{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
En virksomhed skulle betale 6 måneders løn for at opsige en gravid medarbejder, selvom opsigelsen var begrundet i samarbejdsvanskeligheder.
Ifølge ligebehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke opsige en medarbejder på grund af graviditet eller barsel. Hvis en medarbejder opsiges under graviditet eller orlov på grund af barsel, er det op til arbejdsgiveren at bevise, at opsigelsen hverken helt eller delvist er begrundet i disse forhold.
Bedømmelsen af, om arbejdsgiveren har løftet sin bevisbyrde, beror på en samlet vurdering af sagen. Her har det ofte afgørende betydning, om arbejdsgiveren havde kendskab til graviditeten på tidspunktet for opsigelsen.
Sagen kort
Sagen drejer sig om en kvindelig socialrådgiver, som knap 3 uger efter sin ansættelse blev opsagt af en kommune på grund af samarbejdsvanskeligheder.
Kvinden havde til et teammøde den 16. marts 2017 udtalt sig kritisk om ledelsen, hvorfor hun samme dag blev kaldt til et møde med sin teamleder. Under mødet blev der opnået en fælles forståelse for, at utilfredshed fremadrettet skulle adresseres direkte til ledelsen. Der blev skrevet et referat af mødet, hvor det fremgik, at både kvinden og teamlederen var tilfredse med at have talt om situationen.
Dagen efter blev kvinden indkaldt til et nyt møde, hvor hun blev orienteret om, at ledelsen påtænkte at opsige hende på grund af samarbejdsvanskeligheder relateret til hendes udtalelser den 16. marts 2017.
Kvinden oplyste først den 20. marts 2017 pr. mail til ledelsen, at hun var gravid. Efter drøftelser med kvinden om den påtænkte opsigelse, blev hun opsagt den 7. april 2017.
Kvinden indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet, da hun mente, at opsigelsen var begrundet i hendes graviditet.
Efter hendes opsigelse havde hun søgt flere stillinger hos kommunen, som hun modtog flere afslag fra. Kvinden klagede derfor også over disse afslag, da hun mente, at der i afslagene var lagt vægt på hendes graviditet.
Vidste arbejdsgiveren, at den kvindelige socialrådgiver var gravid?
I sager om opsigelse af gravide medarbejdere har det ofte afgørende betydning, om arbejdsgiveren på tidspunktet for opsigelsen havde kendskab til graviditeten. I den konkrete sag orienterede den kvindelige socialrådgiver først ledelsen om sin graviditet 4 dage efter, at ledelsen meddelte hende, at de havde påtænkt at opsige hende.
Under sagen fremlagde hun fotos af sig selv i helfigur og oplyste, at billederne var taget den 20. marts 2017. Hun oplyste endvidere, at flere kolleger havde kendskab til hendes graviditet. Flere kolleger havde spurgt til hendes fysiske fremtoning, hvortil hun ærligt havde oplyst, at hun var gravid.
Ligebehandlingsnævnet vurderede på den baggrund og efter sagens oplysninger i øvrigt, at ledelsen må have været bekendt med den kvindelige socialrådgivers graviditet også på det tidspunkt, hvor ledelsen meddelte hende, at de påtænkte at afskedige hende.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet lagde herefter til grund, at kvinden var gravid på opsigelsestidspunktet, og det var derfor kommunen, der skulle løfte bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i medarbejderens graviditet.
Nævnet vurderede, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad kunne godtgøre, at opsigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i kvindens graviditet, idet de lagde vægt på, at kommunen ikke kunne dokumentere, at udtalelserne fra kvinden havde haft en betydning for samarbejdet, og at de heller ikke kunne dokumentere, at der havde været andre episoder med samarbejdsvanskeligheder.
Nævnet lagde derudover forløbet den 16. marts 2017 og den nære tidsmæssige sammenhæng med opsigelsen til grund for deres vurdering.
Da nævnet vurderede, at kommunen havde tillagt kvindens graviditet betydning i forhold til opsigelsen, dømte de kommunen til at betale en godtgørelse på 195.000 kr. til kvinden, svarende til 6 måneders løn.
Nævnet gav dog ikke kvinden medhold i, at kommunens mange afslag var begrundet i hendes graviditet.
Dansk Erhverv vurderer
Afgørelsen er i tråd med tidligere praksis, som bekræfter, at bevisbyrden for virksomheden er tung at løfte, når man ønsker at opsige en medarbejder, der er gravid eller afholder barsel.
Afgørelsen er et eksempel på de situationer, hvor virksomheder kan blive omfattet af den tunge bevisbyrde, selvom medarbejderen endnu ikke har orienteret ledelsen om graviditet, hvis det efter en konkret bevisvurdering kan lægges til grund, at ledelsen alligevel måtte kende til graviditeten.
Dansk Erhverv anbefaler altid vores medlemsvirksomheder at rette kontakte os, inden der træffes beslutning om opsigelse af en medarbejder, der er gravid eller afholder barsel.