Dansk Erhverv ser positivt på EU-Kommissionens nye digitale strategi

Kommissær Margrethe Vestager lancerede den 19. februar EU-Kommissionens strategi for at sætte EU på det digitale verdenskort. Dansk Erhverv ser generelt positivt på udspillet og ser frem til den endelige udformning af reglerne.

Onsdag den 19. februar lancerede kommissær Margrethe Vestager sit “white paper” for EU-Kommissionens nye digitale strategi, der er en stor pakke bestående af blandt andet uddannelse, forskning, bredbånd, en datastrategi og en opvarmning til regulering af kunstig intelligens. Dansk Erhverv har dykket ned i de enkelte forslag og ser generelt positivt på udspillet.

Til en analyse af de enkelte forslag kan juleaften og den dertilhørende gaveudveksling bruges som en glimrende metafor: Selv om aftenen rummer mange gode gaver, så er der typisk også velmente gaver, som skal returneres eller ikke helt rammer rent og derfor skal byttes til en anden farve eller størrelse. Analogien beskriver præcist, hvor vi står lige nu med en omfattende høringsproces og opfølgende diskussioner, før tankerne fra Vestager & co. bliver konkret politik og giver forretningsnær værdi.

Læs hele strategien her: Et Europa, der er klar til den digitale tidsalder.

Dansk Erhvervs generelle anbefalinger
EU-Kommissionen har store ambitioner om at sætte Europa på det digitale verdenskort og fremlægger en grundlæggende sund og ambitiøs plan, som Dansk Erhverv bakker op om. Strategien bygger generelt på europæiske værdier som frihed, frihandel, fair konkurrence og regulering, som vil give værdi for alle – store som små – virksomheder og borgere.

Dansk Erhverv finder det fundamentalt i en digital tidsalder, at forbrugere kan stole lige så meget på digitale produkter og services som fysiske. Derfor er det kærkomment, at EU-Kommissionen vil sætte fokus på forbrugersikkerhed og især regulering af platforme. Der er behov for at være opmærksom på de risici, Europas forbrugere udsættes for, som følge af de globale handelsplatforme, og for at sikre håndhævelse af sikkerhedslove – også i forhold til varer, der stammer fra tredjelande.

Dansk Erhverv ser store muligheder i EU-Kommissionens strategi, men opfordrer til, at tiltagene i strategien får en levetid ud over de planlagte fem år. Kommissionen bør sikre sig, at ethvert tiltag som led i denne strategi også har et langsigtet mål.

Fair konkurrence med et “level playing field”
Den digitale tidsalder er over os, og det er afgørende vigtigt, at vi bestræber os på – både fra dansk, men i særdeleshed også fra europæisk side – at sikre, at vi både understøtter den digitale udvikling og samtidig sikrer, at den naturlige og helt berettigede fascination af de nye innovative digitale forretningsmodeller ikke fører til ulige konkurrence mellem virksomheder, der opererer offline og online.

Dansk Erhverv har derfor med glæde noteret, at EU-Kommissionen i dets strategi lægger op til, at der skal være et “level playing field” for alle virksomheder, uanset hvor store de er, og uanset om virksomheden opererer fysisk eller digitalt. Dertil foreslår Dansk Erhverv, at lovgivningen som udgangspunkt skal formuleres teknologineutralt, så reglerne gælder uanset teknologi og medie, og at hensyn til for eksempel produktsikkerheden fortsat beskyttes.

Især EU-Kommissionens fokus på fair vilkår for SMV’er er kærkomment, da det vil skabe grobund for nye virksomheder. Det er en stigende udfordring, at megen EU-regulering er så kompliceret, at det kræver ansættelse af jurister for at leve op til reglerne, hvilket gør det særlig svært for SMV’erne. Det er væsentligt, at de konkrete initiativer, som skal udmøntes som følge af denne strategi, bliver enkle at gennemføre og ikke påfører virksomhederne unødvendige byrder. Dette skal være med til at sikre, at alle virksomheder, uanset størrelse, kan være med.

Øget datadeling må ikke forværre konkurrencevilkårene
Dansk Erhverv er enige med EU-Kommissionen i, at datadeling i højere grad kan og bør være medvirkende til, at EU fremover kommer til at spille en større rolle i den data-agile økonomi, end hvad hidtil har været tilfældet. Når der tales om deling af data, er det naturligvis væsentligt at se på, hvilke data vi taler om. Strategien inddeler ganske fornuftigt dataene ind efter, hvem der har indsamlet dataene. Dansk Erhverv deler EU-Kommissionens opfattelse af, at det skal være langt nemmere at få adgang til offentlige data (G2B-data), mens det straks er forbundet med større vanskeligheder at argumentere for en let og fri adgang til B2B-data.

