Selvbestemmelse rimer på BPA

Af: Rasmus Larsen Lindblom, Dansk Erhverv

Flere af velfærdssamfundets ydelser leveres i borgerens eget hjem. Ofte er det gennem et offentlig-privat samarbejde, at eksempelvis mennesker med handicap får støtte. Et eksempel er ledsagerordningen eller Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), som for mange mennesker i dag betyder mere frihed og selvbestemmelse i hverdagen.

Her er det borgeren selv, der ansætter sine hjælpere. Men det er ikke altid lige til at være arbejdsgiver i sit eget hjem og administrere arbejdsmarkedets love og regler.

Derfor blev det i 2009 indført, at private virksomheder kan træde til og varetage alt det et moderne arbejdsmarked kræver, eksempelvis kontrakter, regnskaber og lønkørsler. Tre år efter viste en evaluering, at borgerne med en BPA-ordning oplever en stor lettelse i dagligdagen. 

Med en BPA på Christiansborg 
Sarah Glerup Kristensen er ansat som kommunikations- medarbejder i et partisekretariat på Christiansborg og var i en periode vikarierende folketingsmedlem som den første kørestolsbruger nogensinde. Det ville aldrig være lykkedes uden hendes ledsagere.

"Jeg kan hverken gå, trække vejret uden respirator eller klø mig selv oven på hovedet. Men fordi jeg har hjælpere, jeg selv ansætter, så kan jeg alligevel have et job, et rigt socialt liv og min egen lejlighed, fuldstændig lige som alle andre. Min BPA er forudsætningen for, at mit liv er værd at leve".

Flere af landets virksomheder på handicapområdet supplerer og peger på, at netop aflastningen for borgeren er vigtig.

"Dengang i 2009 var det et kvantespring i handicappedes muligheder, så var der pludselig en ordning for selv at styre sit liv og skabe sammenhæng mellem aktivet og evt. jobtilbud. Det var en nyskabelse i velfærdspolitikken", mener DUOS´s administrerende direktør Jens Hornemann.

Derfor er det da også positivt for branchen, at Folketinget i sidste år vedtog at indføre en tilsyns- og godkendelsesordning for virksomhederne, så branchen får et endnu stærkere fokus på kvalitet, mener Jens Hornemann.

Hos en anden stor virksomhed på området, Olivia Danmark, peger administrerende direktør Jeppe Bo Petersen på, at det forsat er en kompliceret verden. Det er derfor vigtigt, at det er professionelle og fagligt stærke virksomheder, der hjælper borgeren med at administrere en ofte detaljeret lovgivning, siger Jeppe Bo Petersen.

At virksomhederne er vigtige for ordningen kan Sarah Glerup nikke genkendende til. Hun varetog fra den dag, hun fyldte 18 år, alle arbejdsopgiveropgaver, inklusiv lønberegning, udarbejdelse af kontrakter og fokus på arbejdsmiljøreglerne. I dag har hun overdraget den del af ansvaret til en virksomhed. 

Nye vinde for virksomhederne 
Sidste år bød på en række ændringer af rammerne for at drive virksomhed på BPA-området, herunder en ny godkendelsesmodel og tilsyn. Begge dele nødvendige tiltag ifølge branchen. Men det betyder ikke, at hverdagen er uden bekymringer.

LOBPA er foreningsdrevet virksomheder og her fortæller direktør Steen Pihl, at der særligt er to udfordringer for virksomhederne. Dels, at flere kommuner er begyndt at fastsætte betalingen til virksomhederne politisk i stedet for en konkret vurdering af opgavernes omfang og tyngde. 

"Også kommunernes udbetaling af løn til handicaphjælperne varierer i dag på tværs af landet. Intentionen bag loven er ellers klar, nemlig at det skal være muligt for en virksomhed at indgå en overenskomst", siger Steen Pihl og peger på, at det ellers blev slået godt og grundigt fast for to år siden af statsforvaltningen. "Så der er noget at arbejde med for at sikre et moderne arbejdsmarked", slutter Steen Pihl.

Kommunerne - lad os se på tydeligere rammer 
Det er kommunerne, der som alle andre velfærdsydelser, konkret skal vurdere borgerens behov. Og på det grundlag visiterer borgeren til en BPA.

Vi spørger den nyslåede forkvinde for KL’s socialudvalg, borgmester i Roskilde Joy Mogensen, hvordan hun ser BPA-ordningen og samspillet mellem borgere, virksomhed og kommune, når en hjælperordning skal administreres.

"BPA-ordningen er set med kommunernes øjne en succes og en stor hjælp for de borgere, der er omfattet af den. Folketinget har bestemt, at det er op til en lokal politisk prioritering i den enkelte kommunalbestyrelse at udmåle løn og bidrag til arbejdsgiveropgaven indenfor de gældende regler. Derfor er der helt naturligt lokale variationer. For os er det afgørende, at borgeren har sin frihed til at tilrettelægge sin ordning og leve et selvstændigt liv," siger Joy Mogensen.

Arbejdsmarkeds parter - tydeligere rammer for virksomhederne 
Fagforbundet FOA og Dansk Erhverv har fælles overenskomst og følger handicapområdet tæt gennem rådgivning af såvel ansatte og virksomheder. Hos Dansk Erhverv er det afgørende, at virksomhederne får bedre rammer og en mere retvisende udmåling af deres honorar for at hjælpe borgerne.

"Vi oplever, at virksomheder risikerer at tage penge med på arbejdet for at løfte en vigtig samfundsopgave. Det kan naturligvis ikke være rigtigt ", siger Rasmus Kjærhus Nørgaard, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

Hos Dansk Erhverv ser man derfor frem til en god dialog med både Kommunernes Landsforening og landspolitikerne, når Ankestyrelsen senere på året offentliggør en undersøgelse af udmålingerne til borgere såvel som til virksomhederne.

Også hos FOA er det vigtigt, at området er sidestillet med det øvrige danske arbejdsmarked. Her siger formand for social- og sundhedssektoren, Karen Stæhr, "Borgere med handicap fortjener en ordentlig og fleksibel handicaphjælp. Det får de kun ved, at lovgiverne og kommunerne giver både handicaphjælpere og arbejdsgivervirksomheder og - foreninger ordentlige forhold. Her er alt desværre ikke altid i sin bedste orden".

Læs mere om sundheds- og velfærdsteknologi.