Gemt

Den årlige inflation faldt for femte måned i træk

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for forbrugerpriserne i Danmark for februar. Det viser, at forbrugerpriserne steg med 0,6 pct. i februar sammenlignet med samme måned sidste år. Det er 0,1 procentpoint mindre end sidste måned. Det er dermed femte måned i træk, at stigningen i de årlige forbrugerpriser falder.

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar af økonom Kristian Skriver Sørensen

Faldet skyldes til dels hovedgruppen bolig, der i denne måned har fået indregnet de årlige huslejestigninger, som trækker betragteligt mindre op i årsstigningen, end vi så i januar måned. I februar var den årlige huslejestigning 1,2 pct., mens den tilsvarende var 1,6 pct. i januar. Vi ser desuden at årsstigningen i fødevarepriserne var på 0,9 pct. i februar, hvilket er lavere end vi så i januar måned, hvor årsstigningen var på 1,6 pct.

Vi kan også se, at lønnen er steget betydeligt mere end priserne i løbet af det sidste år. Lønnen er nemlig steget med 2,2 pct. (4. kvartal 2017 sammenlignet med 4. kvartal 2016). Det betyder, at der i løbet af det seneste år har været fremgang i reallønnen – lønstigning når der er taget højde for prisstigninger. Det giver samlet gode privatøkonomiske forudsætninger for den enkelte familie, der har gode forudsætninger for fremgang i det private forbrug.

Når man ser, hvad inflationen betyder for en almindelig husholdning med 2 voksne og 2 børn og en årlig indkomst på 730.000 kr. før skat, kan vi se, at rådighedsbeløbet bliver udhulet med ca. 2.000 kr. på årsbasis (jf. tabellen nedenfor). Når der tages højde for, at lønnen stiger mere, betyder det at en almindelig familie samlet vil opleve fremgang i rådighedsbehløbet på ca. 7.500 kr. 

Udvikling i rådighedsbeløb for en almindelig familie m. 2 voksne og 2 børn, februar 2017 - februar 2018

 

kr.

Bolig, vedligehold og vandforsyning

                           -1.200

Elektricitet, gas og andet brændsel

                                300

Telefoni, internet og porto

                                200

Anskaffelse og drift af køretøjer

                                400

Pakkerejser, taxi og fly

                              -600

Forsikringer og finansielle tjenester

                              -300

Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester

                                400

Fødevarer, drikkevarer og tobak

                              -600

Restauranter og hoteller

                              -400

Beklædning og fodtøj

                                    -  

Fritid, kultur, sport, have og kæledyr

                               -100

Sundhed

                               -100

Undervisning

                                    -  

Andre varer og tjenester

                                100

Inflationens betydning for rådighedsbeløbet

                        -2.000

 

 

Lønudviklingens betydning for rådighedsbeløbet

                          9.500

 

 

Samlet udvikling i rådighedsbeløbet i løbet af det sidste år

                           7.500

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, forbrugerprisindeks samt DA's lønstatistik.

NoteEn almindelig familie med 2 voksne og 2 børn er her antaget, at have en samlet indkomst på 730.000 kr. før skat, efter pensionsindbetalinger. Lønudviklingen før skat er baseret på stigningen fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017. 

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil