Høj vækst i dansk økonomi i 4. kvartal - årsvæksten er lav, men skyldes bl.a. tekniske forhold

Danmarks Statistik har torsdag offentliggjort det andet bud på væksten i 4. kvartal i år. Det giver en mere præcis indikation for, hvordan dansk økonomi har udviklet sig i 4. kvartal, og samtidig får tal for hvad der har trukket væksten. Mandagens tal viser, at dansk økonomi slutter 2018 af med høj vækst i 4. kvartal på 0,7 pct. – det er en anelse lavere end BNP-indikatoren fra et par uger siden, der viste vækst på 0,8 pct. i 4. kvartal.

Den højere vækst i 4. kvartal er i sær trukket af fremgang i eksporten på 0,9 pct. Det er egentlig overraskende, at der er så pæn fremgang i eksporten. Det tyder derfor på, at dansk økonomi har klaret sig godt trods flere af vores vigtigste afsætningsmarkeder i Europa begyndte at vise svaghedstegn i sidste halvår af 2018. Det skyldes, at den danske vareeksport, der steg med 2,2 pct. i 4. kvartal. Den danske vareeksport består i dag i højere grad af medicin og vindmøller, der ikke er lige så afhængige af udviklingen i konjunkturerne som andre typer af varer. Det giver en mere stabil udvikling i eksporten herhjemme. Trods den lavere vækst i Europa ikke umiddelbart gav anledning til lavere vækst herhjemme, så frygter vi, det vil ske i 2019. Når man spørger erhvervslivet tyder det også på dette. I går fik vi tal for udviklingen i erhvervstilliden herhjemme, der viste, at erhvervslivets optimisme fortsatte med at falde. Den mindre optimisme har ramt alle dele af dansk erhvervsliv. Industrien, serviceerhvervene og byggeriet er i dag alle mindre optimistiske end for et år siden. Det er generelt ikke godt nyt for danske virksomheder, der eksporterer til vores nabolande, når væksten i Europa går ned i et lavere gear. Det gør det mere vanskeligt for danske virksomheder, at afsætter varer og tjenester på vores vigtigste eksportmarkeder.

Med tallet for 4. kvartal har vi samtidig tal for udviklingen i BNP samlet set i 2018. Det viser, at væksten i 2018 endte på 1,2 pct. Det kommer efter 3 år, hvor væksten i alle årene har været over 2 pct. Det viser dermed umiddelbart, at væksten i dansk økonomi gik ned i gear 2018. Det er dog særligt trukket ned af tekniske forhold. For det første er der endnu ikke grundlag for at periodisere en ekstraordinær patentbetaling, der i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Hvis patentbetaling periodiseres forventes det at øge væksten i 2018 med 0,4 pct.-point. Væksten i 2018 er dermed ikke lige så skidt, som det billede tallene umiddelbart tegner. Væksten fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 er på 2,2 pct., hvilket er en meget pæn vækst.

Vi taler generelt om at dansk økonomi kører på to hovedmotorer: eksporten og det private forbrug. Over de senere år har begge hovedmotorer bidraget til fremgangen herhjemme, men det er dog eksporten, der har haft det største bidrag. Med den lavere vækst i Europa forventer vi, at det i år bliver byttet rundt, så det i højere grad er fremgang i det private forbrug, der trækker væksten herhjemme. Vi har stadig gode betingelser for fremgang i det private forbrug; beskæftigelse sætter rekord måned efter måned, ledigheden er lav og reallønnen stiger. Det giver lidt flere penge mellem hænder for mange husholdninger, som formentlig vil øge forbruget herhjemme. Vi har også set, at i år steg privatforbruget med 1,7 pct. Husholdningerne har både øget forbruget af tjenester og andre varer end køretøjer.

Det er dog vigtigt at påpege, at det fortsat er meget tidlige BNP-tal fra Danmarks Statistik, som er forbundet med betydelig usikkerhed. Vi har efterhånden set flere eksempler på større revisioner af Nationalregnskabet. Senest i november sidste år, hvor Danmarks Statistik kom med betydelige opjusteringer af væksten de senere år, hvilket til sammen løftede dansk produktion med 28 mia. kr. Det er derfor nødvendigt at se på andre nøgletal end blot BNP, når der temperaturen skal tages på dansk økonomi. Her har udviklingen i beskæftigelsen vist sig at være troværdig.