Regeringens økonomiaftale med kommunerne bliver afgørende for lokale arbejdspladser

Selvom COVID-19 har vendt op og ned på det danske samfund, lever enkelte begivenheder fra det politiske årshjul videre. En af disse er regeringens økonomiaftale med kommunerne, hvor parterne forventes at skulle til forhandlingsbordet i løbet af de kommende uger.

Af Morten Jung, Markedschef

Årets økonomiforhandlinger bliver yderst kritiske i forlængelse af COVID-19, da kommunerne har fået flere opgaver. Først og fremmest vender kommunerne tilbage til en stigende ledighed, der skal håndteres i forlængelse af krisen. Der skal ganske enkelt sættes gang i hjulene lokalt.

Grønne investeringer skal sætte gang i økonomien
Vi skal sætte gang i økonomien, og vi skal sætte gang i den grønne omstilling. Derfor er det på tide, at vi gør det attraktivt for kommunerne at involvere sig i grønne OPP-projekter. Konkret foreslår vi, at kommunerne skal have mulighed for at blive fritaget for de normale rammer for anlægs- og driftsudgifter i forbindelse med grønne OPP-projekter. Dette på betingelse af, at kommuner i stedet finansierer projekterne med midler fra de kommunale kassebeholdninger. På denne måde får vi sendt en del af de milliarder, der i øjeblikket ligger i kommunernes kassebeholdninger, ud at arbejde i en grøn genstart af samfundsøkonomien.

Desuden anbefaler Dansk Erhverv, at der i forbindelse med økonomiaftalerne aftales et fælles langsigtet mål om, at 50 pct. af alle konkurrenceudsatte offentlige opgaver i 2030, skal være udbudt med krav til C02-reduktion i opgaveløsningen. For at understøtte målsætningen bør dette indføres som krav i økonomiforhandlingerne, og der bør årligt ifm. forhandlingerne følges op på målsætningen.

Garantifond vil fremme forudbetalinger
For at holde hånden under lokale virksomheder har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier givet kommunerne mulighed for at betale leverandører forud. Alligevel oplever en del af vores medlemsvirksomheder, at mange kommuners vilje til at betale forud til leverandører er til at overse. Det kan skyldes en generel frygt hos kommunerne for, om de vil få mulighed for at få udført forudbetalte ydelse efter nedlukningen, da COVID-19 kan betyde ændrede betingelser eller i værste fald konkurs for de leverandører, som kommunerne i givet fald vil forudbetale for ydelser.

Det vil være fatalt, hvis kommunerne tager denne frygt videre i genåbningsforløbet, da lokale virksomheder også i denne periode vil have behov for likviditet. Derfor foreslår vi, at der oprettes en statslig garantifond til forudbetalinger. Formålet er at få staten til at dække eventuelle forudbetalinger, der risikerer at gå tabt af COVID-19. På denne måde holdes hånden under lokale virksomheder samtidigt med, at kommunerne risikofrit kan få skubbet gang i forudbetalingerne og tilføre private leverandører tiltrængt likviditet.

Lad de private aktører styrke beskæftigelsen
Særligt på beskæftigelsesområdet bør kommunerne prioritere samarbejdet med de private aktører, der har oplevet store udfordringer med udsættelser og annulleringer af opgaver under COVID-19. Derfor vil det være oplagt at anvende private aktører til at bekæmpe den stigende ledighed. Vores medlemsvirksomheder har erfaringerne til at kunne bistå kommunernes beskæftigelsesindsats i tider som disse, og kommunerne bør derfor køre et tæt parløb med de eksterne aktører, så jobcentrene ikke overbebyrdes i den gradvise genåbning af Danmark.

Rengøring må prioriteres
Da hygiejne er blevet nævnt som et af de absolutte supervåben mod COVID-19, må det det forventes, at de skærpede rengøringskrav til offentlige institutioner i et vidt omfang vil blive fastholdt. Det giver en økonomisk udfordring, da den øgede rengøring på de kommunale institutioner i første omgang er finansieret med et trecifret engangsbeløb til kommunerne. Hvis de nye standarder skal være permanente, vil det derfor kræve, at midlerne også prioriteres til det. Samtidigt er det også afgørende, at midlerne allokeres til alle institutioner, såvel som offentlige, selvejende og private, så der ikke skabes et A- og B-hold.

Begge dele vil kræve, at både kommuner og stat er tydelige om, at disse midler allokeres til rengøring – og kun rengøring – så pengene ikke indgår som et rammebeløb, der spredes ud over forskellige områder og konti. Det vil give usikkerhed om det økonomiske grundlag og i værste fald kunne koste arbejdspladser hos de lokale virksomheder, der spiller en nøglerolle i, at de offentlige institutioner kan leve op til de nye rengøringsstandarder.