BNP opjusteret med 20,5 mia. kr. i 2019

Danmarks Statistik har onsdag offentliggjort reviderede tal for nationalregnskabet. Det er vild læsning, der viser, at BNP-væksten i 2019 er blevet opjusteret fra 2,3% til 2,8%. Samtidig er BNP-væksten i 2017 blevet nedjusteret med 0,8 procentpoint til 2,8, mens BNP-væksten for 2018 er blevet nedjusteret med kun 0,2 procentpoint til 2,2%. Det betyder, at BNP-niveauet i 2019 med et trylleslag er blevet løftet med hele 20,5 mia. kr. målt i løbende priser.

Danmarks Statistik oplyser ikke direkte årsagen opjusteringen. Men opjusteringen skal bl.a. ses i sammenhæng med, at overskuddet på betalingsbalancen i 2019 er blevet opjusteret med 27 mia. kr.

Status er dermed nu, at 2019 bød på den højeste BNP-vækst siden 2016. Det er naturligvis en positiv nyhed, men opjusteringen betyder desværre også, at vi nu skal nedjustere vækstskønnet for 2020. BNP-niveauet i slutningen af 2019 er simpelthen højere, end vi tidligere troede, hvilket mekanisk trækker årsvæksten i 2020 ned. Et forsigtigt bud er, at BNP-væksten i år skal nedjusteres med i omegnen af 0,5 procentpoint. Det betyder, at de nuværende vækstskøn for BNP-væksten i år på ca. -4,5% skal nedjusteres til ca. -5,0%.

På fire år er BNP af fire omgange nu blevet opjusteret med i alt 118 mia. kr.
Det er desværre langt fra første gang, at BNP-tallene har undervurderet opsvingets styrke. Danmarks Statistik har over de seneste fire år af fire omgange foretaget markante ekstraordinære opjusteringer af BNP-tallene. Tilbage i november 2016 blev BNP-væksten i årerne fra 2013 til 2015 opjusteret markant, hvilket løftede BNP-niveauet i 2015 med hele 41,8 mia. kr. (løbende priser). Den næste ekstraordinære revision kom i november 2018, hvor BNP-væksten i årerne 2015 til 2017 også blev tydeligt opjusteret. Det betød, at BNP-niveauet i 2017 blev løftet med 28 mia. kr. (løbende priser). Allerede året efter i november 2019 kom den næste store opjustering, hvor BNP blev løftet med 23 mia. kr. i 2018.

Danmarks Statistik har altså nu foretaget ekstraordinære opjusteringer af BNP for i alt 118 mia. kr. siden slutningen af 2016. Det er ganske enkelt vildt og uden fortilfælde i dansk økonomisk historie.

Det er voldsomt store opjusteringer, der viser, at opgørelsen af Nationalregnskabet fortsat giver Danmarks Statistik store udfordringer. Det er særligt opgørelsen af den del af eksporten, der ikke krydser Danmarks grænser der ser ud til fortsat at volde Danmarks Statistik problemer. Dertil er der også udfordringer med at fastlægge, hvor stor en andel af virksomhedernes værdiskabelse, der kommer fra henholdsvis den indenlandske og udenlandske aktivitet.

Skal man fremhæve noget positivt, så er der dog tegn på, at opjusteringerne løbende er blevet mindre år for år. Men man kommer desværre ikke uden om, at BNP-tallene fremstår meget usikre efter de seneste års massive opjusteringer. Det bestemt ikke uden udfordringer, da det øger risikoen for, at vi fejllæser udviklingen i dansk økonomi og dermed risikere at føre en fejlagtigt økonomisk politik. Løsningen er helt naturligt, at vi skal blive endnu bedre til at fokusere på de mere håndgribelige nøgletal som fx beskæftigelsen og ledigheden i vurderingen af aktivitetsniveauet i dansk økonomi.