Dansk Erhverv er ikke tilhænger af, at virksomheder generelt skal kunne tvinges til at afgive data, de selv har indsamlet og bearbejdet. Dataindsamlingen og bearbejdningen er tit sket på baggrund af omfangsrige overvejelser og betragtelige investeringer. Det bør derfor kun ske under særlige omstændigheder og kun mod rimelig kompensation. Dansk Erhverv har derfor med glæde noteret sig EU-Kommissionens synspunkt om, at de virksomheder, der afstår data skal kompenseres for eksempel ved, at dem, der lægger data ind, også får adgang til den data, andre virksomheder har lagt ind, eller ved en form for modtagelse af licensbetaling. Der bør dog naturligvis tages højde for, at virksomheder også kan være konkurrenter. En konkurrent må ikke kunne tiltvinge sig adgang til data – ej heller mod kompensation – fra en anden virksomhed. Det vil stride mod grundlæggende konkurrenceret.

Statsstøtte er ikke den rette vej for udrulning af 5G
Det er overordnet meget positivt, at EU-Kommissionen anerkender betydningen af den digitale infrastruktur for Europas digitale fremtid og behovet for at udbygge strategiske kapaciteter som fibernet og 5G (og på sigt 6G). Dansk Erhverv er enig i behovet for at sætte gang i investeringerne, men mener ikke, at statsstøtte til at fremme udrulningen er den rette løsning.

Teleselskaberne har øget deres investeringer i fiber- og 5G-udrulning betydeligt inden for det seneste år, og konkurrence fra statsstøttede projekter kan potentielt underminere den positive udvikling og være i strid med statsstøttereglerne. Eventuelle offentlige investeringer i infrastruktur bør i stedet målrettes meget præcist til områder, hvor ingen markedsaktører har planer på kort eller lang sigt om at investere.

Brug for digitalt kompetenceløft
Der er brug for et bredt digitalt kompetenceløft på tværs af uddannelser – fra folkeskole, over ungdomsuddannelser og videregående uddannelser til voksen- og efteruddannelse. Det handler om alt fra teknologiforståelse i grundskolen til stærke digitale ungdomsuddannelser og uddannelse af flere it-specialister.

Det gælder således digitalisering i almindelighed, og altså også kunstig intelligens. Fremtiden fortæller os, at 9 ud af 10 jobs kræver digitale færdigheder, mens 44 procent af EU's borgere dog stadig ikke engang har grundlæggende digitale færdigheder. Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen lægger vægt på dannelse af færdigheder inden for digitalisering.

Stort potentiale i kunstig intelligens
Dansk Erhverv er helt enig med EU-Kommissionen i, at EU ikke skal tage til takke med at være passive brugere af avancerede digitale teknologier som kunstig intelligens, men at europæiske virksomheder skal være aktive udviklere og producenter.

Det kræver blandt andet, at vi lægger os i selen på forskning. EU-Kommissionens opgør viser, at “some €3.2 billion were invested in AI in Europe in 2016, compared to around €12.1 billion in North America and €6.5 billion in Asia”. Det skal være langt mere attraktivt at investere i forskning og udvikling, og Dansk Erhverv foreslår derfor at give 130 procent fradrag for investeringer i forskning og udvikling, så vi kan få vendt denne udvikling.

Derudover mener Dansk Erhverv, at EU’s risikobaserede tilgang til regulering af kunstig intelligens er fornuftig. EU-Kommissionen ønsker ikke at regulere enhver anvendelse af kunstig intelligens, men afgrænser sig til at stille krav til særligt udvalgte ”high risk AI applications”, hvor kunstig intelligens anvendes i en kritisk sektor på kritiske funktioner, som ikke allerede er dækket af anden regulering. Hvis virksomhedernes brug af kunstig intelligens falder uden for ”high risk applications”, lægger EU-kommissionen op til, at der ikke skal reguleres, men i stedet gøres brug af en frivillig certificerings- eller mærkningsordning. Dansk Erhverv bakker kraftigt op om tilgangen og glæder sig i den forbindelse over, at EU-Kommissionen har bemærket det initiativ, som Dansk Erhverv har taget sammen med DI, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk om at etablere en generel mærkningsordning for it-sikkerhed og digital ansvarlighed.
Ovenstående anbefalinger til strategien er ikke en udtømmende liste, hvorfor det anbefales at læse de fulde høringssvar fra Dansk Erhverv.

Læs alle høringssvar her:

• Høring vedr. EU-Kommissionens meddelelse ”Shaping Europe’s Digital Future” (COM(2020) 67 final)
• Høring vedr. EU-Kommissionens meddelelse ”A European strategy for data” (COM(2020) 66 final) 
• Høring vedr. EU-Kommissionens meddelelse ”On Artificial Intelligence - A European approach to excellence and trust” (COM(2020) 65 final)