Inflationen for 2017 endte på 1,1 pct.

Det betyder samtidig, at vi nu har tal for udviklingen i inflationen for hele 2017. Det samlede forbrugerprisindeks er fra 2016 til 2017 i gennemsnit steget med 1,1 pct. Det er første gang i fem år, vi har en inflation på over 1 pct. Der har i en årrække ikke været specielt høj inflation i Danmark og eurozonen, men nu er der noget, der tyder på tiltagende inflation.

Årsagen kan i høj grad findes i tjenester, hvor forbrugerpriserne er steget med 2 pct. fra 2016 til 2017. De stigende forbrugerpriser på tjenester skyldes, at der er godt gang i den danske økonomi og manglen på arbejdskraft er ved at brede sig, hvilket trækker lønningerne op. Samtidig er produktivitetsudviklingen og handlen over grænser for tjenesteydelser stadig begrænset – det kunne ellers have været med til at trække inflationen i den anden retning. Det ser vi til gengæld for varer, hvor inflationen i 2017 har været på kun 0,2 pct. sammenlignet med 2016.

Når vi ser på årsbasis, kan inflationen mærkes for en almindelig husholdning. For en almindelig husholdning med 2 voksne og 2 børn og en årlig indkomst på 730.000 kr. før skat betyder inflationen, at rådighedsbeløbet bliver udhulet med ca. 3.900 kr. på årsbasis. Det er i sær stigende priser på bolig, vedligehold og vandforsyning samt stigende fødevarepriser, der har trækker i retning af et mindre rådighedsbeløb for familien, mens lavere priser på telefoni trækker i retning af øget rådighedsbeløb for familien (jf. tabellen nedenfor).

Vi kan dog se, at lønnen er steget med 2,3 pct. i løbet af det sidste år. Dermed er stigningen i lønnen højere end inflationen, hvilket vil sige, at husholdningerne samlet set oplever fremgang i reallønnen. Det betyder, at der er privatøkonomiske forudsætninger for fremgang i det private forbrug.