10 forslag til at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft

10 eksempler på regler, der spænder ben for udenlandsk arbejdskraft og forslag til regel-ændringer 

Kort-tidsophold – fast track
Medarbejdere fra ikke-EU-lande kan via fast track korttidsopholds-sporet få ét ophold af max. 3 sammenhængende måneders varighed pr. år og kan først søge om korttidsophold igen efter 12 måneder. Dermed løser fast track ordningens korttids-spor ikke behovet hos virksomheder, der løbende har brug for at flyve medarbejdere fra ikke-EU-lande ind til kurser, opgaver og møder andre kort-tidsophold på lokationer i Danmark. Dansk Erhverv foreslår, at kravet om de tre måneders ophold skal være sammenhængende ophæves, således at den enkelte virksomhed kan disponere de tre måneder frit henover et kalenderår. Og det foreslås, at varighedsbegrænsningen for korttidsopholds-sporet, således at der ikke skal søges om et nyt korttidsophold hver eneste år, men at tilladelse gøres gældende så længe ansættelsesforholdet opretholdes. 

Fast track – adgang via beløbssporet – korterevarende ophold
Medarbejder fra et tredjeland, som f.eks. er i Danmark i sammenlagt et par måneder spredt ud over fire-fem besøg i løbet af et år, har ikke gavn af arbejds- og opholdstilladelse som korttids-ophold. Med mindre de pågældende medarbejdere flyttes til Danmark, giver det ikke længere mening at benytte beløbssporet i fasttrack ordningen til denne gruppe af medarbejdere, fordi ordningen pr. 1. juli 2017 forudsætter, at løn op til og med beløbsgrænsen skal udbetales til en dansk bankkonto. Det findes formodentlig ikke et eneste fortilfælde, hvor indbetaling af løn til en dansk bankkonto kunne have forhindret en overtrædelse af udlændingeloven, og derfor forslår Dansk Erhverv, at kravet om at løn for udenlandske medarbejdere skal indbetales på en dansk bankkonto, sløjfes. 

Fast track kun for medarbejderen ikke for familien
Medarbejdere, der ansættes via fast track ordningen, kan ikke etablere sig med sin familie i Danmark i umiddelbar forlængelse af ansættelsen, da familien ikke er omfattet af fast-track og derfor skal vente to til tre måneder længere før de kan komme til Danmark. Dansk Erhverv anbefaler, at fast track udvides til at omfatte medfølgende ægtefælle og børn evt. i form af en regel om, at der automatisk udstedes et midlertidigt visum til disse familiemedlemmer.

Adgang via beløbssporet -længerevarende ophold
Medarbejder fra et tredjeland, som ansættes på kontrakt i Danmark, venter som hovedregel to til tre måneder på at få et sygesikringsbevis. Da banker i de fleste tilfælde afviser at oprette en bankkonto til udlændinge uden et sygesikringsbevis, selvom de fremviser opholdskort og en ansættelseskontrakt, kan virksomheden ikke udbetale medarbejderen løn de første tre måneder vedkommende er i Danmark. Det findes formodentlig ikke et eneste fortilfælde, hvor indbetaling af løn til en dansk bankkonto kunne have forhindret en overtrædelse af udlændingeloven og derfor forslår Dansk Erhverv, at kravet om at løn for udenlandske medarbejdere skal indbetales på en dansk bankkonto, sløjfes. 

Småjob udløser politianmeldelser
Grænserne for hvilke opgaver og i hvilke sammenhænge en udenlandsk medarbejder arbejder vogtes nidkært. Den amerikanske skatteekspert Brooke Harrington fra CBS, der blev politianmeldt for at holde en oplæg for Folketingets Skatteudvalg er kun et blandt flere eksempler på, at udlændingelovens regler om hvilke opgaver og i hvilke sammenhænge disse opgaver må udføres er for stram. Muligheden for at ansøge om dispensation er ikke fyldestgørende. Dansk Erhverv efterlyser indførelsen af bagatelgrænser, der giver udlændinge, der er ansat på en virksomhed i Danmark, lov til at arbejde f.eks. 200 timer om året i andre sammenhænge end de sammenhænge som ansættelseskontrakten, der er udgangspunkt for opholds- og arbejdstilladelsen, skitserer. Og i forlængelse heraf bør opgaver, der varetages vederlagsfrit, helt undtages for reglerne. 

