Gemt

20.600 solgte biler i august - sætter bilsalget rekord i år?

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for udviklingen i bilsalget frem til og med august i år.

Nyhed

dagens økonomiske kommentar den 7. september 2018

De nyeste tal viser, at antallet af nyregistrerede biler i august endte på 20.600, når der tages højde for den normale sæsonudsving – det er hele 9 pct. højere end i juli. Sidste år tog bilsalget et dyk i august og september ovenpå politiske diskussioner om lavere registreringsafgift. Derfor blev der i august i år solgt hele 5.700 flere biler end i august sidste år – det svarer til hele 38 %.

I løbet af årets første otte måneder blev der solgt 155.400 nye biler. Det er 3.800 biler flere end samme periode sidste år – svarende til 2,5 pct. Det er de bedste første 8 måneder, bilsalget nogensinde har haft herhjemme. Bilsalgets 8 første måneder peger i retning af at vi får rekord højt bilsalg i år. Der er også mange familier, der i øjeblikket har gode privatøkonomiske forudsætninger for at købe ny bil. Beskæftigelsen er rekord høj, ledigheden er lav samtidig er der pæn reallønsfremgang herhjemme.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kristian Skriver

Seniorøkonom
Medarbejderprofil