgængerovergang eller helt almindelig god opførsel. Det sætter dem i øget risiko for at forårsage en ulykke med andre trafikanter.

Cyklisterne skal have forståelse for, at reglerne skal overholdes, når man, som i København, deler den begrænsede plads med alle andre trafikanter.

Derfor er cyklisters adfærd et af de emner, som den Cykelpolitiske Tænketank kommer til at arbejde med. Det er en anden type øvelse, da reglerne er på plads, men overholdelsen til tider halter bagefter. Arbejdet skal derfor fokusere på oplysning og adfærdsregulering.

Det er en høj prioritet fra tænketankens side, at børn også fremover vil have cyklen som hovedtransportform til og fra skolen og fritidsaktiviteter. Hvis dette skal blive en realitet, skal børn føle sig trygge på cykelstierne - også i de største byer.