Gemt

Har Arbejdstilsynet tilbudt din virksomhed et aftaleforløb?

02. november 2020

Arbejdstilsynet har siden den 1. september 2020 kunnet tilbyde virksomheder et aftaleforløb.  

 

Et aftaleforløb tilbydes: 

  • Hvis Arbejdstilsynetpå et tilsynsbesøg har konstateret, at virksomheden har et komplekst arbejdsmiljøproblem, og Arbejdstilsynet samtidig vurderer, at problemet også kan være i andre dele af virksomheden.  

Der indgås en Aftale om spredning;  

  • Virksomheden forpligter sig til at løse et komplekst arbejdsmiljøproblem på forskellige arbejdssteder og -afdelinger i virksomheden. Virksomheden vælger selv det antal arbejdssteder og –afdelinger, der skal være omfattet af aftalen. 
  • Arbejdstilsynet forpligter sig til at give vejledning, så virksomheden kan arbejde med løsningen af problemet.
  • Hvis Arbejdstilsynetpå et tilsyn har fået mistanke om, at virksomheden har et komplekst arbejdsmiljøproblem, men endnu ikke har afdækket, om der er en overtrædelse af reglerne.  Det kan fx være inden for psykisk arbejdsmiljø. Der indgås en Aftale ved mistanke:  
    • Virksomheden forpligter sig til at få løst et arbejdsmiljøproblem, hvor det ikke er afdækket, om der er en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. 
    • Arbejdstilsynet forpligter sig til at give vejledning, så virksomheden kan arbejde med løsningen af problemet.

Dansk Erhverv formoder, at Arbejdstilsynet bruger afgrænsningen af komplekse arbejdsmiljøproblemer, som defineret her og indenfor bl.a. følgende arbejdsmiljøområder; problemer i det psykiske arbejdsmiljø, ergonomi, indeklima, støj, tekniske hjælpemidler m.fl. 

Vær opmærksom på, at et aftaleforløb ikke er en afgørelse, og kan derfor ikke påklages.  

Virksomheden kan opsige aftalen til enhver tid, det samme kan Arbejdstilsynet, hvis væsentlige forhold ikke er opfyldt.  

Hvis Arbejdstilsynet finder anledning til at afgive et strakspåbud eller et forbud anses aftalen som annulleret, dog hvis aftaleforløb om spredning er det kun den pågældende p-enhed, hvor strakspåbud eller forbud er afgivet, der træder ud af aftalen.  Aftalen fortsætter for øvrige p-enheder og/eller afdelinger omfattet af aftalen.

Arbejdstilsynet forpligter sig til at give vejledning. Virksomheden vælger selv, om der er behov for tilsynets vejledning, men Arbejdstilsynet vil ca. 1/3 inde i den periode virksomheden har til at løse sit problem, kontakte virksomheden for at tilbyde hjælp og vejledning til arbejdet. AT står også til rådighed med hjælp og vejledning i den periode, hvor virksomheden overvejer, om virksomheden vil tage imod tilbuddet om en aftale. 

Vær opmærksom på, at Arbejdstilsynet vil kunne benytte de informationer, der er givet i deres vejledning af virksomheden ved evt. senere afgivelse af påbud. 

Dansk Erhverv foreslår, at virksomheden gør sig følgende overvejelser, hvis tilbud om aftale: 

  • Er virksomheden enig i, at der er et arbejdsmiljøproblem, og ønsker virksomheden at arbejde hermed?
  • Er virksomheden allerede i gang med en arbejdsmiljøindsats ift. Arbejdsmiljøforholdet?
  • Er virksomheden enig i, at arbejdsmiljøforholdet er til stede på andre p-enheder?
  • Kan arbejdsmiljøforholdet løses indenfor aftalens tidsramme?

 

Arbejdstilsynet oplyser at aftaleprocessens forløb ser ud som følger: 

  1. Tilsyn:Arbejdstilsynet får på et tilsyn mistanke om, at jeres virksomhed har et komplekst arbejdsmiljøproblem, fx inden for psykisk arbejdsmiljø. Den tilsynsførende tager en dialog med virksomheden for at finde ud af, om det kunne være relevant at tilbyde jer at få et aftaleforløb. 
  2. Aftale:Virksomheden får et brev med et tilbud om at indgå i et aftaleforløb. I brevet er der et link til Arbejdstilsynets selvbetjeningsløsning ”Arbejdsmiljø i din virksomhed” (ADVI), og her kan virksomheden acceptere tilbuddet. Hvis virksomheden ikke ønsker at indgå aftalen, vil virksomheden modtage et nyt besøg, når fristen for at indgå aftalen er udløbet. 
  3. Vejledning: 1/3 inde i den periode virksomheden har til at løse sit problem, kontakter AT virksomheden for at tilbyde hjælp og vejledning til arbejdet. AT står også til rådighed med hjælp og vejledning i den periode, hvor virksomheden overvejer, om virksomheden vil tage imod tilbuddet om en aftale.
  4. Kontrol:Når aftalen er udløbet, kommer AT på besøg igen for at sikre, at virksomheden har forbedret sit arbejdsmiljø. Hvis forholdene ikke er i orden, vil virksomheden få en afgørelse om at rette op på det, og virksomheden vil ikke blive tilbudt nye aftaler om løsning af eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden for de næste 12 måneder. 

 

Hvis spørgsmål til Arbejdstilsynets tilbud om aftaler kan Dansk Erhverv Arbejdsmiljø kontaktes på tlf. nr. 33746000 eller hotline@danskerhverv.dk.