{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Er der noget, som økonomer som jeg selv, kan få folk i snak om, så er det udviklingen på boligmarkedet. Vi ved alle, hvad vores egen bolig er værd. Vi ved også, hvad naboens burde koste, og vi føler os alle klogere end den lokale ejendomsmægler, hvis huset nede ad vejen ikke er solgt på to uger.
Selvom vi således alle føler, at vi ved alt, hvad der er værd at vide, så er det nu også meget rart, når der kommer fakta på bordet. Det har vi netop fået i form af tal for udviklingen på boligmarkedet frem til slutningen af sidste år opdelt på kommuner.
Generelt stiger huspriserne i Danmark, og det har de gjort et stykke tid. Over det seneste år er huspriserne på landsplan steget med 5,3 pct., hvilket gør, at priserne nærmer sig niveauet fra før krisen, selvom de endnu ikke er nået derop endnu. Kigger vi på udviklingen vest for Storebælt, så er huspriserne også stigende. Over det seneste år er huspriserne på Fyn og i Sydjylland steget med lidt over 2 pct., kigger vi til Østjylland, så er priserne steget med 4,3 pct., mens de er steget med 3,8 pct. i Vestjylland. Helt mod nord finder vi landsdelen med den højeste prisvækst vest for Storebælt. I Nordjylland er priserne over det seneste år steget med næsten 7 pct.
Nord- og Østjylland er de eneste områder, hvor priserne i gennemsnit er tilbage på niveauet fra før krisen. Selvom man måske straks tænker, at det må være en fantastisk investering at have et hus i Frederikshavn, så skal man være opmærksom på, at det faktisk kun er i Aalborg og på Mors, at priserne er nået op på det højeste niveau nogensinde.
Kigger vi syd for Aalborg, så er der fire kommuner vest for Storebælt, hvor priserne på huse sætter rekord i øjeblikket. Det er Odense, Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Jeg skal ikke lige kunne sige, hvad der er sket på Mors, men ellers er billedet, at det er i kommuner med i forvejen høje boligpriser, at markedet sætter rekord. Faktisk er de dyreste huse vest for Storebælt netop at finde i Aarhus, Skanderborg, Silkeborg, Aalborg og Odense, i nævnte rækkefølge. I Aarhus Kommune koster et hus på 140 kvadratmeter i gennemsnit knap 3 mio. kroner – og husk, at det er et gennemsnit, som inkluderer mere end byen Aarhus, som er dyrere.
Man kan måske undre sig over, at i forvejen dyre områder bliver endnu dyrere. Hvorfor flytter folk ikke bare til Tønder, hvor de billigste huse er at finde? Man kan trods alt få over fire gange så mange kvadratmeter for pengene i Tønder end i Aarhus. Der er flere forklaringer.
Siden starten af 1990’erne har vi set en tendens til, at vi danskere flytter mod de store byer, og da udbuddet af boliger ikke stiger i samme takt som efterspørgslen, så presses prisen op. Urbaniseringen skal ses i lyset af, at uddannelsesniveauet har været stigende, både mor og far har fuldtidsarbejde og vi prioriterer byernes kulturtilbud. Men det er ikke den eneste forklaring på de høje priser. En meget vigtig forklaring er, at renten er så lav, at flere i udgangspunktet har råd til at betale de høje priser i de store byer. Vi har de seneste år haft ekstremt lave renter, og det presser særligt priserne op i de områder, hvor der skal lånes meget for at finansiere boligkøb.
Renten er imidlertid begyndt at stige, så selvom Tønder næppe kommer til at have lige så dyre huse som Aarhus, så er det meget sandsynligt, at prisforskellen vil blive mindsket over de kommende år.
Selvom Aarhus har Jyllands dyreste huse, så er det værd at bemærke, at det er meget dyrere øst for Storebælt. Aarhus er faktisk kun landets 20. dyreste kommune at købe hus i. Danmarks dyreste huse er at finde i Frederiksberg og Gentofte, her er gennemsnitsprisen på henholdsvis 7,6 og 5,7 mio. kroner. Skanderborg, Silkeborg, Aalborg og Odense placerer sig på pladserne 32-35. Tønder kæmper til gengæld med Lolland om at have de billigste huse. Så forskellene er store – men heldigvis er der fremgang overalt.