Uhyre lav inflation giver børnefamilier 7.500 kr. mere til forbrug i år

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerprisinflationen steg med 0,4% i august. Det er samme lave inflation som i juli. Det betyder, at vi fortsat har det laveste inflationsniveau siden oktober 2016, og at vi nu igen er besnærende tæt på et rekord lavt niveau for inflationen herhjemme.

Det er overraskende, at inflationen nu flirter med et nyt historiske bundniveau på et tidspunkt hvor dansk økonomi har befundet sig i et solidt økonomiske opsving over en årrække. Den lave inflation i august kan primært tilskrives lave prisændringer på tøj og sommerhuse i august. Dertil spiller det også en rolle, at stigningstakten i huslejerne er faldet markant i år.

Udsigt til lidt højere inflation – højere cigaretpriser vil løfte inflationen fra 2020 og frem
Selv om inflationen er faldet til et lavt niveau hen over sommeren, så forventer vi fortsat en svagt tiltagende inflation over de kommende måneder. Presset på arbejdsmarkedet har generelt været tiltagende over de seneste år, hvilket normalt skulle give anledning til et øget pres på forbrugerprisinflationen. Når det er sagt, så er der kun udsigt til en beskeden fremgang i forbrugerpriserne i år. For året samlet set forventer vi en forbrugerprisinflation på lige under 1,0%.

Kigger vi ind i 2020 forventer vi at inflationen vil tiltage til knap 1,2%. Det er dog en prognose, der er forbundet med politisk usikkerhed. Der er forlydende om, at regeringen ønsker at hæve prisen på en pakke cigaretter med 10 kr. til i alt 50 kr. Forhøjelsen skal løbende ske fra 2020 til 2023. Det svarer til en prisstigning på 25%. Det vil isoleret set kunne løfte forbrugerprisinflationen med ca. 0,1% i hvert af årerne fra 2020 til 2023. Der er generelt et politisk flertal for at hæve prisen på en pakke cigaretter. Der er dog endnu ikke politisk enighed om hvor meget prisen på en pakke cigaretter skal stige. Tidligere har en prisstigning på 20 kr. været på tale, hvilket vil kunne øge det årlige inflationsbidrag til ca. 0,2%.

Lav inflation giver en typisk børnefamilie en årlig reallønsfremgang på 7.500 kr.
Nu og her bør danskerne dog glæde sig stort over den lave inflation, da det sikrer dem betydeligt flere penge mellem hænderne. Med en inflation på i underkanten af 1% i år og en lønvækst på ca.2,5% er der udsigt til pæn reallønsvækst på den gode side af 1,5%. Det er en reallønsfremgang, der ligger over det historiske gennemsnit.

Et lille regneeksempel viser at den lave inflation giver en typisk børnefamilie mærkbar besparelse i husholdningsbudgettet. En typisk dansk familie med to voksne og børn har ifølge tal fra Danmarks Statistik et årligt forbrug på ca. 450.000 kr. Den ventede fremgang i forbrugerpriserne på knap 1% i år betyder altså at deres forbrug vil blive ca. 4.500 kr. dyrere i år. Et gennemsnitligt par med to børn har ifølge Danmarks Statistik samtidig en årlig lønindkomst efter skat på ca. 485.000 kr. Med udsigt til en lønvækst på ca. 2,5% i år vil familiens årlige lønindkomst efter skat altså stige med ca. 12.000 kr. i år. Det betyder, at en gennemsnitlig børnefamilies årlige købekraft som følge af reallønsfremgangen alene vil stige med ca. 7.500 kr. i år.

Danskernes privatøkonomi må da også siges at være bomstærk i øjeblikket. Udover at danskernes realløn stiger pænt, så er renterne historisk lave og såvel boligpriserne som beskæftigelsen stiger fortsat i størstedelen af landet. Det seneste tydelige rentefald har dertil resulteret i en massiv konverteringsbølge, hvor boligejerne har kunne fastlåse renten til et historiske lavt niveau. Det giver naturligvis anledning til en betydelig rentebesparelse i boligejernes husholdningsbudget. Det betyder også, at der burde være lagt i kakkelovnen til en fornuftig forbrugsvækst på i omegnen af 2% i år.

Den fortsat lave inflation giver dermed også en hjælpende hånd til dansk økonomi i en situation, hvor det globale opsving viser stadig mere tydelige svaghedstegn. Det er naturligvis positivt, og dansk økonomi fremstår da også samlet set i robust form til at modstå en eventuelt globalt tilbageslag.