Manglende registeradgang - grundlag for overtrædelse af udlændingeloven
Der findes ikke et system, der fortæller virksomhederne om eventuelle problemer med opholds- og arbejdstilladelser for deres ansatte. Det er op til virksomhederne at kontrollere, at tingene er i orden og det er administrativt besværligt. I praksis er virksomheden nødt til at kontakte SIRI for at få bekræftet, at virksomhedens udenlandske medarbejderes forhold er i orden måned for måned for at minimere risikoen for at have en medarbejder ansat uden gyldig opholds- og arbejdstilladelse. 

Ændring i ansættelsesforholdet kræver fornyet arbejds- og opholdstilladelse
Ønsker virksomheden at forfremme eller bare ændre en udenlandsk medarbejders jobtitel eller opgaveportefølje, så kræver det en fornyet ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse og betaling af gebyr for denne service hos myndighederne. Dansk Erhverv foreslår, at medarbejdere med opholds- og arbejdstilladelse via beløbsgrænseordningen, som tilbydes samme løn, eller en lønstigning i forbindelse med forfremmelse, andre opgaver eller omplacering i virksomheden, ikke behøver en fornyet arbejds- og opholdstilladelse.

Servicenorm for sagsbehandling hos SIRI
SIRI er ikke altid i stand til at bekræfte om f.eks. en arbejdstilladelse er gyldig, når virksomheder som kontakter dem og sagsbehandlingen i sådanne tilfælde trækker ofte ud. Langvarige sagsforløb belaster virksomhederne administrativt og tvinger dem i tvivlstilfælde til at afskedige medarbejdere, som de gerne vil have fastholdt. Dansk Erhverv foreslår, at der indføres en svarfrist på bindende afgørelser af spørgsmål vedrørende arbejds- og opholdstilladelser på maksimalt 14 dage, hvor efter virksomheden og den medarbejder, som henvendelsen drejer sig om, ikke kan holdes til regnskab for eventuelle overtrædelser indtil sagen af afgjort. 

Ny positivliste
På trods mangel på arbejdskraft inden for 190 forskellige stillingskategorier, ifølge beskæftigelsesministeriets seneste optælling, udgør positivlisten kun 63 stillingskategorier. Dansk Erhverv efterlyser derfor at positivlisten ændres, så den i højere grad afspejler virksomhedernes rekrutteringsudfordringer. En revideret positivliste-ordning kunne se ud som følger: 

Virksomhedernes forgæves rekrutteringer alene er udslagsgivende for, om en stillingsbetegnelse kan komme på positivlisten og ikke antallet af ledige. Og følgende kriterier gøres derudover gældende for at få en ny stillingsbetegnelse optaget på positivlisten:

1) Stillingsbetegnelser med mindst 50 forgæves rekrutteringer på den seneste halv årlige.

2) Rekrutteringsundersøgelse skal omfattes af positivlisten, når stillingerne forud sætter en tre årig uddannelse eller mere.

3) Ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske forhold. 

Talentordning for højtkvalificerede unge
Vi er alt for dårlige til at fastholde udlændinge, som færdiggør en lang videregående uddannelse i Danmark. Derfor vil Dansk Erhverv gerne have indført en særlig beløbsgrænse-ordning for denne gruppe, der tager høje for, at nyuddannede typisk ikke har så høj en startløn, som mere erfarne lønmodtagere på arbejdsmarkedet. Dansk Erhverv foreslår således, at personer som har gennemført en videregående uddannelse og som er maks. 30 år på indrejsetidspunktet og/eller nyuddannede (dvs. maksimalt to år fra eksamenstidspunktet) det første år den pågældende er ansat på en dansk virksomhed skal kunne honorere et indkomstkrav på minimum 323.000 kr. Den pågældende skal herefter løbende dokumentere sit talent ved årligt at stige i løn, således at personen efter et år tjener 344.599 kr., efter to år 365.999 kr., efter tre år 387.400 kr. og efter fire år et beløb svarende til indtægtsgrænsen i beløbsordningen (408.800, 2017-niveau). Ellers skal den pågældende forlade landet.